Tosprogede
0   21

OECD: Markant etnisk opdeling af elever i danske skoler

I Danmark er børn med indvandrerbaggrund mere koncentreret på bestemte skoler end i andre lande, påpeger ny rapport fra OECD. Det er et problem, og det vil regeringen gøre noget ved, lyder det fra undervisningsministeren.

Danmark er et af de lande inden for den internationale organisation, OECD, hvor danske elever og elever med indvandrerbaggrund er mest adskilt i deres skolegang.

I Danmark er børn med indvandrerbaggrund mere koncentrerede på bestemte skoler end i andre OECD-lande, fremgår det af rapporten.

Artiklen fortsætter under banneret

Faktisk befinder Danmark sig på en "kedelig andenplads" blandt OECD's 36 medlemslande listet efter, hvor børn med indvandrerbaggrund går på andre skoler end etnisk danske elever, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Dermed henviser ministeriet til et nyt papir om dansk skole og uddannelse fra OECD, "Education Policy Outlook".

OECD konkluderer også, at der er behov for mere støtte til elever med indvandrerbaggrund i de danske skoler. For OECD sætter nemlig også fingeren på en anden velkendt problematik i danske folkeskoler. Organisationen har målt en faglig kløft mellem etnisk danske elever og elever med indvandrerbaggrund. I Danmark er det især i et fag som læsning, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere sammenlignet med andre lande, fremgår det.

Derudover taler en større andel af eleverne ikke skolens undervisningssprog i hjemmet. Og de udfordringer, det giver for elevernes tilegnelse af sproget, bliver kun større, hvis skolekammeraterne heller ikke taler dansk sammen i frikvartererne.


Minister: Det er et problem

Problemstillingen er ikke ny for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der jævnligt har sat elevfordeling på dagsordenen.

"Det er et problem for hele samfundet, hvis vi ikke møder hinanden på kryds og tværs i skolen. Det går ikke, at børn med indvandrerbaggrund halter efter fagligt, og at vi ser så stor en etnisk opdeling i vores skoler og også på ungdomsuddannelserne. Det skader fællesskabet og sammenhængskraften og skaber grobund for parallelsamfund", siger ministeren i pressemeddelelsen.

Tidligere har hun flere gange slået fast, at "vi skal ikke have én slags skoler med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora Anemone og Tjalfe".

Ministeren oplyser, at regeringen i løbet af de kommende måneder vil starte forhandlinger om elevfordelingen på de gymnasiale uddannelser.

OECD-rapporten viser desuden, at danske skoleelever generelt klarer sig godt fagligt, og at danske børn er glade for at gå i skole. Sammenlignet med andre lande går kun få danske elever et år skoleår om. Analysen viser også at lærerne arbejder godt i forhold til elevernes læring, ligesom der er gode danske traditioner for samarbejde mellem de mange aktører på uddannelsesområdet og i forhold til skole-hjem-samarbejdet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
733 andre er allerede tilmeldt