Formandsvalg (DLF)
0   6

Tæt opgør om formandsvalg

DLF's kongres måtte ud i to afstemningsrunder, før der var valgt en ny formand. Gordon Ørskov Madsen vandt med 16 stemmer over Morten Kvist Refskov.

Efter et langtrukkent afstemningsforløb, hvor Danmark Lærerforenings kongres måtte opgive at gennemføre elektronisk afstemning på grund af netproblemer og i stedet ty til stemmesedler, fik lærerne en ny formand onsdag aften den 23. september.

Det blev en ekstremt tæt afstemningsrunde mellem de tre formandskandidater, Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF's overenskomstudvalg, Morten Refskov, kredsformand for lærerne i Ballerup, og Anders Liltorp, formand for Rødovre Lærerfor­ening.

Artiklen fortsætter under banneret

Efter en første afstemningsrunde, hvor ingen af kandidaterne fik over de krævede 50 procent af stemmerne fra kongressens delegerede, kunne Gordon Ørskov Madsen i anden runde udnævnes til vinder med 156 stemmer mod 140 til Morten Refskov og 2 til Anders Liltorp.

Tid til at samle

Fra talerstolen gav DLF's nye formand udtryk for, at han er ydmyg over for den store opga­ve. Han inviterede samtidig sine modkandidater med i det fremtidige samarbejde og pegede på, at et så tæt valgresultat kræver opmærksomhed på at samle Lærerforeningen.

»Tak for tilliden. Det her bliver en stor opgave. Jeg tror ikke, I har begreb om, hvor ydmyg jeg er lige nu. Jeg er også glad og lettet«, sagde Gordon Ørskov Madsen.

Fra talerstolen erkendte Morten Refskov sit nederlag, samtidig med at han ønskede Gordon Ørskov Madsen et »kæmpe stort tillykke med valget«.

»Jeg vil gøre alt for at række hånden frem til den samling, som vi får brug for på den anden side. For det er jo helt klart, at det er sådan, når man har to på hinanden følgende valg, som er så tætte, så er det jo også udtryk for en forening med to nogenlunde lige store lejre, som ser lidt forskelligt på, hvad der vil være det rigtigste og det bedste. Det skal vi forene fremadrettet og gøre til en fælles styrke«, sagde Morten Refskov.

Også Anders Liltorp gik på talerstolen og meldte sig klar til at fortsætte samarbejdet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ