Blog
0   14

Målstyring og teaching to the test

Abonner på nyt om Specialpædagogik i praksis i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det er fint at alle elever skal udfolde deres potentiale, både menneskeligt og mere akademisk. Men det er en stor mundfuld for nogen elever at leve op til de karakterkrav, der nu også er til de tekniske skoler. Det er min opgave som lærer at stå i dette spændingsfelt at klæde dem på til det, og samtidig undgå at tabe dem på gulvet på grund af manglende motivation.. #teachingtothetest #foredrag #aarhus #folkeskolen #specialeducation

Gør vi vold på de børn vi har i specialpædagogikken og specialklasserne, når vi nu har et meget målstyret fokus på at få dem til eksamen? Og det rejser spørgsmålet for mig, om nederlag er motiverende for alle?

Nej jeg tror det simpelthen ikke; Nederlag er ikke motiverende for majoriteten. Vi skal passe på ikke at tabe en hel generation af elever i specialklasserne, ved i stigende grad at stresse dem ind i en eksamensramme, hvor vi udelukkende laver teaching-to-the-test. Jeg har selv for nyligt lavet en staveprøve for nogen af mine elever, som skal til eksamen snart. Der var nogen af dem der simpelthen fik under 5 rigtige af 70 af staveordene. Og med efterfølgende hængemuler og mismod, da det er langt fra bestået. Sigtet var at finde ud af hvor langt vi var, og så lave en prøve i foråret for at måle progression. Men det giver ikke motivation for alle, men mere mismod.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg er også stødt på følgende udtalelse fra en lærer fra en anden skole: Når de nu skal tvinges til at lave de nationale test, så sikrer jeg mig de får at vide, at de bare skal svare det de kan og gætte resten. Og så får de en skål med slik ind, og hygger sig med den. Og så er den vinget af og vi har opfyldt vores forpligtelse som lærere opadtil. Så det kan tyde på det nogen steder bare er form uden indhold for nogen, med de test i specialklasserækken, som de er tvunget til at udføre.

Omvendt var der også nogen der måske havde godt af den kolde dukkert, det var at finde ud af deres eget præstationsniveau. Fordi ens selvbillede måske var lidt for meget pustet op, og man troede den lå lige til højrebenet med den der eksamen. Og det så viser sig at man skal tage sig sammen. Måske endda meget sammen.

Men jeg tænker for flertallet skal vi passe på, at vi ikke får det til at gå ud over deres selvværd. Der har netop været publiceret et studie i februar 2020, der viser at det eleverne kan huske fra deres sidste to år i folkeskolen, er det ensidige fokus der har været på test. Så det er ikke kun for specialområdet det gælder.

Eleverne forbinder udskolingen med karaktergivning, og de fortæller, at karakterer fylder, stresser og presser – på godt og ondt. Det kan man læse i rapporten ’Undervisningspraksis i udskolingen’, som EVA offentliggjorde i februar. https://www.eva.dk/grundskole/elever-udskolingen-ville-oenske-gik-mindre-karakterer

Hvis man så er særlig sensitiv, eller har særlige behov, og går i en specialklasse, har svært ved at sidde stille, har kognitive vanskeligheder m.m. Så kan det for nogen være et mere stressende element at skulle testes og skulle til eksamen, end det er for elever i almenområdet.

Så jeg er som lærer splittet mellem rigtig gerne at ville give dem den eksamen der er adgangsbilletten til en teknisk skole fx Og det arbejder jeg konsekvent frem mod. Men omvendt er jeg også bange for, at der er nogen der kommer til at miste modet undervejs. Tidligere kunne man dele dansk eksamen op over et par år. Det er desværre ikke muligt mere. Så den struktur man fra centralt hold har sat på området, er også en stressfaktor.

Det jeg kunne tænke mig

  • At det igen blev muligt at dele eksamen i dansk op over to år – en politisk beslutning
  • At man får lov til at konvertere nogen af de mindre fag til dansk – Det er svært at nå pensum til både mundtlig, skriftligt, stave og læseprøven.
  • At der ved siden af det faglige også er plads til det alment dannende
  • At det blev skaleret hvem der har de kognitive forudsætninger, og ikke alle blev skåret over en kam

Det jeg kan gøre som det er nu

  • Sørge for at tale med eleverne om kravene til uddannelse
  • Støtte op omkring eleven med en coachende tilgang
  • Søge at få puttet mening ind i hvorfor vi gør det
  • Dokumentere elevens standpunkt – så jeg har argumenterne til at vælge til og fra ift eksamen.
  • Sørge for variation i undervisningen, så det ikke kun er teaching to the test.

Og så er der for øvrigt et rigtig spændende spørgeskemaundersøgelse her, som viser hvad det gør ved eleverne at vi har for ensidigt fokus på test og prøver: www.folkeskolen.dk/1853322/ny-undersoegelse-resultatfokuseret-skoleledelse-forringer-laerernes-undervisning

Her et mere forskningsrelateret link som peger på det samme: www.ucviden.dk/da/publications/m%C3%A5lstyring-l%C3%A6rerarbejde-og-undervisningskvalitet-resultater-fra-e

Antallet af test er stigende i grundskolen

www.folkeskolen.dk/654116/elever-bliver-testet-over-50-gange-i-et-skoleliv


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.274 andre er allerede tilmeldt