Valgfag
0   25

Corona-kaos: Madkundskabslærer ønsker færre mål til prøven

Drop nogle af de faglige mål til afgangsprøven i valgfaget madkundskab, lyder det fra madkundskabslærer Linett Mertz. Hun ønsker at give sin 8.-klasse en god oplevelse med den første eksamen, men er udfordret på mange punkter.

Tre skoler i Horsens sat valgfaget madkundskab på skemaet tværfagligt med et andet fag i flere lektioner ad gangen, men kun en del af skoleåret. Linett Mertz har madkundskab sammen med naturfag fra slut oktober til sommerferien på Bankagerskolen. Eleverne får altså madkundskab i færre måneder - til gengæld har de flere lektioner i de måneder, de har valgfaget.

Det var lige sådan i sidste skoleår - hvilket betyder, at eleverne kun havde madkundskab fra slut oktober til marts. Corona aflyste den planlagte undervisning, og eleverne får først lektioner igen i slutningen af oktober.

"De mangler rigtig, rigtig mange timer. Vi har lavet 'coronaskole', men det har været svært. Vi har elever på tværs af flere skoler. Det vil sige, at det også har været på tværs af flere platforme, så det har været svært at komme igennem både på platforme og Aula til elever og forældre på flere skoler under nedlukningen", siger Linett Mertz.

Madkundskabslokalet på skolen skal renoveres i november, så de to lærere, der har holdet, bliver nødt til at gennemføre et planlagt forløb med udekøkken og bål-mad, selv om det måske ikke var det, de ville prioritere, hvis lærerne havde vidst, at eleverne ville mangle så mange timer. Men udekøkken passer også rigtig godt med corona-regler. 

Artiklen fortsætter under banneret

"Udeundervisningen som bålmad og udekøkken er prioriteret efter corona- retningslinjerne. Vi inddeler eleverne i hold efter, hvilken skole de tilhører, så eleverne i praksisarbejdet i madkundskab har sin primære og nære kontakt med kammerater fra egen skole".

Linett Mertz bliver nødt til at lave et brushup på det, de har lært både i fjernundervisningen og før coronanedlukningen.

"Jeg kommer til at begynde med et intensivt hygiejneforløb. Selv om de har haft meget hygiejne, så er det vigtigt at have tillid til, at man kan begå sig sikkerhedsmæssigt og hygiejnemæssigt. Det, at de kommer fra forskellige skoler, betyder også, at de skal have genopfrisket relationen til lærer og de andre elever".

Svære standpunktskarakterer

Hun gruer lidt for at give eleverne standpunktskarakterer. I den situation er hun glad for, at hun deler holdet med en biologilærer.  

"Det bliver lidt ud fra, hvad vi har set i de måneder, de var på første år på valgholdet. Der er ikke så meget at gøre ved det. Vi må grine lidt af det, og prøve at tage det, derfra hvor vi er. Det er godt, at vi er to lærere på, for så er vi også to om at bære det", siger Linett Mertz.

Hun håber, at al den planlagte undervisning frem til sommerferien kan afvikles.

"Vi kommer til at prøve at udnytte hvert et minut af vores undervisning. Der kommer nok ikke til at være så meget elevinddragelse og medbestemmelse. Fokus kommer til at være på det målbare. Det tror jeg gælder alle valgfagslærere. Det bliver en smule teaching to the test. Det gør vi, fordi vi gerne vil give eleverne en god oplevelse med den første eksamen, og det er en stor opgave for en lærer i den situation, vi står i".

Lav færre mål for valgfagene

Hun så allerhelst, at Undervisningsministeriet valgte nogle enkelte mål for faget ud, så lærerne kunne fokusere på dem op mod afgangsprøven - også selv om det igen ville stille de enkelte lærere og elever meget forskelligt.

"Alle lærere gør det, som er mest rigtigt for dem. Det ville hjælpe, hvis vi er enige om, hvad vi vil måle eleverne efter. Skal de vide lidt om det hele, eller skal de vide noget om det, som er vigtigst. Hvis det er det sidste, så skal der være nogle, der bestemmer, hvad der er vigtigst. For ellers har lærerne vidt forskellige holdninger til, hvad det vigtigste i målene er", siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
748 andre er allerede tilmeldt
Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt