"Fire timer med en velforberedt lærer, der har tid til den enkelte elev, er langt bedre end seks timer med en presset lærer, der styrter rundt til 28 elever. Sammenhængende undervisningsforløb og kontinuitet i lærergruppen gav netop mulighed for en mere spændende og varieret undervisning i forhold til en kunstig opdeling i undervisning og understøttende undervisning og mange lærerskift i løbet af dagen", skriver Anders Bondo.

"Disse erfaringer fra foråret er helt i overensstemmelse med mange læreres praksiserfaring og den viden, vi har fra den kvalitative forskning, hvor forskere med pædagogisk-didaktiske forudsætninger laver studier og observationer ude i klasselokalet. En forskning, der i øvrigt står i skærende kontrast til den dominerende 'forskning', hvor såkaldte skoleforskere med udgangspunkt i testresultater, og diverse statistikker spytter letkøbte konklusioner ud på samlebånd".

Folkeskoleidealet vækker begejstring 

I en kronik i dagbladet Politiken i dag glæder han sig over, at  der øjensynligt er bred politisk enighed om, at erfaringer fra nødundervisningen skal bruges i den udvikling af folkeskolen, som mange politikere taler om i disse dage.

"Men hvorfor skulle der et påtvunget dramatisk pædagogisk og didaktisk eksperiment udført over night til for at åbne øjnene for denne erkendelse?", tilføjer han og vurderer, at det skyldes, at den økonomiske politik har fået alt for stor indflydelse på skolepolitikken, som tidligere var domineret af den Grundtvig-koldske tradition.

"Fra midten af  nullerne og frem til i dag har Finansministeriet haft en helt afgørende indflydelse på ikke blot økonomien i uddannelsespolitikken, men i høj grad også på indholdet", skriver Anders Bondo og håber, at man denne gang kan enes om at investere kræfter og engagement i en grundlæggende debat om, hvad det er, vi som samfund vil med folkeskolen.