Udeskole
1   19

SF vil give skoleklasser gratis transport ud i naturen

Børn i dag er kun ude i naturen halvt så meget, som deres bedsteforældre var, viser undersøgelser. For at gøre det lettere for skoler at tage eleverne med ud i naturen, foreslår SF nu, at klasser skal have lov at køre gratis med bus og tog uden for myldretiden.

Op til Naturens Dag på søndag har SF's undervisningsordfører Jacob Mark sendt seks forslag til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

"Det er vigtigt, at børn får øjnene op for alle de muligheder, der er for at opleve, udforske og lege i naturen. Både fordi det gør dem gladere og sundere. Men også fordi de vil komme til at bruge naturen mere og beskytte den, når de bliver større", siger Jacob Mark.

"Hver dag uden for myldretid er der tomme sæder i busser og toge. Tænk hvis de kunne bruges gratis af skolebørn til at komme mere ud i naturen, så de kan få en god oplevelse og noget unikt og spændende læring med. Busserne og togene kører jo alligevel, så hvorfor ikke have børnene med?" 

Seks forslag til undervisningsministeren

  • En naturskole i alle kommuner: I dag kan kommunerne vælge at have en naturskole, men de behøver ikke. SF mener, at alle kommuner skal have en naturskole, så lærerne kan få hjælp til at lave skole ude i naturen.
  • Gratis transport til ture: For flere skoler står penge til transport i vejen for at komme ud i naturen. SF ønsker, at det fremover skal være gratis for skoler at tage ud i naturen med offentlig transport.
  • Opdyrkning af den nære natur på og omkring skoler: SF foreslår, at der udarbejdes vejledningsmateriale til kommunerne, så de kan få hjælp og vejledning til, hvordan den nære natur på og omkring skolerne kan opdyrkes. Det kan fx være krat, insekthoteller eller skolehaver, så natur kan indgå i undervisningen.
  • Alt krat og skove skal erklæres til børneskove: I Viborg Kommune har de seks børneskove. Formålet er, at børn får øjnene op for muligheden for leg i skove, styrke deres kendskab til natur og inspirere forældre og bedsteforældre til at komme ud i skovene. Børneskovene ligger alle tæt på boligområder, og er derfor et alternativ til at lege på legepladserne. Når børn får lov til at lege, udforske og få gode oplevelser i naturen, bliver de både sunde, glade og naturvante - og med tiden kommer de til at bruge og beskytte naturen. SF mener, at alle kommuner kan lade sig inspirere af Viborg. Tænk hvis alle krat og skove i landet var erklæret børneskove.
  • Gratis lokaler til naturskoler: En ny regel fra naturstyrelsen betyder, at naturskoler skal betale husleje. Desværre betyder det også, at flere naturskoler må lukke eller spare naturvejleder timer væk fra børnene. For SF er det vigtigt at sikre, at naturskolerne kan bruge flere timer med børnene. Derfor skal det for naturskolerne være gratis at bruge kommunens lokaler til naturskoleformål.
  • Flere timer med to voksne: Med en ekstra voksen i klassen vil flere klasser have mulighed for at komme afsted ud i naturen uden alt for meget planlægning. SF mener, at alle skoler skal have frihed til at gøre skoledagen kortere, for så til gengæld at have flere timer med to voksne i klassen.

Mange skoler og daginstitutioner har benyttet sig af den omkringliggende natur i corona-smittetiden, fordi smitterisikoen er langt mindre, når eleverne undervises og leger udenfor. Men for de skoler og daginstitutioner, der ikke har naturen lige uden for døren, er der behov for hjælp til transporten. Hvordan det skal finansieres, vil Jacob Mark tale med ministeren om.

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.454 andre er allerede tilmeldt