Inklusion
0   3

Lovændring skal tydeliggøre, at skoler ikke må forskelsbehandle elever med handicap

Det skal være tydeligere, at det kan være forskelsbehandling, hvis en skole ikke opfylder en elevs særlige behov inden for rimelighedens grænser. Med en lovændring vil social- og indenrigsminister Astrid Krag give elever adgang til at klage og måske få en godtgørelse.

En justering af Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap skal gøre det tydeligt, at børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og i folkeskolen. Ændringen skal både imødegå, at de bliver forskelsbehandlet, og sikre, at de kan opnå samme muligheder for at deltage som andre børn og unge, så de får bedre muligheder for inklusion og ligebehandling i samfundet.

"Alle børn skal have mulighed for at deltage i undervisningen, og alle børn skal have mulighed for at lege med vennerne i børnehaven. Derfor slår vi fast og skriver ind i loven, at det kan være forskelsbehandling, hvis en skole eller institution ikke opfylder et barns særlige behov inden for rimelighedens grænser", siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), som fremsætter ændringsforslaget i Folketinget i eftermiddag.

Artiklen fortsætter under banneret

Ikke nødvendigt at bygge hele skolen om

Loven betyder ikke, at man skal bygge hele skolen om, men stiller krav om rimelig tilpasning.

lovens nye paragraf

Hvis forslaget fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) bliver vedlaget, får Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap tilføjet denne paragraf:

§ 9 a. Børn med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i offentlige dagtilbud og i folkeskolen, således at de kan opnå samme udbytte af ydelserne som andre børn.

Stk. 2. Retten efter stk. 1 gælder kun tilpasning, som er rimelig, og som dermed ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen. Ved denne vurdering skal der særligt lægges vægt på

  1. effekten i forhold til at fjerne barriererne for børn med handicap.
  2. omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets eller skolens resurser.

Stk. 3. Manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning efter stk. 1 og 2 betragtes som forskelsbehandling.

Derudover får paragraf 11 tilføjet et stk. 3, så paragr:

§ 11, stk. 3. En person, der er krænket ved manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning, kan tilkendes en godtgørelse.

"Ordet 'rimelig' dækker over, at tilpasningen ikke må være uforholdsmæssig dyr. Det handler mere om sund fornuft som for eksempel at flytte et arrangement til et lokale, hvor der er bedre adgang for børn med handicap. Eller at en daginstitution, der skal på tur, sørger for, at alle kan komme med", fortæller Astrid Krag.

Hvis et barn ikke bliver tilbudt de samme muligheder for at deltage i skolen eller daginstitutionen som andre børn, vil de kunne klage til Ligebehandlingsnævnet og muligvis få en godtgørelse.

"Ligebehandlingsnævnet, tager både stilling til en klage om rimelig individuel tilpasning og om eventuelt at tilkende en godtgørelse. Derfor kan jeg ikke svare på, hvor stor en godtgørelse kan være. Vi regulerer heller ikke i lovforslaget, om det skal være skolen eller kommunen, som skal betale godtgørelsen. Det vil de selv skulle aftale", siger ministeren.

Skolerne skal i forvejen foretage individuelle tilpasninger

Forud for fremsættelsen af lovforslaget har uddannelsesordfører Ellen Trane Nørby fra Venstre stillet undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en række spørgsmål for at få klarlagt, hvilken rolle Klagenævnet for Specialundervisning kommer til at spille, såfremt forslaget om at ændre loven om forskelsbehandling på grund af handicap bliver vedtaget.

Svaret er, at klager over specialundervisning stadig sorterer under Klagenævnet for Specialundervisning, mens Ligebehandlingsnævnet tager sig af klager over forskelsbehandling.

"Skolerne er allerede forpligtet til at sikre, at børn og unge med handicap får lavet individuelle tilpasninger, så de kan deltage på lige fod med deres kammerater. Med lovforslaget tydeliggør vi, at det kan være forskelsbehandling, hvis en skole ikke opfylder et barns særlige behov inden for rimelighedens grænser", gentager Astrid Krag.

Ændringen udløser ikke flere penge til kommunerne

Lovforslaget eren del af økonomiaftalen med kommunerne for 2020. Her blev regeringen og KL enige om, at tydeliggørelsen ligger inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Kommunerne får altså ikke flere penge som følge af lovændringen, hvilket hænger sammen med, at folkeskoleloven i forvejen beskriver, at elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at følge undervisningen. Desuden skal de have stillet tekniske hjælpemidler gratis til rådighed.

Forslaget om at ændre loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap skulle have været fremsat i foråret. På grund af coronapandemien blev det udskudt til denne folketingssamling.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.295 andre er allerede tilmeldt