Bachelor: Genrekendskab forbedrer elevernes skriftlighed i engelsk

Af: Charlotte Westerlund

Der skal mere fokus på stilladsering og genrekendskab i faget engelsk, siger Ditte Sandgaard i sit bachelorprojekt.

TLC-strukturen er et godt redskab til at arbejde med genrer i engelsk, siger Ditte Sandgaard.

"Jeg hører tit engelsklærerne sige til hinanden: 'Hvorfor pokker er eleverne så dårlige til at skrive på engelsk?' Min erfaring er, at det ikke kun er engelsklærerne, der er frustrerede, men også eleverne, som synes, det er svært at skrive at på engelsk. De bruger mange timer hver dag på computerspil, YouTube, og Netflix. Det medfører et højt mundtligt niveau på engelsk, men ikke et højt skriftligt niveau", siger Ditte Sandgaard i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Haderslev ved professionshøjskolen UC Syd.

I projektet undersøger hun, hvordan undervisning i genrer, kan være med til at forbedre elevernes skriftlige evner. Ofte er genre-undervisning kun noget, der foregår i dansk, men hvis man vil man forbedre elevernes skriftlige kompetencer, må man også arbejde med genrer i engelsk.

Ditte Sandgaard tager udgangspunkt i Pauline Gibbons' TLC-struktur, som står for The Teaching Learning Cycle.

"Ideen med TLC er, at eleverne bliver stilladseret i deres skriftlige kompetencer ved hjælp fra en lærer eller kammerat. Det er et utrolig godt redskab til at undervise i genrer", siger hun. 

Fire faser

TLC-strukturen består af fire faser: vidensopbygning, model-analyse, fælles tekstkonstruktion og selvstændig tekstkonstruktion.

I første fase opbygges der en fælles viden i klassen gennem dialog med eleverne. Her diskuteres spørgsmål som:

 -hvilken slags tekst er det? (genre),
- hvem har skrevet teksten? (afsender),
- hvem er teksten til? (modtager)
- hvad bruger man den her slags tekster til? (formål)
- hvornår bruger man den her slags tekster? (situationskontekst/kommunikationssituation)

I anden fase, model-analysen, skal eleverne have kendskab til formålet, den overordnede struktur og de sproglige træk, der er fælles for genren. 

"Læreren og eleverne udforsker modeltekster, som er eksemplariske. Teksterne er korte og repræsenterer genren, så eleverne kan arbejde med gode og overskuelige eksempler. På engelsk hedder denne fase 'text deconstruction' som bedre beskriver, hvordan lærer og elever sammen skiller teksten ad, undersøger strukturer, form og sproglige træk", skriver Ditte Sandgaard i sit projekt.

I tredje fase, fælles tekstkonstruktion, begynder eleverne at skrive i fællesskab. Sammen med læreren skriver de en modeltekst i den genre, de har arbejdet med. 

"I fællesskab kan lærer og elever diskutere og følge genrens skruktur, form og sproglige træk, mens de skriver sammen", forklarer Ditte Sandgaard.

I fjerde og sidste fase skal eleverne bruge den fælles viden de har opbygget til at skrive en tekst på egen hånd. De helt svage elever kan skrive sammen med læreren, men ideen er, at eleverne nu er rigtig godt rustet til at skrive selvstændigt.

Eleverne rykker sig

I undersøgelsen Ditte Sandgaard tilrettelagt et undervisningsforløb for en 7. klasse, som tager afsæt i TLC-strukturen. Eleverne har arbejdet med teksten "An Australian School Say", og har efterfølgende skrevet et brev til en dreng fra Australien.

Engelsklæreren Anja, som medvirkede i undersøgelsen, oplevede, at alle eleverne fik noget ud af TLC-undervisningen, også de fagligt svage elever. Den samme oplevelse havde Ditte Sangaard.

"Elevproduktionerne var betydelige bedre efter TLC-forløbet, både med henblik på situationskonteksten og kulturkonteksten, og de fagligt svage elever rykkede sig rigtig meget", siger hun, og tilføjer, at eleverne også selv var positivt stemt overfor undervisningsformen. 

Læs hele projektet her: