Mange ansøgere til videregående uddannelser ser på karakterkravet, når de vælger uddannelse - nogle vælger simpelthen uddannelse, fordi den har høje adgangskrav. Det viser en evaluering af optagelsessystemet til de videregående uddannelser, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag.

"Evalueringen viser sort på hvidt, at kvotienterne i sig selv påvirker ansøgernes uddannelsesvalg. Det har aldrig været meningen, og det er med til at skrue op for karakterræs og ned for trivsel og dybdelæring. Det er et alvorligt problem. Vi skal have gjort op med opfattelsen af, at uddannelser med høje kvotienter er bedre end andre. De unge skal søge det, de brænder for - ikke det, de tror, er prestigefyldt, eller det andre forventer af dem", lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Velfærdsuddannelser får færre ansøgere med høje karakterer

Når elever sætter en høj kvotient lig med høj prestige, betyder det, at de uddannelser, hvor der er en lav, eller slet ingen kvotient, bliver opfattet som mindre attraktive. Selvom læreruddannelsen faktisk har en fastlagt adgangskvotient på 7, rammes også læreruddannelsen ifølge evalueringen af den lavere prestige. 20 procent af alle ansøgninger går går til uddannelserne til lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. Men blandt ansøgerne med de højeste karakterer er det omvendt kun 5 procent, der søger ind på en af de fire store velfærdsuddannelser.

"Jeg er bekymret for, at det her handler om, at hvis man får høje karakterer, så bør man søge bestemte veje. I stedet for at tage udgangspunkt i det, man er bedst til og brænder allermest for, søger man det, der forventes, ud fra devisen om, at man ikke må "spilde sit snit" på at tage en uddannelse med en lav kvotient. Det er skævt, og det er en opfattelse, vi skal have gjort op med", siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Læreruddannelsen er den 9. mest populære uddannelse 

Læreruddannelsen har særegent optagelsessystem

Karakterkvotienten er normalt alene et udtryk for, hvor mange ansøgere, der er i forhold til studiepladser, men sådan er det ikke på læreruddannelsen. I 2012 forsøgte man at hæve de studerendes faglige kvalifikationer ved at indføre et kunstigt adgangskrav. I dag skal ansøgere have mindst 7, hvis de vil optages i kvote 1. Hvis de ikke kan optages via kvote 1, kan de få adgang via kvote 2 og optagelsessamtaler. I år var læreruddannelsen den 9.-mest populære uddannelse set ud fra, hvor mange som valgte uddannelsen som førsteprioritet.

48 flere ansøgere end sidste år havde sat læreruddannelsen som førsteprioritet i år, men kun sidste års ansøgertal var lavere end dette års.

De ændrede optagelseskrav har haft en betydning for, hvilke studerende, der begynder på læreruddannelsen. I 2019 havde halvdelen af de studerende, der startede på læreruddannelsen, et karaktergennemsnit på 7,0 eller højere. Til sammenligning var andelen med 7,0 eller derover i 2012 på kun 31 pct.. 

Flere kvalificerede ansøgere til læreruddannelsen 

Folkeskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til læreruddannelsens særlige optagekriterier, men det har ikke været muligt.

Ministeren har drøftet evalueringen af optagelsessystemet med Folketingets partier. Ministeren forventer at komme med et politisk oplæg til et forbedret optagelsessystem omkring årsskiftet.