I den første week-end efter det nye lærerformandsvalg udspandt der sig nogle heftige debatter både her i Folkeskolen.dk og på Facebook, som kan illustrere, hvilke enorme opgaver den nye formand har med mainstream opfattelser af, hvad undervisning og lærernes arbejdsforhold er – og gensidigt betyder for hinanden.

Lærerne ønsker sig selvfølgelig ordentlige arbejdsforhold med fælles loft for undervisning og forberedelse, med demokratiske lærermøder og børn og unge, der ikke er død-trætte af alt for lange skoledage.

OG alt dette ønskes med henblik på at kunne levere et godt stykke arbejde, læs fx denne kommentar fra Lasse Bak Sørensen (FB, Se mig i øjnene):

”Mange har fået det indtryk, at vi lærere i 2013 og stadig i dag er vrede over, at vi skulle arbejde mere. Det er helt forkert. I dag arbejder vi antagelig ikke mere end før skolereformen. Vi er vrede, fordi vi bliver tvunget til at udføre et dårligere stykke arbejde, end vi gjorde før. Vi er vrede på elevernes vegne, men også på egne, for det er heller ikke særligt sjovt for os at komme ind til en klasse med et halv- eller heldårligt forberedt program.

Lærerne flygter fra folkeskolen, fordi vi har valget mellem at gå ned med stress eller udføre et arbejde, vi ikke kan stå inde for - hvilket også gør os syge.

Af samme grunde er det mildt sagt uklogt, hvis nogle lærere siger, at skolepolitik og arbejdsforhold bør skilles ad eller det ene kommer før det andet. Det er jo rigtigt, at skolen ikke bliver god for eleverne at gå i, før lærerne får ordentlige arbejdsforhold, men læg mærke til argumentationen: vi vil have forberedelsestiden tilbage, FORDI vi brænder for at lave god undervisning. Vi valgte læreruddannelsen, FORDI vi glædede os til at ...

- smitte eleverne med vores begejstring for vores linjefag

- skabe klassefællesskaber, hvor alle elever trives og udvikler sig personligt og socialt.

Det bedste vores fagforening kan gøre for at kæmpe ordentlige arbejdsforhold tilbage er at synliggøre disse lærerdrømme og fortælle, hvad der skal til for at realisere dem. Så ja, klare bud på en fremragende folkeskole er den mest offensive vej til ordentlige arbejdsforhold.”

Skolepolitik og lærer-arbejdsforhold hænger uløselig sammen. Derfor er det af afgørende vigtighed, at politikere og forskere véd om, hvad de taler om.

Desværre er der dog alt for mange mainstream POLITIKERE, som ikke véd, hvad de taler om i forhold til undervisning, læs fx dette indlæg fra Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget Danmarks Lærerforening, fra denne week-end: https://www.folkeskolen.dk/1855199/laerernes-viden-om-god-undervisning-giver-indflydelse

Min kommentar: Regitze, har du mon tænkt over de utallige udsagn fra lærerne (og pædagogerne, forældrene, forskerne) om, at det er blevet nærmest umuligt at UNDERVISE, fordi man som lærer i dag primært er facilitator af børns og unges LÆRING med henblik på lærings- udbytte-resultater til læringsportalerne. Prøv bare som et eksempel at læse alle de hjerteskærende eksempler på, at lærernes viden om, hvad god undervisning er, ikke mere har gang på jord - fx på facebook-siden "Se mig i øjnene" . Eller gå ud på en skole og tal med lærerne face-to-face.

Desværre er der også alt for mange mainstream FORSKERE, som ikke véd, hvad de taler om i forhold til undervisning. Læs fx dette indlæg fra Tomas Højgaard, lektor, ph.d., ved dpu, Aarhus Universitet: https://www.folkeskolen.dk/1855204/hvad-skal-de-laere

Min kommentar: Udgangspunktet som lærer er ALDRIG: Hvad skal børnene og de unge lære? For det vil altid være en sidegevinst af ens undervisning, hvad der rent faktisk bliver bearbejdet og tilegnet i et andet menneskes sind. Uanset om det drejer sig om mennesker i små eller store kroppes sind. Man KAN ikke bestemme, hvad der foregår indeni andre mennesker. Det er derfor læringsportaler bør nedlægges, samt hele læringsmålstyringen. Det har intet med pædagogik at gøre, men er udtryk for en totalitær indstilling til, hvad viden og indsigt drejer sig om. Udgangspunktet for min undervisning som lærer er: Hvad er FORMÅLET? Så bliver du på egen banehalvdel - i respekt for det menneske, du står overfor, nemlig eleven. Mennesker er ikke maskiner, selvom det kan virke, som om visse sider af nyere forskning tænker meget instrumentelt om, hvad der skal foregå i skolen. Der er i den grad brug for en dialog mellem de involverede i skolen, når en forsker som Tomas Højgaard kan skrive som i ovenstående indlæg.

Jeg opfordrer til at læse alle de øvrige meget kritiske kommentarer til Regitze Flannovs og Tomas Højgaards indlæg i Folkeskolen.dk fra denne week-end. Yderligere vil jeg opfordre til at følge med i alle de beskrivelser fra lærernes hverdag som man kan finde på Facebook, ”Se mig i øjnene” – hvis man altså ikke har tid til at tale face-to-face med lærerne og se dem direkte ind i øjnene.

HVAD vil den nye lærerformand gøre for at imødegå uvidende mainstream opfattelser af, hvad undervisning og lærernes arbejdsforhold er – og i gensidig vekselvirkning betyder?