Blog
2   6

Giv børn med usynlige handicap en nøglesnor på, så deres klassekammerater kan tage hensyn

Abonner på nyt om Søs Prehn i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mere end hvert syvende barn under 18 år har en psykiatrisk diagnose. Det skal vi turde tale om og skilte mere med. Det vil bidrage til, at børn og unge føler sig mindre ensomme, og så vil det gøre psykiatriske diagnoser til en naturlig del af hverdagen.

For mange år siden var jeg til en reception på reklameskolen i København. En smilende herre kom hen til mig, og han bad mig hilse min far mange gange. Jeg spurgte pænt: »Undskyld fra hvem?« Han svarede: »Nå, ja selvfølgelig fra Peter Wibroe«. Det var den største kanon i branchen.

Ham havde jeg ikke genkendt.

Artiklen fortsætter under banneret

For tre år siden opdagede jeg, at jeg hører til den lille del af befolkningen, der er født ansigtsblind. Jeg mangler evnen til at genkende ansigter.

Det var en lettelse at opdage, at den pinlige episode havde en årsag. For når man ikke kan finde ud af helt simple ting, bliver man vred på sig selv.

15 procent af alle danske børn og unge får hvert år stillet en psykiatrisk diagnose, før de fylder 18 år. Som lærer gennem mange år har jeg oplevet forældre, der ønsker at holde deres barns problemer hemmelige for klassen. Oftest lyder forklaringen, at de vil skåne deres barn fra mobning, men den gode hensigt kan føre til ensomhed.

Ansigtsblindhed er ikke en psykiatrisk diagnose, men alligevel har det været en lettelse at få forklaret min manglende evne, for den har haft betydning for min lyst til at deltage i sociale sammenhænge. Det har været vigtigt at opdage, at det kan være normalt at være unormal.

I lufthavnen tilbydes personer med usynlige handicap en nøgleringssnor til at hænge om halsen, så det bliver synligt for personalet, at der er sårbare gæster. Ingen spørger til handicap eller diagnose.

Hvis elever i folkeskolen fik samme tilbud, er jeg sikker på, mange unge ville føle sig mindre ensomme. Nogen ville tale om deres særheder, andre ville ikke. Men hvis det blev naturligt at italesætte ens sårbarhed eller handicaps, så ville det blive en naturlig del af hverdagen. Og store sten ville falde fra små hjerter. Det, mange forældre ikke ved, er, at der er en utrolig hjælpsomhed og forståelse hos børnene, som ikke bliver brugt. Dem, der tør være ærlige, får utroligt meget tilbage.

Alle vil gerne være unikke, men ingen vil skille sig ud, når det kommer til stykket. Det skal både børn og voksne turde at gøre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.298 andre er allerede tilmeldt