Blog
4   14

Kære kommende formand for Danmarks Lærerforening

Abonner på nyt om Danske Skoleelever i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Valget er overstået og du blev valgt. Du skal nu kæmpe for lærernes sag som jeg kæmper for elevernes. Med ét fælles og ambitiøst mål. Den gode skoledag ... eller arbejdsdag

Ikke mange andre samarbejder kan stå lige så stærkt som vores. Derfor håber jeg på, at du og din forening vil huske på hvad der er vigtigt for eleverne – for måske, er det også vigtigt for jer. 

Læs mere om mærkesagerne her, eller se mig præsentere dem i en video på Danske Skoleelever

Artiklen fortsætter under banneret

 

Den første: Faglighed for alle

For os elever er det afgørende, at alle - fagligt stærke såvel som fagligt udfordrede elever - modtager en undervisning, der er tilpasset til deres niveau. I folkeskoleloven står der, at den daglige undervisning skal tilrettelægges, så alle elever udvikler sig fagligt og socialt, alligevel er det langt fra tilfældet i dag. Derfor mener vi at der skal sættes større fokus på niveaudifferentieret undervisning i den enkelte klasse. For med en undervisning der giver mening for alle, får man motiverede elever. Og motiverede elever er vel også ofte lig med motiverede lærere?  

 

Og selvfølgelig, den anden: Det gode undervisningsmiljø 

Vi mener at den gode skoledag først kan starte, når alle elever kan møde ind i et klasselokale, der er rart at være i. Både eleverne og lærerne bruger lang tid i de gamle og slidte klasselokaler vi har alt for mange steder i dag. Derfor skal det selvfølgelig være øverst på den politiske dagsorden indenfor skoleområdet. I øjeblikket har vi en lovgivning fra 2001 som på ingen måder stiller krav til skolens undervisningsmiljø. Lad os ligestille arbejdsmiljøloven og undervisningsmiljøloven!  

Vi mener også, at alle skoler skal have undervisningsmiljørepræsentanter, ligesom at I lærere har arbejdsmiljørepræsentanter, det kunne være et super fedt samarbejde på den enkelte skole.  

 

Husk eleverne, så husker vi jer

Jeg ved, at både vi elever og jer lærere har utallige kampe at tage for grundskolen – og jeg er sikker på, at vi har en masse kampe tilfælles. 

Så kære kommende formand. Tillykke med valget! Husk eleverne –og vi lover at huske lærerne  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ