Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil glæder sig til at dykke ned i fordele og ulemper ved en ny karakterskala.
Foto: Jonas Fedder Witt
Ekspertgruppe foreslår fire modeller for ændret karakterskala
En ny rapport undersøger fordele og ulemper ved fire karaktermodeller. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelses og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen vil læse rapporten grundigt igennem, før de tager stilling til, om 7-trinsskalaen skal ændres.
De fire modeller
Ekspertgruppens rapport beskriver fordele og ulemper vedfølgende fire karaktermodeller:
• En videreudviklet 7-trins-skala med karaktererne 00, 02, 4, 6,8, 10, 12, hvor 00 er ikke-bestået.
• En ny karakterskala med karaktererne 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, hvor0 er ikke-bestået.
• En genindførelse af 13-skalen med karakterne 00, 03, 5, 6, 7,8, 9, 10, 11, 13, hvor 00, 03 og 5 er ikke-bestået.
• Et karaktersystem baseret på point fx fra 00-100, hvor 0-35typisk vil være ikke-bestået.
Find rapporten via link under denne artikel
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er fordele og ulemper ved alle de fire karaktermodeller, som en ekspertgruppe under ledelse af tidligere rektor på CBS Per Holten-Andersen netop har fremlagt. Rapporten er lavet på bestilling af regeringen som en reaktion på, at en evaluering sidste år pegede på en lang række problemer ved den nuværende 7-trinskala.
Med syvtrins-skalaen fjernede man i 2007 13-tallet fra de danske elevers karakterblade og reducerede antallet af forskellige karakterer fra ti til syv. Ideen med syvtrins-skalaen var, at den skulle matche den internationale ECTS-skala, og dermed skulle danske studerendes karakterer blive mere sammenlignelige med udlandet. Men evalueringen af syvtrins-skalaen slog fast, at der er udfordringer. Blandt andet er skalaen ikke så international sammenlignelig, som ønsket var. Derudover er der store spring i midten af skalaen, som gør det svært at vise elevers faglige udvikling. Evalueringen viste også, at skalaen generelt giver et for stort fokus på fejl og mangler.
Karakterskala får hug i evaluering: Lærere føler sig presset til at give høje karakterer
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, man skal tænke sig grundigt om, før man ændrer på 7-trins-skalaen.
"Regeringen vil nu dykke ned i rapporten og tænke os grundigt om. Vi ser en alt for stor mistrivsel blandt børn og unge, så det er vigtigt, at vi letter noget af presset fra eleverne", lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.
Noget af det, som evalueringen af den nuværende syvtrins-skala pegede på, var, at der i toppen af skalaen er sket en karakter-inflation, så kun 10 og 12 ofte opfattes som gode karakterer. Samtidig sender det et unødigt negativt signal at kunne give minuskarakterer.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen ser frem til den politiske diskussion, der skal tages på baggrund af rapporten.
"Den måde vi giver vores børn og unge karakterer på betyder noget. Derfor er det en vigtig politisk diskussion, der venter, når vi har set på de forskellige fordele og ulemper, som eksperterne er nået frem til. Det er regeringens ansvar at skabe rammer, der bidrager til både læring og trivsel. Her spiller karaktergivning en væsentlig rolle", lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.
Ministre åbner diskussionen om en ny karakterskala
Læs mere
Læs rapporten: Modeller for en ændret karakterskala
