Officielle tal bekræfter trist tendens: Få vælger folkeskolen efter lærerstudiet

For nylig viste en undersøgelse blandt det nyeste kuld færdiguddannede lærere, at rigtig mange havde planer om at gå andre veje end et job i folkeskolen. Nu viser statistikken, at det er helt normalt.

Publiceret

HER VAR LÆRERNE EFTER TRE ÅR

Ifølge Deloitte og Kraka var kun 43,8 procent af lærerårgangenfra 2014 at finde i folkeskolen tre år efter. Men hvor befandtresten af årgangen sig så henne efter tre år? Deloitte og Krakaoplyser til folkeskolen.dk/lærerstuderende, at 5,2 procentarbejdede som lærer på privat- og friskoler, specialskoler osv.Andre 15,2 procent var i andre jobfunktioner, hvor man i en elleranden udstrækning bruger uddannelsen.

Hvad lavede de sidste 35,8 procent så? Denne gruppe havde sletikke et lærerjob efter tre år. Af dem besad halvdelen - 53,2procent - arbejdsfunktioner som »omsorgsarbejde«, »salgsarbejde« og»almindeligt kontor- og sekretærarbejde«. 19,6 procent varunder anden uddannelse, 14,6 procent var uden for arbejdsstyrken(inkl. orlovsydelser) 8,4 procent var arbejdsløse, mens deresterende 4,2 procent ikke længere var kendt i registrene, hvilketskyldes enten (midlertidig) udvandring eller dødsfald.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kun omkring 6 af 10 af det nyeste kuld lærere svarede, lige inden de dimitterede fra læreruddannelsen op til sommerferien, at de havde planer om at starte i et job på en folkeskole efter ferien. Det viste en undersøgelse fra de lærerstuderendes organisation LL, som man kunne læse om i den seneste udgave af Folkeskolen.

Tallene bekymrede forperson for de lærerstuderende Rasmus Holme Nielsen. Han kaldte det alarmerende - især med tanke på, at uddannelsen samtidig er udfordret af, at hver tredje lærerstuderende dropper ud af studiet før tid.

Under halvdelen valgte folkeskolen i 2014 

Nu viser det sig, at det langt fra er et særsyn, at de nye lærere går udenom folkeskolen. Der findes ikke frit tilgængelige tal, der gør det muligt at følge præcist med i, hvor mange af nye lærerkuld der ender i et lærerjob på en folkeskole.

Mange nye lærere vil ikke folkeskolen 

De mest præcise tal leverede konsulentvirksomheden Deloitte og tænketanken Kraka i en analyse sidste år. Analysen har kigget på den årgang, der blev færdiguddannet i 2014. Her var under halvdelen - helt præcist 45,7 procent - i et job i folkeskolen ét år efter, de færdiggjorde læreruddannelsen.

Efter tre år var 43,8 procent af årgangen i folkeskolen - 20,4 procent havde et andet lærerrelateret job, mens hele 35,8 procent slet ikke havde noget med lærer-faget at gøre.

Et lidt tilfældigt valg

Over 30 procent får altid job udenfor grundskolen 

Folkeskolen.dk/lærerstuderende har været i kontakt med Danske Professionshøjskoler, der er ansvarlig for landets læreruddannelser. Herfra oplyses det, at man ikke sidder inde med et samlet overblik over, hvor mange der ender i et folkeskolelærer-job.

Til gengæld har de fra Uddannelses- og Forskningsministeriet tal over, hvor mange af deres studerende der 23 måneder efter uddannelsen arbejder som lærer på en grundskole.

Professor om læreruddannelsen: Kun ét stort forbedrings-potentiale - og det ligger efter uddannelsen 

Disse tal er heller ikke videre pæn læsning. Siden læreruddannelsen gik fra at være placeret på lærerseminarier til at blive samlet på landets professionshøjskoler i 2008, har over 30 procent af hver årgang været andre steder end på en folkeskole eller en fri- eller privatskole to efter, de forlod lærerstudiet.

Særligt få ser ud til at være blevet lærer fra årgangen, der forlod læreruddannelsen i 2011. Her var kun lige over halvdelen i et lærerjob på en grundskole efter to år.

Rapport: Dét siger forskningen om 'den gode læreruddannelse'

Læs mere

Deloitte/Kraka-analyse fra 2019

Powered by Labrador CMS