Bogen er på ingen måde død. Klassikerne sælger i stor stil, og lærebøger i skolen er heller ikke væk, selv om det er et antal år siden, den blev erklæret død. Gyldendal satte i går aftes fokus på læselysten både for børn og voksne i et Bogens Topmøde 2020 sendt som facebook live. En stor del af diskussionen blandt de mange inviterede forlagsfolk, læsere og forfattere handlede om, hvordan man får børn og unge til at læse mere i dag.

Geeti Amiri, som selv er forfatter og ved at læse til folkeskolelærer, mener. at dansklærerne og PLC-medarbejdere har en kæmpe mulighed for at påvirke.

"Jeg begyndte at læse, da mine folkeskolelærere opdagede, at jeg havde læsevanskeligheder som tosproget i 2. klasse. Jeg havde en fantastisk bibliotekar, der gav mig en masse bøger. Da andre teenagere gjorde alt muligt andet, sad jeg med mine bøger. Det tog for alvor fart omkring 6. klasse, hvor det blev en måde at forholde mig til min hverdag. Jeg havde en meget syg far og en masse kultursammenstød tæt på kroppen. Det var en slags eskapisme, men også fantastiske verdener, der åbnede sig for mig. Så hvis unge mennesker kan gribe en bog i stedet fro at gribe alt andet, så bliver jeg enormt lykkelig, ikke kun som lærer", fortæller hun.

Hun mener, at hendes dansklærere har været "altafgørende", og understreger vigtigheden af, at dansklærere selv læser.  

Kendt lærerstuderende om litteratur på læreruddannelsen: Det er for uambitiøst 

"Det er alfa og omega, at de rollemodeller, man har også selv efterlever det, de gerne vil have, at man skal gøre, uanset hvilket fag man har med at gøre. Så hvis dansklærere gerne vil have, at man skal læse bøger og blive klogere på sit samfund, så skal de også selv gøre det. Jeg havde et fantastisk folkeskolelærerpar, Palle og Susanne, som var enormt gode til at dyrke litteraturen. Og da jeg mange år efter skulle præsentere min første bog, så stod de der. De var de gode læseheste. Det har været den røde tråd for mig fra folkeskolen til i dag, at jeg har haft nogle mennesker, der har forstået sig på, hvad litteratur kan".

Bogen taler ikke for sig selv

Politikens chefredaktør Christian Jensen er selv en passioneret læser, og han mener, at man skal lade litteraturen tale for sig selv. Han blev læser for at kunne opholde sig på biblioteket og have kontakt med bibliotekaren, og i dag er det hans uundværlige drug at morgenlæse før en hektisk arbejdsdag.

Anne Sofie Hammer, som har skrevet Villads-bøgerne understregede, at man ikke kan tro, at bogen taler for sig selv. For der skal noget til for at børnene overhovedet åbner bøger.

"Man går fejl, hvis man tror, at litteraturen kan tale alt for meget for sig selv, for man skal huske, at de medier litteraturen er oppe i mod har kæmpe budgetter, hvor vi andre godt kan pakke sammen. Det er vores unger udsat for hele tiden. Vi skal ikke tro, at bøgerne bare overlever ved at tale for sig selv. Det kan sagtens være, hvis vi får dem til at åbne bøgerne, så kan de se, at det her kan noget helt andet".

Villads fra Valby fylder 10 år - og er en flittig gæst i skolen

Anne Sofie Hammer modtog Søren Gyldendal-prisen for at "skabe læselyst og læseglæde blandt børn og unge og hos mange forældre".

"Hendes forfatterskab afspejler en uforfalsket læselyst og en tro på, at børn og unge gerne vil udfordres på deres fantasi, indlevelse og skabe læseoplevelser der sætter sig spor. Hendes forfatterskab holder bare hele vejen".

Lærebogen lever stadig

Professor Per Fibæk modtog også en af de fire forfatterpriser. Begrundelsen her var: "Hans gerning for lærerne og indslag i debatten er i sidste ende med til, at alle relevante parter i uddannelsessystemet bliver bedre til at reflektere over deres virke i forhold til grundskolen og løfte det generelle vidensniveau om denne vigtige institution som i befolkningen som sådan".

Ny bog om skolen gennem tiderne: Det går bedst, når det går langsomt 

Per Fibæk understregede, at der er en udfordring for bogen i forhold til, at de digitale medierne tager så stor en plads i skolen. Men både han og Gyldendals forlagsdirektør var positivt overraskede over, hvor mange steder bogen alligevel fortsat er den vigtigste.

"Min fornemmelse er, at bogen stadig står stærkt. Jeg har indtryk af, at hvis vi ser i skolen, så står den klassiske lærebog stadig forbløffende stærkt. For ikke mange år siden spåede man lærebogens død. Men i mange fag lever den stadigvæk godt. Dens styrke ligger i overblikket og sammenhængen, og at man får en mere konkret fornemmelse af,  at de går fremad".

Det handler om at bevæge sig langsomt 

De to øvrige priser gik til Ursula Andkjær Olsen og Svend Brinkmann.

"Der er et før og et efter i dansk poesi efter Ursula Andkjær Olsens debutsamling, Lulus sange og taler fra år 2000. Her og i de følgende værker har hun skabt flerstemmig, musikalsk og verdensvendt poesi, der rasende, vittigt, forelsket og sorgfuldt", hed det.

Og Svend Brinkmann blev prisbelønnet for med sit forfatterskab at have "tændt interessen for eksistens og filosofi hos mange. Hans budskab om, at livet ikke må blive et præstationsræs, men at meningen med tilværelsen findes i fællesskabet og forpligtelsen, har vundet genklang".

Brinkmann, Tanggaard og Rømer vil give skolen 'pædagogisk ilt' 

Han blev bedt om afslutningsvis at give sit bud til unge på, hvorfor de skal læse: 

"Alt det, der bevæger sig langsomt i vores kultur, det er der en grundlæggende værdi i. Det gør bogen. Og du kan ved at gå ind i et bogunivers, monumentært bevæge dig langsomt med den og det har du brug for, unge menneske, ligesom vi alle sammen har".