Debat

Lærernes viden om god undervisning giver indflydelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Lærerne er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Når lærerne oplever, at de har evner og mulighed for at kunne lykkes med deres arbejde og har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling, har det en positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen«.

Formuleringen er hentet fra præamblen til vores nye arbejdstidsaftale A20 og angiver tonen og retningen for samarbejdet på skolerne og i kommunerne. Fokus er på, at god skole laver vi i samarbejde, og samarbejdet skal føre til bedre vilkår for lærerne og undervisningen og dermed sikre elevernes udbytte af undervisningen.

Det er en mulighed, som skal gribes og håndteres af foreningen centralt, af tillidsrepræsentanter og kredse og ikke mindst af alle kollegerne på skolerne. Det er i de skarpe pædagogiske og didaktiske argumenter, vi får indflydelse på arbejdsvilkårene.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi skal tænke i sammenhænge mellem kommunale prioriteringer af folkeskolen, og hvad der rent faktisk kan lade sig gøre på skolerne. Det er den dialog og den forventningsafstemning, der skal få enderne til at mødes. Som lærere er vi eksperter i undervisning, og vi sidder nu med ved bordet og vil være med til at vurdere, hvilke opgaver der skal prioriteres - hvilke indsatser der er vigtigst for at lykkes med god undervisning.

Resurserne i kommunerne er knappe. Det betyder, at kerneopgaven og opgaver, der meningsfuldt understøtter den gode undervisning, skal prioriteres. Vi må insistere på kritik af konceptpædagogik, pædagogiske modeluner og unødigt bureaukrati. Professionens vurdering og prioritering skal indover. Det er lærerne i samarbejde med deres ledere, der bedst vurderer værdien af nye tiltag. Det betyder også, at vi skal hjælpe hinanden og tage opgaven på os. Tro på, at det betyder noget, at vi sidder med ved bordet. Tro på vores fælles styrke og på, at vores professionelle dømmekraft har værdi og ikke er til at komme uden om.

For som præamblen til aftalen også fastsætter:

»Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven«. 

Powered by Labrador CMS