Blog
0   9

Mentalisering i praksis

Abonner på nyt om Imperfectus i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mentalisering er at forstå sin egen og andres adfærd

Når vi interagerer med hinanden, mentaliserer vi, men vi tænker sjældent på, at vi egentlig gør det. Når en god samtale forløber godt, mentaliserer vi. Det kommer til udtryk ved, at vi forstår hinanden under samtalen. Under samtalen er vi opmærksomme på hvordan personen, vi sidder overfor, har det. Vi bliver opmærksomme på mimik, toneleje og kropssprog uden, at vi videre skænker det en tanke.

Når stemmen knækker under en samtale fordi vedkommende er ved at bryde sammen opfanger vi tilstanden og prøver at forstå, hvad der ligger til grund for, at han/hun fælder en tåre eller bryder ud i gråd. Det er mentalisering. At møde et menneske, hvor det er.

Artiklen fortsætter under banneret

I et klasselokale er vi også opmærksomme på elevernes sindstilstande. Vi opfanger eleven, der bliver urolig eller eleven, der pludselig virker nedtrykt. Vi spørger ind og prøver på den måde at pejle os ind på, hvad der er galt. Vi evner at sætte os ind i andres mentale tilstande. Evner man ikke at forstå den man sidder overfor kan man opleve, at modparten rejser sig og går fordi de ikke føler sig set eller hørt. 

Situationer, hvor vi ikke mentaliserer, men i stedet konfliktoptrapper:

  • Når vi bliver vrede
  • Når vi mister overblikket
  • Når vi insisterer på at have det sidste ord i en konfliktsituation/diskussion
  • Når vi ikke indser egne fejl
  • Når vi indser egne fejl, men ikke rigtig tør at indrømme det i frygt for, at vi mister noget af os selv (kan skyldes manglende tro på egne evner og/eller modpartens.
  • Når vi ikke evner at forstå hvad der siges mellem linjerne i en samtale/diskussion/konflikt.

Jeg har, på tidligere arbejdspladser, oplevet kollegaer insistere på, at have det sidste ord i konfliktsituationer qua deres position som voksen/myndighedsperson, men det resulterede også i, at relationen mellem den pågældende medarbejder og den unge blev forværret og efterfølgende oplevede helt at miste kontakten til den unge.

I konfliktsituationer skal vi se bag om adfærden på den person vi interagerer med og hvad der kan ligge til grund for, at han/hun reagerer sådan. Opstod situation pga det du sagde, dit kropssprog eller har der været et forløb tidligere, som så eskalerede?

Derfor er det også en forudsætning i relationsarbejde, at kende sig selv og egne evner for at kunne forstå andre. Begynd med dig selv. Hvem er du? 

 

Kilder: www.centerformentalisering.dk

Billede: centerformentalization.com


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.277 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
709 andre er allerede tilmeldt