Det her gider jeg ikke. Sådan tænkte engelsk- og dansklærer Per Marshall på Seminarieskolen i Aalborg, da han ved forårets fagfordeling fik at vide, at han i år pludselig ikke længere skulle have klasser i udskolingen.

Per Marshall har været vant til at overtage skolens eneste 7.-klasse, men denne gang var der et ønske fra klassens lærer om at fortsætte, og derfor underviser han efter sommerferien for første gang i 4. og 5. klasse.

"Da det stod klart, begyndte jeg at kigge efter andre muligheder. For mig er det jo ligesom at starte helt forfra som lærer. Jeg har specialiseret mig i engelsk i udskolingen, har stået for engelskprøverne her i rigtigt mange år, er beskikket censor og har uddannet mig til engelskvejleder. Men alt det betyder ikke noget, når man underviser elever på mellemtrinnet", fortæller han.

Engelskvejleder: I år tager jeg mine elever til prøven i de her emner 

Skal bruge helt andet værktøjer

Selvom det har medført en stor mængde ekstraarbejde for Per Marshall at forberede sig til at undervise en helt anden elevgruppe, har han samtidig fået tildelt to ekstra ugentlige lektioner, så han nu oppe på 26 undervisningslektioner.

"Jeg tror ikke, at ledelsen helt forstår, hvor stor en omvæltning det er. Det er som om, at de tænker, at når man kan undervise i 9. klasse, så kan man da også sagtens undervise i 4. klasse. Men det er nogle helt andre værktøjer, man skal bruge. Og dem skal jeg først til at lære. Man er på bar bund både didaktisk og pædagogisk", siger han.

Undervisning skal være mere konkret

Per Marshall peger på, at man blandt andet taler helt forskelligt til elever i 7. klasse og elever i 4. klasse, der skal være meget mere struktur på tingene, og det er nogle helt andre ting, man diskuterer i sit team.

"Der er ikke, fordi man kan snakke om, at det er hverken bedre eller finere at arbejde i udskolingen, men det er bare to forskellige verdener. Jeg bliver nødt til at gå til det på en helt anden måde. Min undervisning skal være meget mere konkret, fordi eleverne er ikke så selvstændige. Jeg kan ikke forvente, at de kan tingene eller arbejde selvstændigt. Det er faktisk en ret stor forandring i ens måde at tænke på som lærer", forklarer han.

Dansk sproglærer tog et år til Island 

Skal læse op på teori

Som lærer med 20 års erfaring i udskolingen, er han vant til at føle sig helt tryg i stoffet og med overskud til eksperimentere. Som ny på mellemtrinnet, skal han sætte sig ind i alt stoffet.

"Jeg skal starte med et helt nye bogsystem. I forhold til læsning i dansk skal jeg læse en hel del teori på, hvordan man udvikler børns læseevne. Jeg er vant til at fokusere på at fastholde elevernes læsning. Jeg skulle også lige have at vide, hvordan jeg bruger 1'er, 2'er, 3'er-ord på samme tid i diktat. For det gør man ikke i 7. klasse".

Engelsklærere: Vi har sværest ved at få pigerne til at tale engelsk i timerne 

Bliver ikke den næste Jørgen Clevin

Per Marshall fortæller, at han som noget af det første blev anbefalet af sit nye team at melde sig ind i Facebook-gruppen 'Os der underviser i engelsk på mellemtrinnet'.

"Den side er fyldt med kvinder, der sidder og klippe-klistrer og laver alle mulige papting. Det ligger langt fra mine kreative evner. Der er nok en grund til, at jeg endte i overbygningen. Jeg vil gerne udvikle elevernes kritiske sans. Jeg har virkelig nogle udfordringer med den der børnetilgang. Det piller ved min egen selvforståelse".

"Hvad kan jeg egentlig?"

Netop selvforståelsen og Per Marshalls læreridentitet har lidt et nøk, fortæller han.

"Man opbygger en identitet ud fra, hvad man synes, man er god til. Men pludselig finder jeg mig selv stå helt på bar bund. Jeg har været i overbygningen i rigtig mange år - haft afgangsklasser de seneste 5-6 år. Og så lige pludselig har jeg meget lange udsigter til at have afgangsklasser igen. Man føler lidt, man bliver detroniseret og vraget - uden der er en synderlig grund til det, andet end at kabalen skal gå op. Så begynder man at tænke 'hvad kan jeg egentlig?'".

Engelsklærer: Sådan arbejder jeg med de fagligt svageste