Bachelorprojekt

Fort at få en inkluderende kønspædagogik i folkeskolen, bør der undervises i kønsteori på læreruddannelsen, siger Emilie Nielsen og Nadja Rübner-Petersen i deres bachelorprojekt.

Bachelorer: Queerteori kan hjælpe elever til at bryde gængs kønsopfattelse

Folkeskolen er for alle elever. Derfor er det vigtigt, at eleverne opnår viden om, at der findes bredere forståelser af kønsidentiteter, siger Emilie Hahn og Nadja Rübner-Petersen.

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år treprojekter, der tildeles priser. Læs om formålet og sedommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design ogSinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Folkeskolen er præget af en heteronormativ tilgang til den måde, vi forstår køn på. Den tilgang kan være med til at udelukke elever, som ikke føler sig repræsenteret af den gængse kønsopfattelse. Det står i kontrast til folkeskolens grundlæggende intentioner om at danne og uddanne eleverne i en ånd af frihed, ligeværd og demokrati," siger Emilie Hahn Nielsen og Nadja Larsen Rübner-Petersen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

I projektet har de undersøgt, hvordan elever i faget dansk forholder sig til et uddrag af Jessica Schiefauers normkritiske roman "Drengene", som skildrer et mere mangfoldigt billede af kønsidentiteter. Undersøgelsen viste, at eleverne oplevede stor forvirring, og at de manglede begreber til at erkende og tale om køn.

"Vi mener, at det er gavnligt, at eleverne præsenteres for queerteori og dens begreber, for på den måde at give dem mulighed for at imødekomme et alternativ til den heteronormative kønsforståelse. I vores optik begrænses elevernes erkendelsesmuligheder, hvis den normkritiske litteratur udelukkende behandles med afsæt i holdninger og synsninger", siger de i deres bachelorprojekt.

Flydende køn

De fleste af eleverne har en kønsopfattelse, som tager udgangspunkt i, at der findes to køn. Under læsningen af romanuddraget bliver eleverne dog usikre på, om personen Kim er en pige eller en dreng, men de har svært ved at sætte ord på forvirringen.

En elev svarer, at "Kim er lidt i midten af det hele", og uddyber: "​Hun hænger både ud med drengene og gør det, som de gør, men hænger også ud med pigerne, og gør som de gør".

En anden elev siger: "Der er jeg faktisk lidt uenig på grund af, at hun, hvad kan man sige. Hun er jo sammen med sine to veninder. Hun er jo ikke sådan sammen med rådyrspigerne. Hun er sammen med sine to veninder, som også er både dreng og pige. Så hun er jo sådan… Jeg føler faktisk ikke, at hun er så meget pige faktisk. Hun er meget mere dreng end hun er pige, også når hun er pige, så er hun stadigvæk sådan lidt… ikke drenget, men hun er ikke den feminine pige, så hun er ikke ligesom rådyrspigerne overhovedet. Det kommer hun faktisk overhovedet ikke i nærheden af på noget tidspunkt". ​

Eleverne forsøger, at forklare Kims kønsidentitet ud fra en binær forestilling om, at man enten er dreng eller pige. Her ville eleverne have haft gavn af et udvidet begrebsapparat, påpeger Emilie Hahn og Nadja Rübner-Petersen. 

Queerteori er ikke en mirakelkur

Det er dog ikke nok, at eleverne introduceres for queerteori i forbindelse med litteraturundervisningen. Vil man have en mere mangfoldig tilgang til kønsidentiteter i folkeskolen, må læreren inddrage queer-perspektiver i hele sin praksis.

Uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard foreslår, at læreren indtænker en række tiltag i sin praksis for at gøre den mere inkluderende. For eksempel bør køn ikke automatisk sætte dagsordenen for valg af gruppeinddelinger og legefællesskaber samt rollefordeling blandt kollegerne.

Nørgaard foreslår også, at man fortæller 'modhistorier til traditionelle historier' for at vise en større palette af identiteter og livsvalg. Desuden et det vigtigt, 'at nuancere gamle myter' om 'de vilde drenge' og 'de stille piger'.

Et politisk ansvar

"Folkeskolen skal være for alle elever. Derfor er det vigtigt, at undersøge, hvordan vi kan sætte normkritiske blikke på os selv som lærere, på undervisningen samt skolens organisering. Både så alle kønsidentiteter og seksualiteter kan opleve ligeværd i skolen, og finde identifikation og repræsentation i undervisningen, men også så alle elever kan opnå en bevidsthed om, at det er muligt at forstå køn på andre måder end med en heteronormativ forståelse", siger Emilie Hahn Nielsen og Nadja Larsen Rübner-Petersen i deres bachelorprojekt.

De oplever, at arbejdet med queer-teori for nogle lærere kan virke afskrækkende, og at der kan være en berøringsangst forbundet emnet. Derfor mener de, at der fra politisk side skal implementeres undervisning i kønsteori på læreruddannelserne, så ansvaret for en inkluderende kønspædagogik ikke afhænger af den enkelte lærer og skole, men bliver et fælles projekt.

Læs hele projektet her:

Powered by Labrador CMS