Hvis en lærerstuderende er lidt for flittig i sin brug af copy-paste-knapperne, er det kun den studerendes underviser, der bliver underrettet og har ansvaret for at gribe ind.

Lærereksamen: Censorer må ikke se plagiat-optælling

Når lærerstuderende afleverer deres opgaver i professionshøjskolernes elektroniske eksamensportal Wiseflow, kontrollerer systemet opgaverne for plagiat. Men kun underviseren kan se, hvad systemet er nået frem til, og det vækker vrede hos censorerne.

Publiceret

Eksamensbekendtgørelsen

Tilføjet 30/10: Folkeskolen.dk har efter offentliggørelsen afdenne artikel bedt Danske Professionshøjskoler om en yderligereuddybning af den juridiske begrundelse for ikke at give censoradgang til plagiatkontrollen. Studiechef på KøbenhavnsProfessionshøjskole Rasmus Weinreich Holm henviser til eksamensbekendtgørelsensparagraf 22 , der taler om, at 'uddannelsesinstitutionen' skalbortvise studerende fra prøver, hvis de har plagieret indhold fraandres eller eget arbejde. Det er på den baggrund, at juristerne påprofessionshøjskolerne vurderer, at det er eksaminator og skolen,ikke censor, der skal håndtere mistanker om plagiat - i øvrigtogså, hvis det er censor, der får mistanken og henvender sig tilprofessionshøjskolen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Wiseflow er en portal, hvor de studerende afleverer deres opgaver, og hvor underviser og censor kan tilgå dem. Det er også her, den elektroniske plagiatkontrol finder sted. Wiseflow gennemgår teksten maskinelt og angiver en plagiatprocent. Men adgangen til det tal er lukket for censorerne. Som der står på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside: "Du skal som censor ikke forholde dig til plagiatkontrol. I tilfælde af plagiat er det eksaminator, der undersøger sagen, og uddannelsesleder der træffer afgørelse".

Det vækker vrede hos censorerne.

"Det er ikke hensigtsmæssigt for den studerendes retssikkerhed eller bekendtgørelsens bestemmelse om at medvirke til og påse, at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling i hele landet", mener censorformand Hans Krab Koed.

"Det skaber en ulige situation og fører til mistillid", siger han til folkeskolen.dk

Censorerne oplever, at plagiatkontrollen fejler ved nogle af de afleveringsformer, der bruges i læreruddannelsen. Formand for censorerne i biologi Frank Jensen skriver for eksempel:

"Det er desværre et tilbagevendende problem, at Wiseflow stadig ikke er i stand til at håndtere en redelig plagiatkontrol. Det er nu 4. år i træk, at problematikken italesættes af censorerne".

Tidligere havde censorerne indsigt

Tidligere havde censorerne indsigt i plagiatoptællingen, og det har man ifølge Hans Krab Koed også på universiteterne.

Han er selv censor i faget religion og fortæller, at han på et tidspunkt sad med en opgave, hvor det var angivet, at 50 procent var plagieret.

"Så ringede jeg til eksaminator, og så fik jeg en forklaring, og så var det i orden", fortæller han.

En høj plagiatprocent kan eksempelvis være i orden, hvis der er tale om en omprøve, hvor den studerende har fået tilladelse til at genbruge en del af sin tidligere aflevering, eller hvis det er tydeligt for læseren, at nogle passager er citeret fra en angivet kilde, men kildehenvisningen og citationstegnene bare ikke er helt korrekte i forhold til det, som plagiatkontrollen registrerer.

Censorerne har påpeget problemet med plagiatkontrollen og krævet indsigt i tallene gennem flere år. Til folkeskolen.dk oplyser Danske Professionshøjskoler, at man på baggrund af en juridisk vurdering har den opfattelse, at det er sådan, plagiatkontrollen skal administreres.

Siden indførelsen af Wiseflow har censorerne heller ikke kunnet få en valid karakterstatistik, så de kan følge udviklingen de kommende læreres falige niveau. Det har folkeskolen.dk skrevet om i denne artikel: 

Teknikproblemer gør det umuligt at følge udviklingen i nye læreres karakterer  

 

 

Læs mere

Læreruddannelsens årsberetning 2020