Blog
0   7

Den sunde uenighedskultur

Abonner på nyt om Folkeskolens danskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

At have forskellige holdninger til didaktik, mødestruktur og klasseledelse kan ofte udmønte sig i mange vigtige diskussioner. Men hvordan forholder vi os til den hårde tone, der nemt kan opstå, når der er uenighed, og hvordan fordrer vi en sund uenighedskultur på skolen?

Foto: Pat Joyse/Flickr.com

 

Bølgerne kan nogle gange gå højt rundt om på personalemøderne. Vi er langt fra altid enige – og det skal vi bestemt hellere ikke være. Men når uenigheden så opstår, skal vi sikre os optimale forhold, så vi kan diskutere og få lov til at ytre holdninger frit.

Vigtigheden i både at kunne ytre sig, men også at kunne lytte til andres argumentationer er altafgørende for en sund mødekultur. Vi ser forskelligt på tingene, ofte fordi vi medbringer forskellige følelser med ind i diskussionspunkterne. Til tider ’blotter’ vi os selv via snakken om klasserumsledelse, pædagogik og didaktik. Og det kan få følelserne uden på tøjet.

Artiklen fortsætter under banneret

Vi må gerne være uenige, men vi skal kunne præsentere vores argumenter på en sådan måde, at vi professionelt kan stå på mål for dem. Det er meget forbundet med personlighed at undervise. Læreren skal ”fange” en klasses opmærksomhed, og der findes tusind forskellige måder. Derfor vil der også være mange holdninger til alt fra undervisning til planlægning og struktur.

 

Struktur på møderne

Disciplin er et kodeord, når vi mødes. På et møde kræves der enormt mange overvejelser af den enkelte, men de fleste ting kan trænes. Man skal kunne vurdere, hvornår det giver mening at byde ind med udsagn, om det man har er relevant og om tingene overhovedet er til diskussion.

Når der så er mulighed for diskussion, skal vi for at kunne skabe en sund debatkultur, kunne skille vores følelser fra det professionelle.

Det er nemmere sagt end gjort, for er det pres på i særlige kroge af lærerværelset, så kommer både parader samt mindre pæne ord hurtigt op som værn mod diskussionspunkter.

Derfor tænker jeg, at vi skal blive gode til at kunne diskutere pædagogik og didaktik ud fra overbegreber fremfor dagligdag på møder, hvor alle lærerne er til stede. Hvis vi skal forholde os til vores deciderede hverdag, bliver diskussionerne hurtigt emotionelle, mens vi ved hjælp af termer som ”fravær”, ”elever på gangene”, ”frikvarterer” eller lignende kan tale mere frit og konstruktivt.

Hvis vi forholder os til konkrete tilfælde, har de fleste vanskeligt ved at frigøre sig fra det følelsesmæssige, og derfor kan det være godt at træne begreber og temaer i stedet. Her kan vi nemmere tale frit uden at nogen føler sig trådt på – for vi taler nemlig ikke om enkelte klasser eller elever – men om et tema.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.509 andre er allerede tilmeldt