Uskolet
0   12

Lærer, der angiveligt bestrider »verdens bedste job«, alligevel ret parat til uge 42

»Uuuh, det er altså verdens bedste job, jeg har«, lyder det ganske ofte fra en lokal lærer, der sjældent forsømmer en lejlighed til at udtrykke sin begejstring over den afvekslende og »super uforudsigelige« hverdag med masser af spændende udfordringer, den inspirerende »pingpong« med engagerede og nysgerrige kolleger og ikke mindst det evigt berigende samvær med de »skønne unger«.

Ikke desto mindre må læreren indrømme, at uge 42 nok alligevel er en af de uger, hvor jobbet faktisk er allerdejligst, og som begrundelse anfører læreren tre ting:

Artiklen fortsætter under banneret

»I efterårsferien behøver jeg ikke at forholde mig til en hel masse super uforudsigeligt. Jeg bliver fri for al mulig pingpong. Og jeg slipper for et hav af unger. Ja, undskyld. Men nu vil jeg bare gerne have lidt fred«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre  alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ