Skolernes sundhedsuger er i gang: Her finder du gratis materiale

Arla og UC Syd har sammen udviklet skolernes sundhedsuger om mad og motion op mod Skolernes Motionsdag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har du været aktiv i frikvarterne? Har du spist dig mæt i spisepausen? Og har du bevæget dig i timerne? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, 125.000 skoleelever over hele landet skal diskutere og tage stilling til, når de i løbet af skolernes sundhedsuger fra den 21. september til den 9. oktober blandt andet skal undersøge deres egen spisepause og finde frem til, hvilken mad der giver energi til skoledagen, og hvad bevægelse betyder for kroppen. Ugen kulminerer i Skolernes Motionsdag dagen før efterårsferien.

Det er ikke muligt at tilmelde sig ugerne mere, for der er et max. på 125.000 elever. Men lærere kan frit downloade materiale fra Arla FoodMovers-hjemmesiden.

Årets tema er mad og bevægelse i fællesskab. Lærerne kan finde oplæg til klasse-talks i form af grafiske PDF-filer, som tager udgangspunkt i de spørgsmål, eleverne bliver stillet dagligt i løbet af de tre sundhedsuger. De hjælper lærer og elever med at tale om spørgsmålene på en involverende og dybdegående måde, samtidig med at der suppleres med statistikker og gode råd.

Læs mere

Powered by Labrador CMS