"Det handler om sund fornuft som for eksempel at flytte et arrangement til et lokale, hvor der er bedre adgang for børn med handicap", siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).
Foto: Claus Bech
Lovændring skal tydeliggøre, at skoler ikke må forskelsbehandle elever med handicap
Det skal være tydeligere, at det kan være forskelsbehandling, hvis en skole ikke opfylder en elevs særlige behov inden for rimelighedens grænser. Med en lovændring vil social- og indenrigsminister Astrid Krag give elever adgang til at klage og måske få en godtgørelse.
lovens nye paragraf
Hvis forslaget fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S)bliver vedlaget, får Lov om forbud mod forskelsbehandling på grundaf handicap tilføjet denne paragraf:
§ 9 a. Børn med handicap har ret til rimelig individueltilpasning af ydelser i offentlige dagtilbud og i folkeskolen,således at de kan opnå samme udbytte af ydelserne som andrebørn.
Stk. 2. Retten efter stk. 1 gælder kun tilpasning, som errimelig, og som dermed ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrdefor dagtilbuddet eller folkeskolen. Ved denne vurdering skal dersærligt lægges vægt på
- effekten i forhold til at fjerne barriererne for børn medhandicap.
- omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen tildagtilbuddets eller skolens resurser.
Stk. 3. Manglende iagttagelse af retten til rimelig individueltilpasning efter stk. 1 og 2 betragtes som forskelsbehandling.
Derudover får paragraf 11 tilføjet et stk. 3, så paragr:
§ 11, stk. 3. En person, der er krænket ved manglendeiagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning, kantilkendes en godtgørelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En justering af Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap skal gøre det tydeligt, at børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og i folkeskolen. Ændringen skal både imødegå, at de bliver forskelsbehandlet, og sikre, at de kan opnå samme muligheder for at deltage som andre børn og unge, så de får bedre muligheder for inklusion og ligebehandling i samfundet.
"Alle børn skal have mulighed for at deltage i undervisningen, og alle børn skal have mulighed for at lege med vennerne i børnehaven. Derfor slår vi fast og skriver ind i loven, at det kan være forskelsbehandling, hvis en skole eller institution ikke opfylder et barns særlige behov inden for rimelighedens grænser", siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), som fremsætter ændringsforslaget i Folketinget i eftermiddag.
Ikke nødvendigt at bygge hele skolen om
Loven betyder ikke, at man skal bygge hele skolen om, men stiller krav om rimelig tilpasning.
"Ordet 'rimelig' dækker over, at tilpasningen ikke må være uforholdsmæssig dyr. Det handler mere om sund fornuft som for eksempel at flytte et arrangement til et lokale, hvor der er bedre adgang for børn med handicap. Eller at en daginstitution, der skal på tur, sørger for, at alle kan komme med", fortæller Astrid Krag.
Hvis et barn ikke bliver tilbudt de samme muligheder for at deltage i skolen eller daginstitutionen som andre børn, vil de kunne klage til Ligebehandlingsnævnet og muligvis få en godtgørelse.
"Ligebehandlingsnævnet, tager både stilling til en klage om rimelig individuel tilpasning og om eventuelt at tilkende en godtgørelse. Derfor kan jeg ikke svare på, hvor stor en godtgørelse kan være. Vi regulerer heller ikke i lovforslaget, om det skal være skolen eller kommunen, som skal betale godtgørelsen. Det vil de selv skulle aftale", siger ministeren.
Skolerne skal i forvejen foretage individuelle tilpasninger
Forud for fremsættelsen af lovforslaget har uddannelsesordfører Ellen Trane Nørby fra Venstre stillet undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en række spørgsmål for at få klarlagt, hvilken rolle Klagenævnet for Specialundervisning kommer til at spille, såfremt forslaget om at ændre loven om forskelsbehandling på grund af handicap bliver vedtaget.
Trods nye krav om ligebehandling vil specialundervisning fortsat sortere under klagenævn
Svaret er, at klager over specialundervisning stadig sorterer under Klagenævnet for Specialundervisning, mens Ligebehandlingsnævnet tager sig af klager over forskelsbehandling.
"Skolerne er allerede forpligtet til at sikre, at børn og unge med handicap får lavet individuelle tilpasninger, så de kan deltage på lige fod med deres kammerater. Med lovforslaget tydeliggør vi, at det kan være forskelsbehandling, hvis en skole ikke opfylder et barns særlige behov inden for rimelighedens grænser", gentager Astrid Krag.
Ændringen udløser ikke flere penge til kommunerne
Lovforslaget eren del af økonomiaftalen med kommunerne for 2020. Her blev regeringen og KL enige om, at tydeliggørelsen ligger inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Kommunerne får altså ikke flere penge som følge af lovændringen, hvilket hænger sammen med, at folkeskoleloven i forvejen beskriver, at elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at følge undervisningen. Desuden skal de have stillet tekniske hjælpemidler gratis til rådighed.
Forslaget om at ændre loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap skulle have været fremsat i foråret. På grund af coronapandemien blev det udskudt til denne folketingssamling.
