Bachelorprojekt Teknologiforståelse
0   16

Bachelor: Elever skal forstå formålet og konsekvenserne af den it, de bruger

Det er ikke nok, at eleverne lærer, hvordan it virker. De skal kunne reflektere over, hvilken påvirkning den har på deres liv og på samfundet, siger Emma Gulmark Nørskov.

Mandag den 15. januar 2018 offentliggjorde politiet, at man havde sigtet over 1.000 danske unge mellem 15 og 30 år for at sprede børneporno, fordi de havde delt en sexvideo med to 15-årige via Facebooks Messenger. Anklagen trak store overskrifter og førte til masser af indlæg på sociale medier og debatprogrammer i radio og tv. Sagen er interessant, da det på mange måder understreger noget, man længe har vidst: De unge generationer er ikke klædt på til at reflektere og være kritiske overfor de digitale normer, skriver Emma Gulmark Nørskov i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Haderslev ved professionshøjskolen UC Syd.

De elever, der har deltaget i hendes spørgeskemaundersøgelse, mener, at de ved bedst. Noget tyder imidlertid på, at det strider mods virkelighedens tendenser, og at der netop er behov for konkrete indsatser for at styrke unges digitale dannelse: At børn har brug for voksne til at lære dem om den digitale verdens mekanismer, om social påvirkning og om at være kritisk og sætte grænser - også på internettet, mener hun.

"Hvordan kan digital dannelse fremme elevers evne til kritisk og etisk refleksivt at kunne benytte sig af it, og hvordan kan man som lærer tilrettelægge en undervisning, der sigter på elevers digitale dannelse", spørger Emma Nørskov i projektets problemformulering.

Næst efter at sove og gå i skole er digitale medier dét, børn og unge bruger mest tid på. Den teknologiske udvikling har altid påvirket samfundet og menneskers livsbetingelser. Dette er ukompliceret, så længe der er en samfundsmæssig konsensus om, at de teknologiske forandringer er lig med fremskridt.

Artiklen fortsætter under banneret

"Ikke alle teknologiske vindinger viser sig at være et positivt fremskridt. Heriblandt kan nævnes opmærksomhedsøkonomi, indsamling af privat data, målrettet manipulation, spredning af misinformation og Fake News", skriver hun.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne.

 

Hvad er digital dannelse?

Emma Nørskov undersøger, hvordan forskellige aktører forstår digital dannelse og dets potentialer og begrænsninger. Hun har fået spørgeskemabesvarelser fra 78 elever i 8.-10. klasse fra fire skoler på Sjælland, og hun har interviewet fem lærere, en kommunalpolitiker og en digital ambassadør. 

"Det er en grundlæggende antagelse for min forståelse, at digital dannelse omfatter helt konkrete kompetencer til at anvende digitale teknologier, men det handler også om teknologiforståelse: At kunne analysere og reflektere over, hvilken rolle it spiller i forskellige aspekter af vores liv, og hvad teknologien medfører af mere eller mindre ønskede konsekvenser for vores individuelle og fælles liv og for vores samfund. Begrebet er med andre ord et udtryk for alt det, der har med digitale teknologier at gøre, som vi ønsker, at børn og unge skal lære at håndtere", skriver hun. 

Uddannelse spiller en afgørende rolle for, hvordan vi bliver digitalt dannede. Jo mere it påvirker samfundet og dets afkroge - fra uddannelse, arbejde, informationer, sociale relationer og deltagelse - desto vigtigere er det, at vi er i stand til kritisk at vurdere digitale normer. Ligesom vi må vurdere, hvilken it, vi kan have tillid til. 

Det er en stor opgave. Derfor må uddannelsessystemet hjælpe til. Det kan ske ved, at læseplaner og minimumsmål opdateres med den digitale tids muligheder og udfordringer f.eks. ved et specifikt fokus på opmærksomhedsøkonomi, digitale forstyrrelser, digital identitet med mere - eller, som kommunalpolitikeren foreslår, i udformningen af et specifikt digitalt dannelsesfag, mener Emma Nørskov. 

Særpris for projekter om skolens dannelsesbidrag

Lærerprofession.dkvil hvert år i 2020-2023 uddele en pris for et bachelorprojekt fra læreruddannelsen og/eller et pædagogisk diplomprojekt, der analyserer og diskuterer skolens muligheder for og udfordringer med at bidrage til elevernes dannelse. 

Dannelse er en livslang proces, og skolen bidrager til elevernes dannelse gennem undervisning. Men hvad er dannelse, og hvordan kan og skal den foregå i en klimapresset, globaliseret, teknologifikseret og kapitalistisk verden? Og hvad skal og kan være skolens dannelsesbidrag i en hverdag, hvor arbejdet med at opfylde skolens formål og undervisningen i fagene presses af krav om målstyring og ensidig fokusering på læring?

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Prisvinderne findes af uafhængige dommere. Læs om formålet og se dommerkomiteen på sitet. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af fagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne.

Særprisen sponsoreres af LB Forsikring, Hans Reitzels Forlag og Kähler Design.

Der arbejdes med digital dannelse i folkeskolen, men hvis alle børn og unge skal have lige muligheder for at dannes til fremtidens digitale samfund, er der brug for, at vi får et mere helhedsorienteret blik på arbejdet med digital dannelse. Digital dannelse skal handle om mere end 'digitale kompetencer', som det ofte er tilfældet i dag. Elever skal ikke "bare" lære at forstå, hvordan it virker, siger hun.

De skal også lære at forstå, hvordan it har indflydelse på deres liv og hverdag. Forståelsen kan være et udgangspunkt for en refleksion over deres rettigheder og muligheder. 

Koblingen mellem den teknologiske og den humanistiske forståelse mangler i praksis: Forståelsen af, at it er et bærende element i vores samfund, og at man som medborger bør forholde sig til den teknologiske udvikling. Alle børn skal ikke være eksperter i at programmere, men alle børn skal kunne reflektere over it formål og konsekvenser, skriver Emma Gulmark Nørskov i projektkonklusionen.

Læs hele projektet her: 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.282 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
357 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.873 andre er allerede tilmeldt