Vi har fået en lokalaftale i kølvandet på Overenskomst 18, og forvaltningen var meget hurtig til at melde ud, at vi skulle sætte os sammen igen, hvis det blev et ja til arbejdstidsaftalen, fortæller kredsformand Kirsten Busk.

Ja- og nejkredse er uenige om aftalen

Mens lærerne i Ringkøbing-Skjern Kommune leverede urafstemningens største ja, stod lærerne i Egedal Kommune bag det største nej. Kredsformændene i de to kommuner ser vidt forskelligt på mulighederne i lærernes nye centrale arbejdstidsaftale.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Næsten ni ud af ti af lærerstemmerne i Ringkøbing-Skjern Kommune var et ja til den centrale arbejdstidsaftale. Dermed stod lærerne fra Fjordkredsen bag det klareste ja. Det kommer ikke bag på deres kredsformand, Kirsten Busk.

»Jeg tror, at det handler om tillid til, at denne her aftale vil få positiv betydning for os. Vi har fået en lokalaftale i kølvandet på Overenskomst 18, og forvaltningen var meget hurtig til at melde ud, at vi skulle sætte os sammen igen, hvis det blev et ja til arbejdstidsaftalen. Den besked kunne jeg jo give videre til medlemmerne inden afstemningen«, fortæller hun.

Ifølge Kirsten Busk har det samarbejdsspor, som Lærernes Centralorganisation (LC) og KL blev enige om ved overenskomstforhandlingerne i 2018, allerede gjort en stor forskel for lærernes samarbejde med politikerne og forvaltningen.

70 lærerkredse med ja-flertal - og seks med nej-flertal 

»Politikerne var med til at lave vores lokalaftale, og her ville de have skrevet ind, at de ville mødes med tillidsrepræsentanterne. Så der har både været et møde mellem skolelederne, tillidsrepræsentanterne og politikerne og siden et, hvor tillidsrepræsentanterne var alene med politikerne. Det gav utroligt meget«, siger Kirsten Busk.

Hun peger på, at den nye centralaftale forbedrer arbejdsvilkårene for lærerne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

»Nu skal der sættes tid på forberedelsen. Det har indtil nu været en bør-opgave hos os. Det er en stor fordel. Det får også klart en betydning for os, at forberedelsen ikke længere kan forsvinde i pauser. Og så er vi også rigtig glade for, at opgaver, der fylder mere end 60 timer, skal tidsestimeres. For pauserne fylder mere end 60 timer. Så de skal på opgaveoversigten«, siger hun.

Frygter forringet lokalaftale efter ja

Imens lærerne på folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune står til at få forbedrede arbejdsvilkår, frygter kredsformanden i Egedal Lærerkreds det direkte modsatte for sine medlemmer. I den sjællandske kommune leverede lærerne da også urafstemningens største nej med en andel af nejstemmer på 78 procent - én af i alt seks lærerkredse, hvor flertallet takkede nej til den nye aftale.

Kredsformand frygter forringet lokalaftale efter ja 

I Egedal Kommune har lærerne de seneste to år haft en lokal arbejdstidsaftale med et loft over antallet af undervisningstimer. Aftalen udløber efter dette skoleår, og derfor skal den lokale lærerkreds og kommunen senere på året sætte sig sammen for at forhandle vilkårene for en ny aftale. Og de forhandlinger kan vise sig at være blevet vanskeliggjort af den nye centrale arbejdstidsaftale, mener formand for Egedal Lærerkreds (rettet kl. 16.09).

»Jeg frygter, at aftalen betyder, at vi nu igen står over for en kamp om at kunne bibeholde en aftale med et loft over undervisningstimetallet. I den nye arbejdstidsaftale står der, at kommunen er forpligtet til at melde et forventet gennemsnitligt undervisningstimetal ud, og jeg frygter, at kommunen vil holde sig til det i stedet for et loft«, siger han.