Bachelorprojekt

Vi ser en bekymrende tendens til, at valget af læremidler centraliseres, så skoler og lærere får mindre indflydelse, siger Iben Tofte-Grevsen og Sasha Holmberg.

Bachelorer: Lærere skal forholde sig kritisk til digitale læremidler

I samfundsfag skal eleverne lære at reflektere over egen identitetsdannelse, men nogle læremidler understøtter ikke elevernes refleksion tilstrækkeligt og har et ekstremt fokus på individet, siger Iben Tofte-Grevsen og Sasha Holmberg. Det centraliserede indkøb monopoliserer markedet og ensretter læremidlerne, advarer de

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år treprojekter, der tildeles priser. Læs om formålet og sedommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design ogSinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Gennem vores projekt har vi erfaret, at man som lærer skal forholde sig kritisk til det digitale læremiddel, man anvender i identitetsundervisningen, enten som delelement eller i sin helhed. Ud fra problemformuleringen arbejdede vi med, hvordan de digitale læremidlers diskurs influeres af samtiden, og hvilke konsekvenser dette har for identitetsundervisningen i samfundsfaget", skriver Iben Tofte-Grevsen og Sasha Alexander Holmberg i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

I projektet forholder de sig kritisk til Clio og Gyldendals digitale læremidler "Hvem er du?" og "Hvem er jeg?", som lægger op til en psykologisk individfokuseret undervisning, hvor eleverne ad flere omgange skal søge ind i sig selv.

Mig-dyrkelse

De har blandt andet lavet kvalitative interviews med to lærere fra henholdsvis Frederiksberg og Gentofte kommune for at blive klogere på deres tilgang til identitetsundervisning.

Den ene lærer synes, at indholdet af de analyserede digitale læremidler til identitetsundervisning er mangelfuldt. Han er bekymret for det store fokus på den enkelte elevs identitet, og oplever, at læremidlet opfordrer til en "migmigmig-dyrkelse". 

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Den anden lærer oplever, at identitetsundervisning er noget, der foregår på tværs af fag og emner, og også foregår, når man foreksempel arbejder med et digt, en reklame eller en udstilling, hvor eleverne får mulighed for at inddrage egen identitet i diskussionen. Det er ikke noget, man kun lærer ved at besvare personlige spørgsmål, som undervisningsmaterialet blandt andet lægger op til.

"At koble identitetsundervisningen til elevernes livsverden, er ikke nødvendigvis lig med et udelukkende fokus på individet, hvor eleverne skal reflektere over egen identitet. Undervisningen skal være af eksemplarisk betydning, så de kompetencer eleven tilegner sig, ikke er henvendt til skoleregi, men til deres fremtidige liv," skriver Iben Tofte-Grevsen og Sasha Holmberg.

Det er nødvendigt at forholde sig kritisk til det massive fokus på individet, som findes i de digitale læremidler, siger de, men sætter spørgsmålstegn ved, om man som lærer med mindsket forberedelse efter skolereformen 2014, ikke somme tider vælger pakkeløsningen.

"Hvilken retning er folkeskolen ved at tage, hvis alle skoler bruger samme læremiddel? Søger vi en ensretning af viden i stedet for en farvelade af forskellige individer, der er produktet af alsidig læring", spørger de.

Vores kritik går ikke på læreren, men i højere grad på statens centralisering af læremidler, understreger Iben Tofte-Grevsen og Sasha Holmberg.

De inddrager blandt andre den tysk-polske sociolog Zygmunt Bauman's begreb om "den flydende modernitet", der er kendetegnet ved et stort fokus på individet i det moderne samfund.   

De inddrager også psykologiprofessor og samfundsdebattør Svend Brinkmann, som mener, at der er et problematisk fokus på individet, som konstant skal "udvikle sig", "mærke efter" og "finde sig selv". Det resulterer i, at det moderne menneske overvejende beskriver sin egen identitet ud fra psykologiske kategorier, men glemmer de religiøse eller etiske perspektiver. 

 

Fejl og mangler 

I en længere diskursanalyse peger Iben Tofte-Grevsen og Sasha Holmberg især på fejl og mangler i Clios forløb "Hvem er du?"

Ud over at pege på stavefejl og manglede uddybning, viser de også, at Thomas Ziehes teori bruges ukorrekt.

De belyser desuden det problematiske i, at eleverne har svært ved at forstå abstraktionen i de spørgsmål, der bruges i "Hvem er du?".

Deres empiri viser, at eleverne ofte svarer meget simpelt på de spørgsmål, som i virkeligheden skulle sætte gang i en dybere refleksion hos eleverne.

"Ved første spørgsmål "Hvem er jeg?" besvarer 15/20 elever dette spørgsmål med henholdsvis navn eller køn. Spørgsmålet er tosidet, men kun få elever har en mere abstrakt besvarelse, hvor de beskriver sig selv ud fra handlinger, tanker og oplevelser", beretter de. 

Andre steder misforstår eleverne simpelthen spørgsmålene.

"..i spørgsmålet "Hvad betyder det at have en kerne?" beskriver 9/20 elever kernen, som noget, der holder øje med os; "at have en kerne er at have et øje, som holder øje med alt, hvad der sker", "En kerne er lidt det samme som et øje inde i kroppen. Den holder øje med os," skriver de i opgaven. 

Bekymrende tendens

"Læremiddelportalerne kan være et godt redskab til planlægningen af undervisningen, men vi mener, at vi som lærere skal være bevidste om læremidlets diskurs og kritiske over for indholdet, så vi selvstændigt tager hånd om undervisningen," skriver Iben Tofte-Grevsen og Sasha Alexander Holmberg.

Men det er meget vanskeligt, mener de: "Den stigende centralisering af indkøb af læremidler har monopoliseret markedet, hvor Gyldendal og Clio ligger i top. Vi ser en bekymring i tendensen til, at valget af skolernes læremidler centraliseres, hvor de respektive skoler og lærere har mindre indflydelse på indkøb af læremidler".

(Billedet er udskiftet, der er tilføjet en billedtekst og ændret i to afsnit den 19.9., red.)  

Læs hele projektet her: