Ideen om et skolemøde mellem de fagprofessionelle, forskerne og politikerne udsprang af sidste års kongres i Danmarks Lærerforening, og mødet blev holdt første gang i november sidste år.

"Vi fik ideen, fordi vi oplevede, at der er en -jeg skal måske ikke sige ny - men en vilje til at snakke om, hvordan vi udvikler skolen og bruge fælles viden til at træffe kloge beslutninger. Og jeg synes, der er en konstruktiv debat i gang. Der er nogle, der skælder ministeren ud for ikke at komme med en masse lovgivning, men det er ikke DLF - vi vil gerne have, at vi tænker os godt om, inden vi træffer beslutninger", sagde DLF-formand Anders Bondo, da han bød velkommen til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og mange andre i Vartov i København.

Folkeskolen.dk var med ved mødets start, hvor områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut Lise Tingleff-Nielsen opsummerede, hvad Eva i 2018 indkredsede som det, der skal til for at motivere eleverne. 

Ny undersøgelse: Lærerens dårlige dag smitter af på eleverne

Eva har identificeret fem punkter - et passende fagligt niveau, en god relation, at eleverne selv spiller en aktiv rolle, at undervisningen er varieret, og at der er mulighed for fordybelse og koncentration. Og det var også Lise Tingleff-Nielsen, der understregede, at der ikke er noget alternativ til den dygtige lærer for at skabe den optimale undervisning.

Lærer på Bramdrup Skole i Kolding Birgitte Gade fortalte om, hvad det betyder omsat til en lærerhverdag:

"Jeg er på en mellemstor skole, hvor vi også har en specialklasserække for elever med opmærksomhedsforstyrrelser, og hvor cirka en tredjedel af eleverne kommer fra Koldings svar på en ghetto. Jeg kan kun bekræfte, at den gode relation både mellem elever og lærer og eleverne indbyrdes er en forudsætning. Det er mit ansvar som den professionelle at være nysgerrig og finde ud af, hvad der er galt, når en lektion ikke fungerer. Der er jeg nødt til at sætte mig ud over min egen baggrund og sætte mig ind i elevernes forståelsesramme", forklarede Birgitte Gade.

Forventningner , relevans og differentering

"Jeg er nødt til hele tiden at have positive forventninger, også til en elev, der gentagne gange har være problemer med, og jeg er nødt til at blive ved med at afstemme kravene. Man kan måske være tilbøjelig til at have lave forventninger til for eksempel tosprogede, men det er lige så ødelæggende som for høje forventninger", sagde hun og fortalte, hvordan hun hele tiden skal forbinde sin undervisning i for eksempel Herman Bang og folkeviser til elevernes hverdag i Kolding 2020, og hun skal differentiere undervisningen, fordi der sagtens kan være et niveauspænd svarende til to-tre år i en klasse.

Lærere: Nødundervisning gav bedre skole 

Hun fortalte, hvor pressede eleverne føler sig af test og karakter, de ikke kan se meningen med.

"Og så har vi svært ved at håndtere, når noget bliver trukket ned over hovedet på os. På vores skole havde vi nogle velfungerende linjer i udskolingen, men pludselig får vi så at vide, at de skal erstattes af obligatoriske valgfag, og så bliver vi presset både på økonomi og tid. Og nu skal eleverne så til prøve i de fag, og når man kigger på kravene i Fælles Mål, så der der ikke noget der tilgodeser de ikke voldsomt boglige elever", lød det fra Kolding-læreren.

Ideen med Skolemødet er, at Lærerforeningen, forskerne og politikerne skal kunne diskutere helt uden for referat, så mødet fortsætter nogle timer endnu uden journalister.