Antallet af transkønnede børn i folkeskolen er stigende. I perioden 2014-2019 er antallet af unge under 18 år, som er blevet henvist til Sexologisk Klinik til udredning vedrørende kønsidentitetsforhold, gået fra 4 til 168.

Undersøgelser viser, at de transkønnede børn, der ikke bliver støttet, oplever højere grad af angst, depression og selvmordstanker. Hvis børnene derimod oplever accept i en tidlig alder, peger forskningsresultater på, at de i større grad udvikler sunde mentale helbred.

Transkønnede oplever i folkeskolen at være særligt udfordret på grund forventninger til køn, kønsroller og kønsidentitet. De risikerer mobning, og manglende viden om kønsidentiteter påvirket deres udvikling giver dem en følelse af at være 'anderledes', skriver Hannah-Elisabeth Haagendrup Andersen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. 

"Hvordan arbejdes der med emnet køn i danskfaget i læremidlet 'Køn og seksualitet i litteraturen' fra Clio? Og hvordan kan man i danskfaget på 8. klassetrin undervise i køn på en inkluderende og tryghedsskabende måde", spørger hun i problemformuleringen.

Hannah-Elisabeth Andersen har undersøgt læremidlets tilgang til undervisning i køn. I interviews med en elev og en lærer med erfaring i inkluderende undervisning belyser hun undervisning i køn om folkeskolen, og med en spørgeskemaundersøgelse belyser hun transkønnede og queer-personers oplevelser.

Kønsopfattelse og stigmatisering

"Gennem projektet er jeg blevet opmærksom på vigtigheden af at skabe et inkluderende rum for læring, uanset hvad der undervises i", skriver Hannah-Elisabeth Andersen. Der skal ikke bare undervises om køn eksplicit en gang om året, men det skal implementeres i undervisningsmaterialer,  i alle fag og i frikvarterer. Der skal ikke kun tales om køn i dansktimerne, slår hun fast. 

Professor Dorte Marie Søndergaard, som er professor i social psykologi, har opstillet syv komponenter, der er med til at konstruere køn: tegnet på kroppen, begærets retning, positionen i det seksuelle møde, færdighedsrepertoiret, virksomhedstilknytningen, den fysiske selvfremførelse og selvet.

Søndergaard mener, at køn skabes i og uden for os, men også imellem os. De kønssystemer, vi bevæger os i fra fødslen, er blevet skabt af tidligere aktører. Der foregår integrerings- og ekskluderingsprocesser, som vi skal være opmærksomme på. Det går særligt udover de mennesker, der er ikke genkendelige og ikke acceptable. Disse mennesker bliver ekskluderet på  usynlige og indirekte måder, og samfundet får det til at ligne, at de accepteres, imidlertid stilles de altid i kontrast til det normative. Dog mener Søndergaard, at der lige nu sker et karakterskifte i de kønnede integrationsprocesser, som ændrer på kønsopfattelser, skriver Hannah-Elisabeth Andersen.

I dansk skal læreren tænke over at den litteratur, eleverne skal læse og analysere, skal inkludere alle køn og seksuelle konstellationer, mener hun. "Så vil alle elever på et tidspunkt i undervisningen kunne spejle sig i litteraturen og dermed udvikle deres personlige og kulturelle identitet". (red. 5/10)

Læreren skal forholde sig kritisk til læremidlerne, uanset om disse er på online platforme eller anbefalet af kolleger, skriver Hannah-Elisabeth Andersen. De skal være uden stereotyper, favne bredt og repræsentere mangfoldighed, så ingen bliver ekskluderet i undervisningen. "Det betyder imidlertid også, at lærere skal bruge tid på at finde undervisningsmateriale, som er inkluderende og ikke reproducerer stereotyper eller stigmatiserer køn eller seksualiteter, der afviger fra normen". 

Et sprog om køn

Læreren skal også være opmærksom på, at eleverne skal støttes, hvis de ikke er vant til at tale om køn. De kan hjælpe dem med at opbygge et sprog om køn ved hjælp af refleksionsøvelser ogordforrådsøvelser og ved at læse tekster og se videoer, som for eksempel kan findes på LGBT's hjemmeside. Eleverne kan lære fra personer, som ved mest om at være afvigende ved at arrangere besøg på skolen.

"Analysen af læremidlet viste, at køn bruges som et tema i dette, men læringsmål og egentligt fokus heri lå på det æstetiske i at skrive artikler med passende layouts. Måden hvorpå øvelser og opgaver i forløbet stilladseres er ikke tilstrækkelig, hvilket, kombineret med et sværere tema, kan føre til læringsbarrierer og tab af motivation", skriver Hannah-Elisabeth Andersen.

Hun mener, at læreren skal bruge inkluderende undervisningsmaterialer, som kan støtte eleverne i deres arbejde med temaet køn, men også implementerer køn i den pædagogiske praksis uden for klasselokalet. 

"Det er vigtigt, at man som lærer ikke accepterer stigmatiserende sprogbrug om personer med afvigende køn, da manglende indgriben kan tolkes som ligegyldighed og accept af stigmatisering af disse", skriver Hannah-Elisabeth Haagendrup Andersen i projektkonklusionen.

Læs hele projektet her: