Blog
0   58

Jeg støtter Gordon som formand

Abonner på nyt om Mette Frederiksen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det er meget afgørende, hvem Danmarks Lærerforenings næste formand bliver. Vi har brug for en formand, der med værdighed og respekt kan genrejse lærernes omdømme udadtil, og som med sine personlige og faglige kvalifikationer kan sætte sagerne - og ikke sig selv - i centrum. Derfor anbefaler jeg Gordon.

Et af de allerstørste problemer for folkeskolens lærerstand er vores offentlige omdømme. Gamle, nedbrydende forestillinger om lærere som særlige ”typer”, om vores indstilling til arbejdet og om vores faglighed verserer i vid udstrækning. Arbejdstid, reform og diverse rigide pædagogiske strømninger har udgjort virkeligt store udfordringer igennem de sidste mange år. Men jeg er lige ved at synes, at det bagvedliggende dårlige omdømme er det værste.

Vi har brug for en formand, der kan træde frem og bryde med omdømmet. En formand, der værdigt, sagligt og præcist kan stille sig i spidsen for lærerne og skabe sig en platform, hvor alle relevante instanser omkring skolen lytter og respekterer professionen. Vi har brug for, at politikerne på Christiansborg lytter og respekterer. At KL lytter og respekterer. At forældrene omkring skolen lytter og respekterer. Ja, at alle parter omkring skolen opdager, at det er værd at tage lærere og vores faglighed alvorligt.

Artiklen fortsætter under banneret

At kunne løfte den opgave kræver selvfølgelig, at vores kommende formand er saglig, dygtig, seriøs og velformuleret. Men det kræver ikke mindst, at han (der er jo ikke længere nogle kvindelige kandidater) som person repræsenterer lige netop dét, der kan bryde med omdømmet. Der er brug for, at formanden med sine både personlige og faglige kvalifikationer og egenskaber kan afspejle lærerstanden som en professionel, saglig, mange-facetteret stand. Og dét kan Gordon.

Gordon vil være den bedste repræsentant for lærerne udadtil. Han vil uden tvivl være i stand til at begå sig i alle de mange sammenhænge, en formand skal kunne begå sig i. Han vil kunne sætte sagerne - og ikke sig selv som person - i centrum. Jeg er sikker på, at der vil være mere ”sag” og mindre ”Gordon”. Og det er er der brug for. En værdig ydmyghed med respekt for alle de vigtige sager, som formanden skal bære frem og løfte.

En af de helt store opgaver, som den nye formand skal håndtere, er den nye overenskomst. Og hér får vi i Gordon den absolut bedst kvalificerede formand, der - om nogen - kender, forstår og kan udfolde arbejdstidsaftalen til lærernes og ikke mindst skolens bedste.

For mig er der ingen tvivl: Danmarks Lærerforening, lærerstanden - ja, folkeskolen som sådan - er absolut bedst tjent med Gordon Ørskov som den nye formand.

 

Foto: Kristian Brasen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ