Blog
2   10

Afskaf karakterer

Abonner på nyt om Den humanistiske folkeskole i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Karakterer er en anakronisme, en reminiscens fra en svunden verden, industrisamfundets bedste bud på at få mennesker indplaceret på de rette hylder. Karakterer er i bedste fald ligegyldige, og i værste fald virker de kontraproduktivt for elevens læring og motivation.

Læsetid: 5 minutter

Hvad Eustace tænkte, er det bedst at gengive med hans egne ord, for da de alle næste morgen havde fået deres tørre tøj tilbage, trak han straks en lille sort notesbog og en blyant frem og begyndte at føre dagbog. Han havde altid denne notesbog på sig og noterede sine karakterer i den, for selv om han ikke gik særligt meget op i noget fag for dets egen skyld, gik han meget op i karakterer og kunne endda gå hen til folk og sige: “Jeg fik så meget. Hvad fik du?”

Artiklen fortsætter under banneret

Således identificerede C.S. Lewis knivskarpt et af problemerne med karakterer i sin 5. Narnia-bog fra 1952, “Morgenvandrerens rejse”

I det følgende vil jeg give en række nedslag på, hvorfor jeg mener, at karakterer bør afskaffes i folkeskolen og gerne også på ungdomsuddannelserne.

Motivation

Karakterer er en ydre motiverende faktor. Eleverne forventes at engagere sig og yde deres bedste for at opnå så gode karakterer som muligt. Men ydre motiverende faktorer kan samtidig flytte fokus fra det, der skal læres til det at opnå en belønning - ganske som C.S. Lewis beskriver Eustace.

Dette fokusskifte har nogle uheldige bivirkninger.

Eleverne bliver mindre tilbøjelige til at engagere sig i fag, hvor der ikke gives karakterer. En udfordring man har kæmpet med i skolens såkaldte praktisk-/musiske fag, hvorfor man eksempelvis har gjort idræt til prøvefag. Det virker og får eleverne i gang på den korte bane, men på den lange kan vi have gjort dem en bjørnetjeneste.

I London, England, lavede man en undersøgelse, hvor elever blev delt i to grupper. Eleverne i den ene gruppe fik i en periode en pizza-kupon for hver bog, de læste, mens kontrolgruppen ingen belønning modtog. 

Da man efter nogen tid holdt op med at give pizza-kuponer, faldt kupon-gruppens læselyst efterfølgende og disse elever læste fremadrettet færre bøger end eleverne i gruppen, der ikke havde modtaget belønning for at læse. 

Andre forsøg har afdækket samme mekanisme, som denne fokusforskydning fra indhold til belønning medfører. Som Daniel H. Pink skriver i sin bog:  "Drive: The Surprising Truth About What Motivates Us":

Rewards can deliver a short-term boost—just as a jolt of caffeine can keep you cranking for a few more hours. But the effect wears off—and, worse, can reduce a person’s longer-term motivation to continue the project.

Overført på idræt kan det måske betyde, at vi faktisk får elever, der ikke dyrker mere men mindre idræt, når der ikke længere er en ydre motiverende faktor. Elever, der blot ser idræt som et middel til at bestå en eksamen snarere end et mål for livet.

At benytte karakterer som en ydre motiverende faktor til at få eleverne i gang er i mine øjne udtryk for en systemets dovenskab. Forskning viser, at vi lærer bedre, når vi drives af lysten, den indre motivation, fordi vi ganske enkelt derved engagerer os følelsesmæssigt i læringen. 

Loft over, hvor god du kan blive

Et andet tit overset problem ved karaktersystemet er, at det sætter et loft over, hvor god eleven kan blive. 

De fleste kender eleven, der bare tager turen gennem folkeskolen og gymnasiet på frihjul med det ene 12-tal efter det andet. Disse elever har ramt loftet og motiveres ikke til at flytte sig yderligere.

Problemet er anerkendt, og man arbejder med forskellige modeller for at løse det. Indførsel af en 12+-karakter har været nævnt samt tilbagevenden til den gamle 13-skala.

Men måske skal man erkende, at karaktersystemet grundlæggende ikke fungerer i samspil med læring og så vidt muligt bør undgås?

Belønner talent frem for indsats

Karakterloftet afslører samtidig en anden uheldig mekanisme i karaktersystemet, nemlig at karakterer i høj grad belønner talent frem for indsats. 

Eleven, der let scorer et 12-tal, høster ofte stor anerkendelse i modsætning til eleven, der ligger i den nedre del af skalaen. 

Selve tallet siger intet om den enkelte elevs indsats, og eleven, der skoses for sit 2-tal, kan sagtens levere en langt større arbejdsindsats end eleven, der roses for sit 12-tal.

Det kan få systemet til at virke urimeligt. Især fordi eleverne udmærket ved, hvor ekstremt svært det er at flytte sig i karaktersystemet med de midler, der er til rådighed i dagens undervisningssystem med alt for få lærere og pædagoger.

Og det bringer mig videre til min sidste anke.

Etikettering

Karakterer er i mine øjne den ultimative og mest ødelæggende form for etikettering af eleverne. Man kan sætte elever i bås på mange måder, men karakterer er den mest kliniske og dehumaniserende af dem alle.

At reducere et menneske til tal og tro, at disse tal siger noget som helst meningsfuldt om dette menneske, er en af vort samfunds største myter.

Eleven bliver let sit 2-tal, sit 7-tal eller sit 12-tal i både forældres, læreres og værst af alt i egnes øjne. Dette er med til at farve de forventninger til fremtidige præstationer, som både omverdenen og eleven selv stiller. Og det er ekstremt uheldigt, fordi noget af det mest motiverende for en elev er at opleve forventninger til, at man kan levere en god og bedre indsats i dag end man gjorde i går. 

Andres og egne forventninger til egen indsats er afgørende for læringen i det hele taget.

At nogle regner én for noget, regner med én. Det er det, man også kan kalde den positive kravstillelse, der binder an til det at være optimalt frustreret i læringssituationen.

Men med karakterer skaber man ikke et miljø for positiv kravstillelse, hvor den enkelte elev nødvendigvis oplever sig optimalt frustreret, men derimod en situation med maksimal frustration. Springet fra eksempelvis 2 til 4 kan simpelthen være for højt, og eleven knækker sammen, slår sig og accepterer stilstanden.

Karakterer forankrer med andre ord eleven i et bestemt selvforstærkende narrativ, karakteren bliver et stigma, eleven ikke kan bryde.

Men eleven skal jo kende sit standpunkt?

Ja. Det skal eleven. Og det kender eleven udmærket godt. Langt de fleste elever er ekstremt opmærksomme på deres faglige ståsted og ved præcis, hvor de ligger i klassen på forskellige fag. Det behøver de ikke karakterer for at vide. 

Og det interessante er jo netop heller ikke, hvor eleven står, men hvor eleven kan bevæges til!

Og med dette udsagn vil jeg slutte nu med spørgsmålet: hvad sætter vi i stedet for karakterer? Skal der sættes noget i stedet? Jeg vil selv levere nogle bud i et senere blogindlæg. Tak fordi du læste med så langt :)


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ