"I vil altid blive spurgt, om I tror på Gud. Det kan I lige så godt gøre jer overvejelser om med det samme, for I vil blive spurgt. Ikke kun af børnene - men også af kollegerne".

Det har været noget af det, som lærer og freelancer Anne Rosenskjold har forsøgt at forberede lærerstuderende på, når hun på professionshøjskoler i hovedstadsområdet har mødtes med studerende med kristendomskundskab som linjefag for at forberede dem på faget og give dem tip til undervisningen.

"Selv har jeg det sådan: Fordi du er historielærer har du jo heller ikke deltaget i alle krigene. Så jeg kan altså sagtens synes, at religion er spændende at arbejde med, uden at jeg egentlig er troende", siger Anne Rosenskjold.

Blog: Skal læreren udtrykke sin holdning? 

Ærgerlig nedprioritering

Efter cirka 20 år som folkeskolelærer med fokus på dansk og ikke mindst kristendomskundskab er hun - der også er medlem af Religionlærerforeningens bestyrelse - sprunget ud som freelancer, der fx skriver lærebøger og holder foredrag og workshops. Anne Rosenskjold har fx skrevet grundsystemet "Under samme himmel" og andre bøger - og kristendommen og religion er stadig et omdrejningspunkt for mange af hendes freelance-aktiviteter, ofte med en kreativ tilgang, beretter hun.

Som mange andre finder Anne Rosenskjold det ærgerligt, at kristendomskundskab er blevet et nedprioriteret fag i folkeskolen og ligger i bund, hvad angår lærernes kompetencedækning.

"Det er typisk klasselæreren, der får det - eller dén, der lige står og mangler en time. Det er sandheden, og det er ærgerligt, at det er sådan. For selv om det timemæssigt er et lille fag, så er det indholdsmæssigt et stort fag. Men heldigvis er der stadig studerende, der vælger faget som linjefag. Og når jeg har været ude på Campus Carlsberg eller Metropol har jeg talt det meget op. Det er et fantastisk fag", siger hun - og tilføjer:

"Fortællingerne er fantastiske. Det er dragende, at man kan fange børnene med en fortælling. Og der er jo alt i de bibelske fortællinger. Kærlighed, jalousi, misundelse, barmhjertighed, tilgivelse. Og så er der børnenes nysgerrighed til livet, til alle de universelle spørgsmål: 'Hvad sker der, når jeg dør', 'hvad er et menneske', hvem er jeg', 'hvordan skal vi opføre os'", siger Anne Rosenskjold.

Statistik: Kompetencedækning nærmer sig langsomt delmålet på 90 procent 

Vigtigt at kende sin baggrund

Hun synes det er vigtigt at fokusere på kristendommen ikke mindst i folkeskolen, fordi kristendommen er en del af danskernes rødder og kulturelle dannelse.

"Jeg synes det er vigtigt at kende sin egen baggrund. Og når du er født og opvokset i Danmark, hvilket de fleste børn jo er, så er danmarkshistorien og litteraturen altså en del af dig - uanset hvad du så ellers tror på eller ikke tror på. Hvis du ikke bliver undervist i det, så mangler du jo noget dannelsesmæssigt", siger Anne Rosenskjold.

Samtidig peger hun også på, at særlig jødedom og islam er vigtige religioner at undervise i, fordi disse også fylder i danske hjem.

"Jeg går ind for, at man skal undervise mangfoldigt, og når jeg taler med de studerende, taler jeg meget for, at de skal være opmærksomme på, hvordan de taler til børn. At man ikke siger: 'Vi tror', her i Danmark. Men man kan sige: 'Kristne tror', 'muslimer tror'. På den måde snakker jeg med de studerende om, hvad det vil sige at være religionslærer, hvilke udfordringer, de kan komme ud for, hvad man skal være forberedt på - og jeg gør det ofte med cases fra det virkelige liv, som jeg selv har oplevet", fortæller Anne Rosenskjold.

Berøringsangst

Hun mener også, at der er en tendens i tiden til, at en del lærere udvikler en lille berøringsangst i forhold til undervisning i religion.

"De er lidt bange for, hvad de kan tillade sig at sige, lidt bange for at træde folk over tæerne. Selvfølgelig når det handler om islam, men der er også en lille tendens til, at kristendommen er lidt tabu. Jeg oplever også, at der blandt forældre kan være kritik, mest overfor kristendommen. Det kan gå på, at det fylder for meget - ud fra sådan en ateistisk tilgang - og de synes, at det skal være mere filosofipræget. Men her synes jeg, at de misforstår hensigten med faget, for der er absolut ikke forkyndelse i det. Filosofi skal selvfølgelig indgå, men det kan jo ikke stå alene", siger Anne Rosenskjold.

Blandt andre ting, som hun forbereder de lærerstuderende på, er at hun også opfordrer dem til at være bevidst om deres udseende, når de fx har svære samtaler med forældre.

"Så sidder jeg fx ikke i en nedringet bluse. Jeg har også en halskæde med et kors - den har jeg faktisk taget af nogle gange. Nogle af de studerende kan godt følge mig i det, andre kan ikke. Er det et misforstået hensyn? Min tilgang til det har været, at mit udseende ikke skal være i fokus i de situationer, det skal jo handle om barnet".

"Tror du min mor kigger på mig oppe fra himlen"?

Anne Rosenskjold finder det også interessant med den balancegang, som en lærer i kristendomskundskab skal gå mellem flere forskellige roller som både faglig inspirator, kulturdannende og pædagogisk.

"Hvornår er jeg det ene, og hvornår er jeg det andet? Jeg havde en elev, der havde mistet begge sine forældre i en ulykke. Han spørger mig foran alle de andre børn: 'Anne, tror du min mor sidder og kigger på mig oppe fra himlen'? Og så spørger jeg de studerende, hvordan de vil håndtere det. Vil de være faglige og håndtere det som en religionslærer, der siger, at 'inden for kristendommen tror man sådan og sådan', eller vil du være pædagogisk og forsøge at favne barnet"?

Hvad gjorde du?

"Jeg valgte at sætte mig ned og kigge ham i øjnene og sige: 'Ja, det gør hun, og hun er så stolt af dig og synes, at du er en fantastisk dreng'. Jeg kunne ikke svare anderledes - og jeg troede selv på det i det øjeblik".