I spillet skal eleverne blandt andet tage stilling for eller imod et rabatkort for alle kvinder til alle butikker.

Dilemmaspil skal lære eleverne om menneskerettigheder

Foreningen Levende Menneskerettigheder står bag et undervisningsmateriale, der skal lære elever helt ned til 7. klasse om demokrati, ligestilling og menneskerettigheder. Folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag var med på Kirkebjerg Skole på FN's Internationale Demokratidag.

Publiceret
Advokatfuldmægtig Mathias Kirk Jordansen indtager rollen som dommer i et fiktivt dilemmaspil om ligestilling på Kirkebjerg Skole.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et glinsende pink shoppingkort tildeles alle kvinder og giver 27 procent rabat i alle butikker for at rette op på det den gennemsnitlige forskel i løn mellem de to køn, som man ikke kan lovgive imod.

Sådan lyder en lov, der er vedtaget af Ligestillingsministeriet, og som efter et år i funktion nu skal evalueres. Tv-nyhederne ruller over skærmen.

Her kan man høre stemmer for og imod, og blandt andet få besyv med fra en ekspert, der udtaler, at skilsmisseraten er styrtdykket med den nye ordning, fordi mænd gerne vil have adgang til kortet.

DLF vil fremme kønsbevidst pædagogik

Efter det korte indslag er det på tide at stemme. Har loven været en god ide at indføre - ja eller nej.

Stemmerne tikker ind. Nej-siden har overbevisende flertal på cirka 85 procent.

Både lovforslaget og tv-indslaget er ganske fiktivt og med stærke satiriske elementer.

Evalueringen foretages af 7.gb på Kirkebjerg Skole i Vanløse som en del af undervisningsforløbet 'Dilemmademokratiet', der er udviklet af foreningen Levende Menneskerettigheder.

Skal skabe klassefællesskab

Det er tirsdag eftermiddag, og det er klassens lærer Christel Valbjørn, der har tilkaldt gæsteunderviserne fra Levende Menneskerettigheder.

Skolen har to linjer i udskolingen - en global og en naturfaglig linje. 7.gb er en globalklasse. Den er i dette skoleår slået sammen af elever fra seks forskellige klasser, og læreren har valgt at sætte fokus på ligestilling.

"De er supermeget i gang med at positionere sig over for hinanden. I den forbindelse har jeg gode erfaringer med at lave forløb om fordomme. Bliver man opmærksom på fordomme, man måske har mod andre, så kan vi bagefter snakke om de fordomme, man har mod hinanden", fortæller Christel Valbjørn.

Bachelorer: Klassefællesskab kan styrke læselysten

"Jeg oplever desuden, at nogle af eleverne har nogle nærmest arkaiske opfattelser af kønsroller. De bruger rigtig meget tid på at positionere sig som rigtig mand eller rigtig kvinde. Det tager tid og fokus fra deres læring og går ud over klassefællesskabet".

Ud over at bruge forløbet som afsæt til at styrke klassefællesskabet, vil læreren også bruge det som afsæt til at tage større, globale ulighedstemaer op.

"Det med at tale om ligestilling mellem køn er et godt sted at starte i forhold til at kunne rykke over i de større, bredere uligheder i verden", siger hun.

Dilemmaspil gør det ufarligt at blande sig

Dilemmaet om kvindekortet diskuteres. En elev peger på, at når man ikke kan lovgive om ligeløn, må man bruge de midler, man har - også selv om løsningen har bagsider.

Andre peger på, at et lyserødt shoppingkort i sig selv er udtryk for nogle forældede fordomme om kvinder, og at det i bund og grund er symptombehandling.

"Hvis der er ligeløn, har man jo ikke brug for kortet", lyder det fra en elev.

"Men når nu markedet dikterer lønnen, er det så ikke fint, at man gør det, man nu engang kan gøre som politikere for at udligne forskellen?", spørger dagens gæsteunderviser.

Lærer skubber til kønsforestillinger

"Nej, for man gør kvinder en bjørnetjeneste. De holder måske op med at kæmpe for rigtig ligeløn, hvis de får rabat. Så det kan faktisk gå imod ligestilling", lyder svaret.

Christel Valbjørn har tidligere brugt dilemmaspil som en del af sin undervisning og oplever, at de er gode til at få flere elever på banen.

"Når man sætter synspunkter op alene, tør eleverne ofte ikke tage stilling for eller imod. Når man kan tage en rolle, hvor man skal tage stilling for eller imod en fiktiv problemstilling, gør det det så meget lettere", siger hun.

"I 7. og 8. klasse mener eleverne, at de er frygtelig voksne, men de er jo i bund og grund store børn. De kan stadig lære en masse gennem leg, som et dilemmaspil jo er, men pakket ind i noget, der dufter af noget voksent".

Book en advokat

De frivillige gæsteunderviserne fra Levende Menneskerettigheder er advokater, og advokatfuldmægtige og efter dilemmaspillet omdannes klassen til en retssal, hvor eleverne deles op i tre hold.

Anklagere, forsvarere og en gruppe, der skal fremlægge sagens detaljer objektivt. Sagen er netop diskussionen om det famøse rabatkort for kvinder.

Ud over en diskussion om ligestiling får eleverne et indblik i, hvordan man gebærder sig i en retssal, hvor man rejser sig op, når dommeren kommer ind i lokalet, og tiltaleformerne er meget formelle.

"Det er ikke dommeren som person, man rejser sig op for. Det er retten som institution", forklarer dagens gæsteundeviser advokatfuldmægtig Mathias Kirk Jordansen.

Dilemmaspillet med tilhørende videoer ligger på Levende Menneskerettigheders hjemmeside og kan køres af læreren alene. Men for Christel Valbjørn er det en pointe i sig selv at få gæsteundervisere ind i klassen i ny og næ.

Masser af lærere får efteruddannelse i historie og samfundsfag

"Jeg oplever typisk en stor gevinst ved det. Det giver noget friskhed til undervisningen", siger hun.

"I denne forbindelse er det er ret specielt, at det er advokater, man kan få ud. Det synes børn af en eller anden grund er superspændende. De har en autoritet i børns øjne".

"Som lærer er det også altid spændende at trække sig lidt og få lov at observere. Især når der er tale om en ny klasse".

Uafgjort retssag

Skoledagen lakker mod enden. Og selv om videoerne har et let og satirisk udtryk, er den afledte diskussion ganske seriøs.

Klassen har endnu ikke samfundsfag, og 7. klasse er det laveste klassetrin, Levende Menneskerettigheder mener, at deres materiale er henvendt til.

Alligevel er både den faste lærer og gæsteunderviserne positivt overraskede over abstraktionsniveauet.

"Det er det eneste, der ikke kommer til at foregå som i en retssal i dag", siger Mathias Kirk Jordansen.

"Normalt ender det med en dom. Men begge sider har simpelthen været så overbevisende, at jeg ikke kan vælge".