Blog
4   13

Tanker om tegninger

Abonner på nyt om Folkeskolens religionsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Debatten om Muhammedtegningerne ruller igen. Skal de bruges i undervisningen eller skal de ikke. Tonen i debatten bliver hurtig skinger. Nuancerne forsvinder, og der er nogle gange ikke den store vilje til at læse/høre, hvad der egentlig bliver sagt. Så det er med en vis bæven, jeg begiver mig ud i dette skriv.

Når jeg planlægger undervisning, starter jeg helt grundlæggende ud med at se på, hvad det er, jeg ønsker, eleverne skal lære. Set i det helt store perspektiv skal de uddannes og dannes til at være borgere i et demokratisk samfund, med alt hvad det indebærer af rettigheder og pligter. I kristendomskundskab skal de endvidere tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forholde sig til den religiøse dimensions betydning, og de skal kunne bruge deres faglige kompetencer til at tage stilling, medansvar og handle i et demokratisk samfund.

Hvordan gør man så det? Der er adskillige måder at bevæge sig hen mod disse mål. Vi har nogle kompetencemål, vi skal omkring. Hvordan vi gør det, er op til den enkelte lærer.

Noget er let. Den grundlæggende viden om de enkelte religioner, deres opståen, trosgrundlag osv er nem at undervise i. Det er nemt at finde materiale og er lige til at gå til.

Der hvor det kræver lidt mere omtanke er, når vi bevæger os ind på de etiske spørgsmål og de kontroversielle emner. Og ja, vi skal turde undervise i det, der er svært.

Artiklen fortsætter under banneret

Religions- og ytringsfrihed

I et demokratisk samfund er der religions- og ytringsfrihed. Det skal vi undervise i. Det kan slet ikke diskuteres. Men hvordan vi gør det, er mange tanker værd.

I religionsundervisningen er det mit mål, at eleverne bliver i stand til at anskue en sag både inde- og udefra religionen. De skal kunne debattere en given sag ud fra feltet samfund – individ – religion.

Blasfemi er et af de emner, man kan tage op. Hvornår er noget blasfemi? Kan og skal man bruge religion i kunst, satire og litteratur?

Jeg har haft emnet på årsplanen mange gange. Som oftest under kristendommens historie med udgangspunkt i billedstormen efter reformationen. Herefter bevæger vi os opad i historien.

Skal Muhammedtegningerne med i denne gennemgang? Det er ikke en nødvendighed for mig. Mit mål med undervisningen i blasfemi er til dels at vise dem den historiske udvikling. Det andet mål er, at eleverne skal kunne debattere blasfemi og forstå, at alle har ret til at ytre sig – også gennem satire – og lige så vigtigt, diskutere etikken om man skal gøre det, bare fordi man må.

Borgere i et demokratisk samfund

Målet for al undervisning er, som jeg skrev indledningsvis, at vi skal agere som borgere i et demokratisk samfund. Dette betyder naturligvis, at ingen lærer skal trues på livet eller blive slået ihjel på åben gade for at undervise med og i satiretegninger. Men hvordan kommer vi derhen? Er det ved at kræve tegninger bliver vist i alle klasser? I min optik nej. Det kan aldrig blive et mål i sig selv, at tegningerne skal bruges. Jeg når jo ikke mit mål, hvis jeg starter med at vise noget, der lukker ned for de elever, jeg gerne vil nå. Jeg starter i den kristne historie for at give rum for at diskutere, hvad blasfemi, satire og kunst kan sætte i gang i mennesker. Jeg ønsker at sætte tanker i gang ved de unge mennesker. De skal gerne derhen, hvor de forstår, man skal kunne have forskellige holdninger til religion og blasfemi uden at man skal true og slå ihel.

Nogle lærere vil bruge Muhammedtegningerne til dette, nogle vil ikke. Og sådan skal det være. Det er en del af at leve og undervise i et demokrati.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.005 andre er allerede tilmeldt
Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt