Dansk udskoling
0   26

Bachelor: Litteraturen kan åbne for samtale om sex

Det lettere for elever at tale om sex med udgangspunkt i en fiktiv person fra en novelle. I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at spørge og snakke om pinlige ting på en ikke-pinlig måde, skriver Frederikke Kejser i sit bachelorprojekt

I Danmark er gennemsnitsalderen for seksuel debut 16 år - altså efter, at de er gået ud af folkeskolen, skriver Frederikke Sennenwaldt Kejser i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon.

Betyder det så, at seksualundervisning ikke hører til i skolen? Langt fra, mener hun. Allerede i de tidlige teenageår fantaserer, eksperimenterer, glæder og skræmmes eleverne ved tanken om sex. Men deres interesse kan dog næppe stå alene som begrundelse for, at sex skal have plads i folkeskolens pensum. Vil eleverne  i virkeligheden allerhelst finde deres information selv, spørger Frederikke Kejser.

I projektet undersøger hun, hvordan man i litteraturundervisningen kan inddrage følelsesmæssige dilemmaer, seksuel debut, kæresteforhold, seksuel lyst og nydelse i undervisningen, da disse områder anses som grænseoverskridende og utrygge for mange lærere og elever.

I problemformuleringen til projektet spørger hun:

Artiklen fortsætter under banneret

"Hvilke samspilspotentialer besidder litteraturundervisning i danskfaget og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i udskolingen, så eleverne både opnår et udbytte, der er samtidsrelevant, dannelsesmæssigt og fagligt funderet"?

Debut, fodbold og bryster

Projektet bygger på observationer fra danskundervisning i en 8.-klasse med 7 piger og 11 drenge. Frederikke Kejser stod selv for undervisningen i sin tredje praktik på en folkeskole i Vestsjælland. Gennem fire ugers danskforløb afprøvede hun, om litteraturundervisning kan bidrage til at give eleverne viden og indsigt i følelser og oplevelser, der kan være forbundet med den seksuelle debut. Formålet med undervisningen var at udvikle elevernes personlige identitet.

Til det formål udviklede hun et forløb med afsæt i novellesamlingen "Debut" fra 2014. Undervejs førte hun logbog for at fastholde praksisoplevelserne og indsamlede elevprodukter for at få et billede af, om der er progression i elevernes sprog, viden og refleksioner, og hun sluttede af med at evaluere forløbet med en spørgeskemaundersøgelse.

Frederikke Kejser indledte med  hurtigskrivning under overskriften "debut". Eleverne blev undervejs præsenteret for 13 ord, som de skulle bruge i deres fortælling. Alle ord indgik i den novelle, som de senere skulle arbejde med, men varierede fra almindelige ord til ord med seksuelle undertoner.

Flere elever kendte ikke til betydningen af ordet 'debut'. Da en af dem forklarede, at "det er ligesom når en fodboldspiller spiller sin første kamp, så har han debut", blev fodbold den primære referenceramme til emnet for en del elever.

"Bryster" og "kysse" var to af de ord, eleverne skulle inddrage i deres fortælling. En elev lod sig inspirere og gav teksten et tvist i en seksuel retning: 

"Der blev larmet lidt fra deres telt, men efter lidt tid kunne man høre dem gå. Jeg kiggede ud og så, at det var min ven Nicki og hans tøs Camilla, som gik, men hun havde ikke noget tøj på. Man kunne se hendes bare bryster".

Med ordvalg som "larmen fra teltet" og "bare bryster" udtrykte eleven sig forholdsvis direkte om sex. Andre elever havde betydeligt vanskeligere ved at få inddraget ordet 'bryster':

"Nicki, han kommer løbende lige i sidste øjeblik, fordi han var snublet i en grankogle og landede på brystet".

Det ord, der i første tekst beskrev bare kvindebryster i en seksuel og fræk kontekst, er blevet afseksualiseret til 'brystet' som en mere anatomisk betegnelse. Af de 16 hurtigskrivninger bøjer fem af eleverne 'bryster' til 'brystet'. Fem andre efterlader en central plads til det seksuelle ved at indskrive en scene, hvor der indgår forelskelse, kærlighed, kys eller lyst. De sidste seks elever gennemgår emnet meget forbigående som for eksempel: "Der var skrevet noget med spraymaling, der stod 'Nicki elsker bryster'. De gik videre ".

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne.

Det samme billede gør sig gældende, da eleverne bliver bedt om at indskrive ordet 'kysser'. I ti tekster, hvor der slet ikke eller meget forbigående står noget om bryster, bliver ordet 'kysser' til "et kys på panden" eller "mor giver mig et kys på kinden". De fleste i klassen viser usikkerhed ved at udfolde sig på områder, der handler om bryster, kys og forelskelse, skriver Frederikke Kejser. 

Diskursen i klassen er aseksuel. Det ikke er normalt at udtrykke sig om seksuelle emner i klasserummet. "Dette bakkes op i spørgeskemaet, hvor ingen af eleverne angav, at de snakkede om sex i skolen. Ej heller, hvis de havde brug for råd, eller havde spørgsmål til sex, mens syv af eleverne angav det som mærkeligt, akavet, kikset eller underligt at tale om sex i klassen". De fleste eleverne mente dog, at det er godt at snakke om sex, fordi man lærer, hvordan andre tænker om det. De fandt det interessant, men grænseoverskridende at tale åbent om sex i undervisningen.

Rumsterstang

Eleverne skulle arbejde med sproget i novellen, "Telt 13". Her indgår passagen:

"Han mærkede en bevægelse i underbukserne. Rumsterstangen var slet ikke til at styre for tiden. Der skulle efterhånden bare et lille vindpust til, før det blev til stiv kuling". 

Det satte gang i en diskussion om betydningen og effekten af ordet "rumsterstang", hvad der ellers kunne have stået, og hvad det havde betydet for fortællingen, hvis ordet blev udskriftet med noget andet, fortæller Frederikke Kejser. "Derfor tog vi en runde i klassen, hvor eleverne en efter en kom med synonymer til "rumsterstang". Forinden havde vi talt om sproget i teksten generelt, hvor eleverne bød meget ind, men ved denne øvelse oplevede jeg, at de blev mere passive - enkelte havde vanskeligt ved at kigge op, når det blev deres tur, og få kunne slet ikke komme i tanke om noget at sige".

Efter runden havde de et repertoire af ord, de kunne udskifte "rumsterstang" med for at se, hvad netop ordvalget gjorde ved teksten.

Frederikke Kejser oplevede, at "eleverne var meget engagerede i diskussionen, de synes det var sjovt og havde gode argumenter for deres holdninger til ordvalgets betydning for fortolkningen af teksten. Eksempelvis pegede de på, at det var en måde at inddrage humor, og at måden, novellen var humoristisk, medførte, at de lettere kunne se sig selv i den, idet de også selv brugte mange forskellige ord for det mandlige kønsorgan".

Litteratur som sexguide

Eleverne er udfordret af at deltage i klasserummet, der er præget af en åben seksuel diskurs, men samtidig udtrykker de et ønske om, at undervisningen kredses om disse emner, skriver Frederikke Kejser. Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab er med sin timeløse status gået i glemmebogen hos de fleste lærere og skoleledere, mener hun.  Da hun selv fremlagde sin idé til projektet for lærerne på praktikstedet, var reaktionerne meget klare: "Seksualundervisning? Det er sundhedsplejersken, der står for det".

"Midt i det står eleverne, i færd med at skulle finde sig selv i en verden, der utvivlsom er mere åben og uforudsigelig end nogen sinde før, og til det har de brug for et rum med højt til loftet og plads til forandring og kreativ tvivl. Det kan skolen give dem, men det kræver en udfoldelse af de oversete potentialer, som seksualundervisning besidder", skriver hun. 

Litteraturundervisning kan give eleverne et subjektiveringsværktøj, hvor de i dialog med teksten og de aspekter af den, der repræsenterer et dilemma eller en 'anderledeshed', får mulighed for at øve sig i at eksistere på en voksen måde. Sex kan være et ømtåleligt og tabubelagt emne at tage op, især hvis man som elev skal tage afsæt i sin egen erfaringsverden. De giver udtryk for, at de finder det lettere at tale om sex, når det er med udgangspunkt i en litterær tekst.

"Jeg tror det er nemmere med udgangspunkt i en person fra en novelle. For det er ligesom, man så kan forstå og spørge til tingene gennem en fiktiv person og dens hoved. Novellen giver plads til at snakke om noget, der kan være pinligt, men på en ikke så pinlig måde, fordi det jo "bare" er en bog, det står i og ikke én selv-agtig", fortæller en elev. 

Faget dansk giver gode muligheder for at inddrage emner fra sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab, mener Frederikke Kejser. Eleverne beskriver, at de ved hjælp af den fiktive verden, får mulighed for at spørge og snakke om "pinlige ting på en ikke-pinlig måde".

"Med litteraturens fiktive univers behøver eleverne ikke inddrage deres egne erfaringer, og de får dermed mulighed for at positionere sig som unge vidensøgende seksuelle mennesker, men på en diskret involveret måde. De engagerer sig i de fiktive personer, som var de rigtige mennesker og på den måde, bliver litteraturen og de problemer, oplevelser og erfaringer, den repræsenterer, virkelige for eleverne. Både danskfaget og SSF besidder et dannelsespotentiale og har gode forudsætninger for et samspil, der giver eleverne mulighed for at forstå og forholde sig til seksuel debut, personlige grænser, følelser og alt derimellem gennem en systematisk undersøgelse, fortolkning og diskussion af litteratur, der i sidste ende kan være med til at give eleverne dannelsesmæssige værdier, der gør dem i stand til at kunne handle, reflektere og eksistere på en voksen måde", skriver Frederikke Sennenwaldt Kejser i konklusionen til sit professionsbachelorprojekt.

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.282 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
357 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.274 andre er allerede tilmeldt