Debat
1   56

Tre skarpe begrundelser for, hvorfor Gordon skal være vores næste formand.

Østjyske formænd anbefaler Gordon

Danmarks Lærerforening står over for et afgørende valg af formand ved denne uges kongres. I de østjyske kredse Skanderborg – Odder, Silkeborg, Favrskov og Randers er vi formænd ikke i tvivl. Vi står bag Gordon Ørskov Madsen som vores kommende formand. Vi vil her med tre skarpe temaer belyse, hvorfor vi sætter vores kryds ved Gordon.

Overblik og vedholdenhed

Artiklen fortsætter under banneret

Gordon har gennem mange år været en bærende kraft for Danmarks Lærerforenings udvikling. Gordons tilgang til arbejdet er logisk analytisk. I samspil med en systematisk tænkning, har det ført til, at DLF på flere områder har opnået store resultater. Systematisk har DLF med Gordon som drivkraft opbygget en solid vidensbase, når det f.eks. gælder lokale arbejdstidsaftaler. Gennem dette overblik og kontakt til alle lærerkredse har det været muligt at få en kæmpe stor viden om forskellige arbejdstidsaftaleelementer. Dette var et afgørende og solidt fundament for aktualiseringen af A20, og det at det endelig lykkedes DLF igen at få en aftalt overenskomst, når det gælder arbejdstid.

Gordon har på denne baggrund været afgørende for forhandlingerne om A20, og på den måde været med til at skabe og udvikle tiltagene i samarbejdssporet. Vi mener derfor, at Gordon, med sit overblik og sin store viden, vil være den rigtige formand, både til at forfølge, til at udvikle og til at bygge videre på samarbejdssporet med henblik på, at alle lærere oplever forbedringer nu og i fremtiden.  

Sammenhængskraft

Med Gordon i spidsen for Danmarks Lærerforening vil vi få en formand, der med stor vilje vil skabe sammenhæng i foreningen. Vi kender ham som en der på bedste vis binder uenigheder sammen, så vi styrket når vores fælles mål. Vi kender Gordon som professionel, loyal og lyttende, og som en der altid går efter bolden og ikke efter manden.                   

Anerkendt både internt og eksternt

Vi vil med Gordon som formand få en dygtig og anerkendt repræsentant for foreningen. En formand med stor interesse i og med et blik for de mindre medlemsgrupper og en formand med et blik for hele organisationen, der altid arbejder for et større Vi. Gordon ér allerede en anerkendt kontakt på alle politiske niveauer i Danmark.  Gennem vores lokale arbejde i de østjyske kommuner oplever vi, at vores lokale politiske kontakter uopfordret anerkender Gordon som en anerkendt repræsentant for vores forening. Vi ved derfor, at vi med Gordon får en formand, som er tillidsvækkende og kommunikativt stærk, samt er i stand til at skabe udvikling og følgeskab - ikke bare internt i foreningen, men lige så afgørende med eksterne samarbejdspartnere.

Vi står klart bag Gordon som vores kommende formand, og vi vil opfordre alle til at gøre det samme.

God valgkamp og godt valg til alle.

Frank Larsen, Rikke Harboe Jensen, Leif Plauborg og Niels Jørgen Jensen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ