Blog
2   18

At stå i spidsen for medlemmerne og for Danmarks Lærerforening

Abonner på nyt om Formandskandidat Anders Liltorp i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

”Vi forkaster ikke det fundament, som generationer af medlemmer før har bibragt Danmarks Lærerforening. Vi bygger ovenpå og forbedrer hele tiden. Det skal vi også. Danmarks Lærerforening er en levende størrelse og en stærk fagforening”…”Solidaritet og fællesskab er måske gamle udtryk, men det virker - også i dag, også i morgen. Det er forudsætningen for alt det, der har betydning for medlemmerne.” citat fra valggrundlaget, ”For medlemmerne og for Danmarks Lærerforening”

For mig, er det respekt for medlemmerne, at I kan følge med og deltage i debatten om formandsvalget. Det er ingen hemmelighed, at jeg mener processen om det vigtigste valg i Danmarks Lærerforening er alt for forhastet, men det skal ikke hindre medlemmerne i at få indsigt i det valggrundlag jeg og mine medkandidater har brugt lang tid på at udforme. Jeg håber I vil sammenligne og se at der er væsentlige forskelle på kandidaterne. Derfor gengiver jeg kort nogle af de emner og områder, der står i mit valggrundlag. I dette indlæg er der også link, så interesserede kan læse det samlet.

Valget af emner er naturligvis sket velvidende at kompleksiteten og mangfoldigheden af det Danmarks Lærerforening er, er mere end det, der her beskrives.

Artiklen fortsætter under banneret

Medlemmernes rettigheder og muligheder

Medlemmerne vil både nu og fremover forvente medindflydelse og medbestemmelse på udviklingen af organisationen, vores politiker og kravene til overenskomsten, hvis vi fortsat vil opleve engagementet og opbakningen til Danmarks Lærerforening. ”Den involverende fagforening” skal derfor videreudvikles og finde yderligere rodfæste.

Danmarks Lærerforenings position og indflydelse

Danmarks Lærerforening skal have langt større indflydelse på fremtidens folkeskole. Derfor skal vi være kendt for at være dem, der er eksperter på undervisning, ved mest om trivsel, børns udvikling og den gode folkeskole.  Vi skal være den naturlige part, hver gang folkeskolen bliver debatteret og politiske beslutninger skal træffes.

Den professionelle dømmekraft

Alt det som holder os på professionssporet og forudsætningen for det vi kan byde ind med som medlemmer og som organisation hænger sammen med kvaliteten af vores læreruddannelse, vores muligheder for efter- og videreuddannelse og vores frihed til at udøve vores professionelle dømmekraft.

At stå i spidsen i Danmarks Lærerforening er ikke et solo-projekt. Vi skaber resultater, forbedringer og nye muligheder, når vi i fællesskab samles om den drøm og de mål vi vil gå efter. Derfor skal i vælge mig som formand fordi:

  • Vi har en gylden mulighed for at udvikle og styrke Danmarks Lærerforenings indflydelse på alle fronter, og jeg har idéer og forslag til hvordan.
  • Vi har brug for at styrke og udvikle medlemmernes rettigheder og medindflydelse, og jeg vil være med til at omsætte det til praksis.
  • Jeg har viljen og overskuddet til at samle, og det er der brug for.
  • Jeg har modet og evnerne til - sammen med jer - at stå i spidsen for vores fællesskab i Danmarks Lærerforening, hvor medlemmernes engagement og opbakning er fundamentet for vores styrke, legitimitet, position og indflydelse.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ