Debat
2   93

Formandsvalgtale til Hovedstyrelsen

Da jeg kom i Hovedstyrelsen for snart fem år siden, opdagede jeg hurtigt, at jeg var blevet en del af en særdeles traditions- og kutymetung kultur, hvor det ikke altid var lige velset at stille spørgsmål ved eller kritisere den måde, som tingene blev gjort på. Jeg husker, at jeg tænkte ved mig selv, at en anden kultur ville skabe bedre forudsætninger for at opnå resultater for medlemmerne. Den oplevelse slog rod i mig og motiverer mig fortsat til kulturforandringer.

Kære kolleger, kære Hovedstyrelse  

Et formandsvalg med flere kandidater er et demokratisk sundhedstegn og en oplagt anledning til, at vi stopper op og debatterer, om vi driver den bedst mulige udgave af vores fælles fagforening. 

Artiklen fortsætter under banneret

At være politisk valgt i Danmarks Lærerforening er et stort ansvar og enormt ærefuldt - uanset hvorfra i foreningen vi bedriver vores virke. Det skal vi gå til med en passende balance mellem politisk lederskab, faglig lidenskab og oprigtig ydmyghed over for opgaven og de medlemmer, vi repræsenterer.

Vi skal også altid være åbne for at lære, bevæge og dygtiggøre os - hele livet. Det er i hvert fald min livsindstilling, og jeg synes, at jeg forsøger at efterleve den. Jeg kan i sandhed medgive, at jeg har lært meget gennem mine år som tillidsvalgt - ikke mindst som en del af Hovedstyrelsen - og jeg er blevet både klogere, mere moden, nuanceret og afdæmpet - hvis jeg altså selv skal sige det. Men min værdikerne er intakt.

Mærker jeg efter dybt i mig selv, er jeg kandidat til formandsposten, fordi jeg brænder for at tage den stadige kamp for det fællesskab, som vi medlemmer har forenet i Danmarks Lærerforening. Jeg vil til alle tider have store visioner og ambitioner for professionen og folkeskolen og føle en ekstrem pligt til at indfri dem. Jeg er, hvad jeg selv har kaldt, idealistisk pragmatiker.  

En brændende ild er vigtig, men ikke tilstrækkelig. Det skal følges op af evner og vedholdende arbejde. Jeg er overbevist om, at jeg har de rette personlige, faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer til at bestride hvervet, og at jeg - i tæt samarbejde med næstformanden, forretningsudvalget, Hovedstyrelsen, sekretariatet og kredsene - kan gøre en positiv forskel for alle vores medlemsgrupper og for folkeskolen.

Som I ved, skal mit kandidatur ikke opfattes som en higen efter et markant anderledes Danmarks Lærerforening, men som et ønske om at stå i spidsen for at realisere og udvikle foreningens politik og strategier og opnå skarpere resultater for vores medlemmer. Her betyder personlighed, fremtoning, retorik og måden at agere på noget, fordi vi bruger os selv så meget i vores arbejde. Det er der intet odiøst eller forkert i. Vi har alle et udtryk, som efterlader et indtryk, der sætter et aftryk - og i sidste ende er medbestemmende for, om vi lykkes med vores interessevaretagelse.

Som jeg ser det, har vores forening et uudnyttet potentiale, vi sammen skal frisætte. For at det kan ske, har vi brug for at få blandet ny energi, nye idéer og nyt mod ind i den solide erfaring, og det kan jeg bibringe. Jeg mener, at jeg er lige dele nytænkning og soliditet, og at vi netop nu bør geare foreningen til både nutiden og fremtiden og til en reel ny start for folkeskolen.

Jeg vil stille mig i spidsen for at gøre en indflydelsesrig fagforening endnu mere indflydelsesrig, og jeg vil hver eneste dag arbejde for medlemmernes interesser og mål med flid, hjerteblod og stålsathed.

Vel er jeg en kritiker - først og fremmest af mig selv - men altid med en konstruktiv indfaldsvinkel og et ønske om at tage ansvar. I endnu højere grad er jeg dog en engageret, visionær, analytisk, strategisk, ambitiøs og idérig holdspiller, som kun sætter mig selv i spil, når jeg tror på - og kan mærke, at andre også tror på - at jeg kan gøre noget godt for den højere sag og for fællesskabet. Man kan kun flytte noget for andre, når de tror på én.

Jeg har den opfattelse, at jeg har vist en evne og vilje til at tage ansvar og byde velforberedt, sagligt og konstruktivt ind i alle sammenhænge. Oven på næstformandsvalget sidste år har jeg insisteret på samarbejde med og opbakning til den ledelse, som ellers lagde tydelig afstand til mig. Det har jeg gjort, fordi jeg til alle tider er drevet af at skabe samling og få foreningen til at trække på samme hammel, da et stærkt og solidarisk fællesskab er en forudsætning for, at vi lykkes. Uagtet vores uoverensstemmelser, er vi sat i verden for vores medlemmer, og det må intet stå i vejen for.

Jeg tror på samarbejdet. Også om skolen. Det har jeg altid gjort, og det har jeg vist gennem alle de ti år, hvor jeg har været tillidsvalgt i Danmarks Lærerforening på forskellige organisatoriske niveauer. Faktisk tror jeg ikke på, at der findes andre farbare veje. Alle afstikkere fra samarbejdet bør i realiteten være midler til at få det genoprettet. Man kan kun holde og udvikle den gode skole i samarbejde og tillid mellem parterne, og derfor er det så vigtigt, at vi nu har fået et stærkt fælles afsæt med den nye arbejdstidsaftale.

Jeg ser tætte paralleller mellem den forandring af samarbejdet og skoleudviklingen, som jeg har været primus motor for i Ballerup, og den nye start for samarbejdet om skolen og udviklingen af Danmarks Lærerforening, som vi står midt i.

For mig er et formandshverv en adgang til at repræsentere medlemmerne og få direkte indflydelse på foreningens politik, strategier og handlinger - samtidig med at det er en talerstol over for politikere, ledere, samarbejdspartnere og omverden.

Jeg er tydelig på skrift og i tale - i det fysiske møde som på de virtuelle platforme - og vil evne at komme udover rampen, levere forståelige budskaber og nå ud til den brede befolkning, hvilket er en væsentlig kvalifikation for en moderne fagforeningsformand.

Jeg har jo skrevet et længere valggrundlag, som jeg ved, at I har haft tid til at læse igennem og forholde jer til. Derfor vil jeg hellere fokusere resten af min taletid på det samarbejde, som vi har med hinanden og skal have fremadrettet.

Da jeg kom i Hovestyrelsen for snart fem år siden, opdagede jeg hurtigt, at jeg var blevet en del af en særdeles traditions- og kutymetung kultur, hvor det ikke altid var lige velset at stille spørgsmål ved eller kritisere den måde, som tingene blev gjort på. Jeg husker, at jeg tænkte ved mig selv, at en anden kultur ville skabe bedre forudsætninger for at opnå resultater for medlemmerne. Den oplevelse slog rod i mig og motiverer mig fortsat til kulturforandringer.

I øjeblikket drøftes foreningsdemokratiet højlydt på de virtuelle platforme. Der kan peges på fordele og ulemper ved alle formelle demokratiske strukturer, men hvad, der er endnu vigtigere, er, at der kan bygges mange forskellige kulturer og traditioner oven på fundamentet.

Det er tydeligt for mig, at dele af foreningen oplever, at der ikke lyttes, kommunikeres og inddrages fornødent, og at bekymringer og kritik overhøres eller negligeres. Der er måske ligefrem en oplevelse af, at der er meget langt fra det enkelte medlem til foreningens top. Sådan må det ikke være.  

Jeg vil vedholdende bestræbe mig på at møde kritik - også af min person og mine handlinger - med det udgangspunkt, at den næsten altid udspringer af et behjertet ønske om at forandre noget til det bedre. Jeg vil heller ikke vige tilbage fra at beklage eller undskylde, hvis det er på sin plads. Som lærernes fagforening bør vi møde al kritik med en sund portion nysgerrighed og åbenhed - netop fordi vi kun kan lære og blive bedre ved at invitere kritik ind, analysere på den og handle derudfra.

Klinger, der krydses højlydt, ærligt og hjerteligt i det åbne, medfører ikke splittelse. Splittelse opstår ved frygten for det ligefremme møde om svære sager og beslutninger. Sammenholdet næres derimod af en kollektiv villighed til at debattere de mange svære dilemmaer i øjenhøjde - med al den sårbarhed, usikkerhed og tvivl, som derved blotlægges hos alle involverede.

Der har utallige gange været talt om at bruge den kollektive intelligens, men det er for ofte blevet ved ordene. I ved, hvordan jeg fx gentagne gange under forhandlingsforløbet om A20 efterlyste, at vi blev inddraget tættere og fik bedre mulighed for at tænke med og byde konkret ind i udvalget og i Hovedstyrelsen.  

Jeg har som kredsformand altid gjort en dyd ud af at orientere og involvere de folk - som jeg er valgt til at lede - så tæt og dybt som overhovedet muligt. Vi er altid stærkere i fællesskab, og viden er magt og skaber handlekraft, ejerskab og følgeskab. Derfor har jeg altid ønsket, at viden og indsigt blev fordelt og kom alle til gode - i tillid til, at den blev forvaltet forsvarligt. Det kunne jeg godt ønske mig mere af i Danmarks Lærerforening. Ikke mindst i Hovedstyrelsen. Men også i forhold til kredsformændene.   

Danmarks Lærerforenings formand vælges nu en gang af kongressens medlemmer, uanset vores stillingtagen i dag, og jeg vil love, at jeg kæmper ufortrødent videre for medlemmerne, uagtet kongressens beslutning.

Jeg mener, at et barskt næstformandsvalg, 8½ år som kredsformand og 4½ år som Hovedstyrelsesmedlem - i en i øvrigt turbulent tid - har klædt mig fornødent på til at kunne påtage mig formandshvervet.

Jeg håber, at jeg gennem mit skriftlige valggrundlag og den her tale har formået at kaste så meget lys over mit kandidatur, at det står klart, hvorfor og hvordan jeg vil stille mig i spidsen for Danmarks Lærerforening.

Tak for opmærksomheden.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ