Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at en verdensomspændende pandemi ville kickstarte en diskussion om større frihed til de danske skoler.

Ikke desto mindre befandt hun sig i centrum for netop den diskussion med landets centrale aktører i undervisningsverdenen, da hun lørdag hjemme fra privaten i Brønshøj åbnede for computeren og dermed for årets traditionelle Sorø-møde, der denne gang foregik virtuelt.

Her afslørede hun også, at det fra starten af hendes ministertid har været "en af mine helt store ambitioner at lade fagligheden blomstre tilbage til vores skoler".

"Dumt og skadeligt"

"På et eller andet tidspunkt er kontrollen og styringsmekanismerne kommet til at fylde alt, alt for meget i forhold til tillid, og det er efter min bedste overbevisning dumt og skadeligt i forhold til, at vi kvæler lederes, læreres og pædagogers begejstring, vovemod, opfindsomhed og glæde ved at gå på arbejde", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil - og tilføjede:

"Derfor mener jeg, at vi skal gøre op med styring, der ikke giver værdi, og jeg mener, at vi skal gøre op med den kontrol, så vi i stedet gør plads til faglighed og ledelsesrum på de enkelte institutioner. Vi skal huske, at det er dygtige mennesker, der brænder for deres fag og for de børn og unge, de underviser. Det bør vi i videst mulig udstrækning have tillid til, at de kan finde ud af bedre end os, der sidder og finder på styringsmekanismer".

Minister med hjertet oppe i halsen

Men så ramte corona. Der skulle handles ekstremt hurtigt. Væk var rutiner, vaner, kontrol og dokumentationskrav, og ministeren fortalte, at hun mange gange undervejs "har haft hjertet helt oppe i halsen" og været nervøs. For nu måtte myndighederne pludselig bare stole på, at undervisere, ledere, pædagoger faktisk havde den faglige ekspertise, der skulle til for at klare udfordringerne.

"Corona har efter min mening sat fem tykke streger under, at tillid fungerer, og at tæt relevant samarbejde mellem forvaltninger, ministerium, ledere og lærere fungerer. Så helt utrolig meget kunne gå galt - så lidt gik galt, og jeg tror, at corona-krisen samlet set har givet velfortjent respekt for lærere og pædagoger", sagde hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede dog også, at der ikke kun findes en lyserød fortælling om nedlukningen.

"Der er heller ingen tvivl om, at for nogen børn har det her været den sværeste tid i hele deres skoletid. Nogle børn har brug for skolen som et frirum for en bumlet hverdag derhjemme. Vi skylder hinanden at tage både de gode og dårlige ting med".

Ministeren oplyste, at Undervisningsministeriet arbejder på en meget lang liste, "der kun bliver længere og længere", hvor man noterer de "utroligt mange fremragende corona-løsninger, der har været lavet", ligesom også Danmarks Evalueringsinstitut står for erfaringsopsamling om covid-19.

Undervisningsminister vil ikke skære ned på undervisningstid 

Antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen, der sammen har skrevet bogen "Pseudoarbejde", gav derefter de mange tilhørere ude ved computerskærmene noget at tænke over, da de i deres indlæg om "styring, ledelse og faglighed i et nyt lys" tog afsæt i Parkinsons lov, der kort fortalt siger, at "arbejde fylder den tid, der er afsat til det".

"Men hvad nu hvis tidsnormen bliver slået i stykker af en udefrakommende begivenhed? Det har coronaen jo gjort. Folk har oplevet mindre pseudoarbejde og er blevet bedre til at samarbejde på tværs", konstaterede Dennis Nørmark.

På det mere generelle plan lavede han en parallel til Finland.

Finske skoleledere underviser

"Jeg ved godt, at mange skolefolk er trætte af at høre, hvor godt de gør det i Finland, men her er det faktisk sådan, at 20 procent af en skoleleders tid går til undervisning. Det er bl.a. derfor, det går så godt i Finland. Lederne er på gulvet, de prøver at undervise, de mærker efter, de tager del. Det giver dem en stor forståelse for situationen. Når man undersøger bureaukrati og overdrevne dokumentationskrav, så er det typisk ude i driften, det opleves forstyrrende. De, der finder på det, er typisk ikke dem, der oplever effekterne af det", sagde Dennis Nørmark.

Men hvis man tror, at de kommunale forvaltninger og politikerne nu bare skal give slip og ikke interessere sig for, hvad der foregår i skolerne, "så taber vi noget af det vigtigste, vi har lært under corona", understregede formanden for KL's børne- og undervisningsudvalg, Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) bagefter.

Nu starter forhandlingerne om mere frihed til skolerne 

"En retning og en ramme er jo afgørende for, at der kan skabes en god skole i en vanskelig tid. Og hvis forvaltningerne og kommunalbestyrelserne havde svigtet deres opgave, så havde der været for store uklarheder, og så var frisættelsen blevet til anarki og dårlige løsninger. Så når det lykkes, så er det netop fordi, at alle led i kæden har gjort præcis, hvad vi skulle", sagde Thomas Gyldal.

"Vi har fået bekræftet en masse viden"

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, gav udtryk for, at rigtig mange lærere vil kunne nikke genkendende til Dennis Nørmarks og Anders Fogh Jensens kommentarer om pseudoarbejde og kurser, som ingen har bedt om at komme på.

Til gengæld slog han fast, at det faktisk er begrænset, hvor mange nye erfaringer Danmarks Lærerforening har gjort sig under nedlukningen.

"Det vi synes er interessant er, at vi faktisk ikke lærte meget nyt under forårets skole. Til gengæld fik vi bekræftet en masse viden, som vi havde i forvejen. Noget af det, der står lysende klart for os, er, at lærer-elev-relationen i den grad er blevet styrket, og det samme med klasselærerfunktionen og dens betydning. Det vidste vi sådan set godt i forvejen, men der er blevet sat en tyk streg under det", sagde Anders Bondo.

"Derfor har forårets skole været sådan et laboratorium, hvor mange egentlig fik bekræftet meget af det, vi ved i forvejen. Kan vi kombinere meget af den praksiserfaring med den viden, vi har, og bruge som afsæt til at lave en god skole, så vil det være rigtig godt".   

DLF håber på politiske forsøg i kølvandet på corona