Blog
0   9

Musik som andet sprog

Abonner på nyt om Folkeskolens musikrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg oplever ofte, at det er de såkaldt fagligt “svage“ elever, der kaster sig over musikken med stor appetit og entusiasme. Måske fordi hjernen der får lov til at arbejde i nogle andre frekvenser end ellers.

“Music spoken here” kaldte den engelske guitarist John McLaughlin engang en af sine plader. I titlen sidestilles musik som et selvstændigt sprog på lige fod med engelsk, tysk og alverdens andre. Hvad er det så “sproget“ musik kan, som de øvrige ikke evner? Hvem bruger det, hvor mange taler det og ikke mindst, er det et sprog for alle eller blot for de få indviede? Måske et lidt melodramatisk anslag på en ganske almindelig efterårsdag men, efter min mening, en vigtig betragtning, da musik ofte kan fylde de tomme felter i det talte sprog ud.

Når andet ikke rækker

Jeg var engang til et foredrag, hvor en hjerneforsker fortalte om en patient, han engang havde behandlet. Patienten havde været udsat for et kraftigt hovedtraume, der havde resulteret i det, der på fagsprog hedder afasi, altså mistet evne til at tale. I forbindelse med genoptræningen benyttedes den viden, at den del hjernen, der arbejder med det talte sprog, ikke er den samme, der benyttes når hjernen “synger“, så at sige. Patientens evne til at tale blev genetableret ad en snedig bagdør gennem sangcentret. Som parallel kan nævnes, at folk der stammer, når de taler, slet ikke gør det, når de synger. 

I børnehøjde

Artiklen fortsætter under banneret

Heldigvis er det ikke den slags problemstillinger, der kommer flest af på en almindelig skoledag, men mindre kan også gøre det. Jeg oplever ofte, at det er de såkaldt fagligt “svage“ elever, der kaster sig over musikken med stor appetit og entusiasme. Måske fordi hjernen der får lov til at arbejde i nogle andre frekvenser end ellers. I musiktimen forventes ikke særlige læsefærdigheder, da flere af ordene finder deres vej gennem udenadslære og andre kognitivt alternative spor. Det hænder, at sproget udmunder i “trylleengelsk” eller lignende, men i sidste ende er det lingua musica, der er i højsædet, og dér skal der virkelig noget til for at fejle.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
692 andre er allerede tilmeldt