Bachelorprojekt Mobning
0   28

Bachelorer: Mobning skal løses med øje for fælleskabet frem for individet

"Måden vi taler om mobning på, påvirker den måde, vi forsøger at løse problemet på", siger Melanie Trudsholm og Dorte Juhl.

Engang anså man mobning for noget, der kun foregik blandt utilpassede børn, men i dag ved vi, at mobning også foregår blandt velfungerende børn. I dag anser man i højere grad mobning, som noget der opstår i et fælleskab, hvor der er ubalance i de sociale processer frem for noget, der foregår mellem "onde børn".

I deres bachelorprojekt undersøger Melanie Wedell Trudsholm og Dorte Terman Juhl, hvordan man taler om mobning, og hvilke sproglige diskurser, der dominerer.

"Formålet med projektet er at sætte fokus på sproget om mobning, og hvordan det påvirker håndteringen af mobning i skolen. Det har vi valgt at gøre gennem brug af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, som både benyttes som teori og analytisk metode", skriver Melanie Trudsholm og Dorte Juhl i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved Københavns Professionshøjskole.

De har analyseret en antimobbestrategi fra en skole i København og interviewet en lærer fra samme skole i forbindelse med en mobbesag i hendes 3.-klasse.

Artiklen fortsætter under banneret

Problemformuleringen lyder således:

"Hvilke diskurser om mobning kommer til udtryk på en udvalgt skole gennem skolens antimobbestrategi og lærerens verbalisering, og hvordan påvirker disse diskurser håndteringen af mobning på den pågældende skole?"

I projektet skelner de mellem et nyt og et gammelt mobbeparadigme. I det gamle paradigme anser man mobning, som et individorienteret problem. Her forsøger man at løse problemet ved atfokusere på mobberen og offeret. I det nye paradigme opfatter man i stedet mobning som et problem, der kun kan løses ved at fokusere på fælleskabet og de sociale processer, mobningen foregår i.

"Man er gået fra at tale om 'onde børn' til at tale om 'onde mønstre' og "sociale processer på afveje". Det er dog ikke simpelt, hvordan man kan få øje på disse onde mønstre eller sociale processer på afveje, ligesom det ikke er simpelt at definere, hvad mobning er", siger de.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne.

 

Fokus på fælleskab eller individ   

Undersøgelsen viser, at den pågældende skole er præget af den gammeldags individorienterede tilgang.

"Både skolens antimobbestrategi og den adspurgte lærer giver udtryk for at være konstitueret af det gamle paradigme, der placerer årsag til mobning hos individet. Dog optræder eksempler på en diskurs fra det nye paradigme med fællesskabet som årsag", skriver de i projektet og fortsætter:

"Projektet kan konkludere, at på trods af den hegemoniske kamp mellem det nye og det gamle paradigme, er det gamle paradigme fortsat herskende. Det kan medvirke til, at det kan være svært at handle ud fra diskursen fra det nye paradigme med blik for fællesskabet som årsag".

Det store fokus på individet ses for eksempel i skolens antimobbestrategi, hvor der står:

"Barnet, som oplever sig mobbet, skal have hjælp til at komme videre med al den omsorg og støtte, som situationen kalder på. De mobbende skal også have hjælp til at komme videre og der skal arbejdes videre med klassens kultur".

Er samtale altid godt?

Både i skolens antimobbestrategi og de to interviews med læreren Nina, beskrives samtalen som den bedste måde at håndtere mobning på. Melanie Wedell Trudsholm og Dorte Terman Juhl stiller dog spørgsmål ved, om det er det bedste redskab. Klassesamtaler virker nemlig ikke altid efter hensigten.

"Hvad er det, der gør, at mobning ikke altid er løst efter en samtale i fællesskabet?", spørger de i projektet og fortsætter:

"Ved samtaler eleverne imellem, eksempelvis klassemøderne, kan der skabes en bekymrende praksis, hvis læreren ikke har øje for hvor magten er placeret i samtalen, altså hvem, der kontrollerer samtalen".

De anbefaler i stedet, at læreren bruger den såkaldte ASK-model til at kortlægge de sociale processer i klassen. (ASK er en forkortelse for Analytisk Skabelon (til håndtering af mobning). Modellen kaldes også ASK, fordi det henviser til det engelske ord for "spørg".)

Det giver en bedre forståelse af, hvilke mekanismer, der ligger til grund for mobningen, mener de.

Rammes på stoltheden

Desuden er det vigtigt, at det ikke kun er skolebestyrelsen og skolens ledelse, der er med til at udforme skolens mobbestrategi. Lærerne skal involveres i processen. Læreren Nina fortæller for eksempel, at det føles som et nederlag, at der er mobning i hendes klasse.

Hun beskriver, at hun rammes på sin stolthed, fordi der er en forståelse af, at mobning kun foregår i klasser, hvor der slet ikke er styr på det sociale, og hvor "det hele sejler", og sådan oplever hun ikke klassen. Den opfattelse kommer blandt andet af formuleringerne i skolens antimobbestrategi.

Læreren Nina oplever desuden, at den digitale mobning "er det nye sort", og at den fylder en del blandt eleverne, mens den slet ikke nævnes i antimobbestrategien.

Læs hele projektet her:

What do you want to do ?
New mail
What do you want to do ?
New mail
What do you want to do ?
New mail

Tal pænt om mobning

What do you want to do ?
New mail
What do you want to do ?
New mail
What do you want to do ?
New mail

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.287 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
366 andre er allerede tilmeldt