Selv om forsøget med teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen endnu ikke er slut, har både de tre store forlag - Alinea, Gyldendal og Clio - og en række mindre forlag allerede undervisningsmaterialer klar.

Gyldendal Uddannelse gik i gang med at udvikle en fagportal til teknologiforståelse, længe inden det, der foreløbig er et forsøgsfag i folkeskolen, var særlig nøje beskrevet.

Det skete blandt andet i erkendelse af, at det er en nødvendig, men også kompliceret faglighed, det kommer til at tage tid at kunne omsætte til konkret undervisning, fortæller forlagschef Mikael Pedersen.

"Vi er ofte ude for, at ministeriet beslutter noget, der skal sættes i værk tre måneder senere, og så tror man, at så er der tid nok til at lave læremidler. Vi har været i gang i tre år, og vi er slet ikke færdige", siger han.

"Jo mere komplekse processerne er, jo mere afgørende er det at få det didaktiseret, så det kan bruges af alle lærere. Vi ved som forlag, hvor lang tid den proces tager".

Teknologiforståelse på vej ind i folkeskolen: Robotterne kommer

Meget af det indledende arbejde tog mere end selve indholdet i faget udgangspunkt i, at læremidlet skal kunne understøtte læreren i de åbne arbejdsgange, der for eksempel er i spil i den del af faget, som handler om designprocesser.

"Vi havde både en forventning om, at teknologiforståelse i skolen ville komme til at bygge på et fundament af, at det ikke så meget handler om de enkelte teknologier, men mere om en måde at arbejde på. Det var og er desuden vores holdning, at sådan bør det være", siger Mikael Pedersen, som tilføjer:

"Det mest udfordrende var at fange dobbeltheden i, at man skal fange en åben undervisningsform, men samtidig skal forankre det i noget, der solidt kan støtte læreren".

Lærer: Der mangler retning

Lis Zacho er en af de lærere, der allerede nu underviser i teknologiforståelse ud fra nogle af de overordnede undervisningsforløb, der er udviklet til forsøget.

Hun mener, at forlagene er sat på en svær opgave, og at risikoen er, at teknologiforståelse kommer på skemaet, uden lærerne har den fornødne efteruddannelse eller gode nok læremidler at læne sig op ad.

"Målene for faget er beskrevet, men hvordan man rent faktisk omsætter det til undervisning er endnu lidt uvist. Indtil videre er der en instrumentel tilgang, hvor man følger forløbene ret slavisk. Men vi skal have liv i faget, ikke bare sat strøm til det", siger hun.

"Det kræver tid og specialviden at få lavet læremidler, der både har rod i målene for faget, men også har rod i skolen. Derfor så jeg gerne, at man var langt bedre til at samarbejde på tværs, så forlagene får nogle bedre vilkår for at lave læremidlerne. Forlagene har en svær opgave, og lærerne har brug for didaktiserede læremidler så hurtigt som muligt".

Teknologiforståelse: Kun hver fjerde lærer forstår nyt fag

Når det treårige forsøg med teknologiforståelse er færdigt næste sommer, skal politikerne tage stilling til, hvordan - og om - det skal udrulles til alle skoler.

Halvdelen af de 46 forsøgsskoler har teknologiforståelse som selvstændigt fag, mens den anden halvdel integrerer fagligheden i eksisterende fag.

"Alle sidder og formoder, hvor det ender henne. Så det er naturligt, at man holder hestene, men det har vi bare ikke tid til", siger Lis Zacho.

"Jeg kunne godt tænke mig, at man fik lavet nogle arbejdsgrupper, der fik samlet feltet, så både politikken, didaktikken og økonomien blev samlet et sted. Lige nu føles det lidt retningsløst".

Forlag syr faldskærmen på vejen ned

Hos Gyldendal mener forlagschefen, at forlaget i lige så høj grad er ude i et eksperiment som de lærere, der allerede nu er i gang med at undervise i faget ude på skolerne.

Allerede nu oplever Gyldendal, at lærere og skoler henvender sig og ønsker forløb, der er målrettet nogle af de kompetenceområder i teknologiforståelse, man føler sig dårligst klædt på til at undervise i. Særligt den del af faget, der handler om såkaldt computationel tankegang, er svært at få hånd om for lærerne.

"Jeg kan virkelig godt forstå, at man bare gerne vil have et forløb, man kan følge, og så kan man hakke den af. Men kompetenceområderne griber rigtig meget ind i hinanden, og vi synes, det ville være ærgerligt at adskille dem", siger Mikael Pedersen.

Selv om lærerne for nuværende er på udebane, er opgaven for forlaget ikke at lave en afkrydsningsliste for undervisningen, mener redaktøren på den nye fagportal, Astrid Ravn Skovse.

Mål for nyt fag har lixtal 89

"Selvfølgelig forholder vi os til målene for faget, og forløbene er holdt op imod dem. Men ambitionen er at få skabt et læremiddel, folk kan stige ind i og se sig selv i. Vores opgave er nok især at synliggøre, hvad det er for en proces, man er i, også selvom det kan virke kaotisk", siger hun og tilføjer:

"Der er en tendens til, at man siger, at det er centralt for faget, at man skal turde fejle, og at man skal turde kaos. Men jeg synes, vores opgave er at tilbyde nogle strukturer for de processer. Hvis vi tillader os at bruge skolen, lærerne og elevernes tid på det her, så skal vi også ville noget med det".

Derfor indeholder Gyldendals portal en udførlig logbog, hvor lærere og elever kan notere, hvad man har gjort, og hvor langt man er kommet i et givent forløb.

"Vi forpligter os på designmodellen, men det er struktureret i faser. Hvornår får eleverne aha-oplevelserne? Det er svært at fastholde i en skolehverdag, hvor man ikke har lange, ubrudte tidsperioder, som designprocesser gerne skal have. Man går ind og ud af det, og derfor er logbogen vigtig", siger Mikael Pedersen og tilføjer:

"Hvis vi skal væk fra, at det kun er ildsjælene blandt lærerne og eleverne, der kan begå sig i det kaos, som naturligt også følger med teknologiforståelse, så må og skal tingene almengøres. Og det skulle gerne være vores eksistensberettigelse som forlag, at vi kan det".

Udfordring at skaffe forfattere 

Noget af det allermest udfordrende - og spændnende - er at få fat i de rigtige forfattere, der kan oversætte de mange lixtunge begreber i den nye faglighed til et tilgængeligt sprog, understreger Mikael Pedersen.

"Computationel tankegang dukker igen og igen op som et område, der er svært at gå til. Vi har fat i nogle gode kræfter, men det er helt klart en udfordring at få det rullet ud i børnehøjde", siger han.

En af de forfattere er netop Lis Zacho, der har lavet et af forløbene på Gyldendals fagportal. Det handler om digital myndiggørelse i indskolingen. For Matematiklærerforeningen har hun skrevet en bog om teknologiforståelse i matematik.

"Det siger noget om, at vi stadig forbereder os på, at teknologiforståelse både kan blive et selvstændigt fag eller skal ind i fagene. Det gør en ret stor forskel", siger hun.

Forsker: Skolen kan ikke komme uden om det nye fag

Læreren tilføjer, at det for hende lige nu er lidt mudret, hvem der egentlig definerer faget - ministeriet, forlagene eller lærerne. Det til trods for, at forsøget er gået ind i sit sidste skoleår, og teknologiforståelse i princippet således står på dørtærsklen til folkeskolen.

"Der er mange interessenter med hver sin holdning og dagsordener. Det bliver mere og mere tydeligt. Jeg synes, man burde gøre mere for at skabe sammenhæng".

Hos Gyldendal understreger Astrid Ravn Skovse, at hun ikke mener, at fagportalen er færdig, og at der fra forlagets side holdes et vågent øje med erfaringerne på forsøgsskolerne.

"Vi kan gøre os nok så mange tanker, men det er hvad der sker, når det rammer undervisningen, der er det helt centrale. Vi kan ikke lave mirakler, men vi kan gøre alt, hvad vi kan, for at støtte op om lærerne i den opgave ved at kompleksitetsreducere. Det er vores hovedanliggende at stilladsere undervisningen", siger hun.

"Der er noget tid at løbe på endnu, og vi har ikke et fuldt færdigt produkt endnu. Vi skal have så meget kvalificeret undervisningsindhold derind som overhovedet muligt. Det er vores ambition at nå hele vejen rundt og have et fuldt dækkende produkt".