Den nuværende formålsparagraf for faget religion i folkeskolen er ikke i sync med et moderne, demokratisk livssyn og jeg tænker, at faget ikke fremtræder vedkommende for de unge mennesker. Prøv selv at læse med her og læg især mærke til ”den religiøse dimension” i de indledende tre linjer:

”Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne på de ældste klassetrin opnå viden om andre religioner og livsopfattelser.

Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.” (emu.dk)

Der er tale om et postulat, når der står, at ”den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos den enkelte og dets forhold til andre.” og Stk. 2 bør ligeledes skrives om, hvilket jeg har gjort til sidst i dette indlæg. Stk. 3 kan passende indtage pladsen som Stk. 1.

Men først en forklaring på ”Den religiøse dimension”, der er én ud af 7 dimensioner baseret på Paul Hirsts´s tænkning og indført i formålet for “kristendomskundskab” i 1993. Baggrunden var den megen fokus på bevidsthedsteori i 80érne, hvor begreber som “historiebevidsthed” og “samfundsbevidsthed” var kategorier, som blev indført i formålsparagrafferne i folkeskolens fag “historie” og “samfundsfag”.  (Steffen Johannesen)

Det var ikke gangbar mønt, at indskrive “religiøs bevidsthed” pga. associationer til indoktrinering. Derfor det mere spiselige begreb, men også mere diffuse begreb: - “den religiøse dimension”, der dog har den fordel, at virke som “et samlebegreb i en kristendomsundervisning, som netop fra og med folkeskoleloven af 1993 fik indlemmet ikke-kristne religioner og andre livsanskuelser som et integreret indholdsområde.” og derved “medvirke til at skabe en atmosfære af forsoning og ligeværd.”. (Steffen Johannesen)

Men nu spørger jeg: - hvorfor blev den religiøse dimension indført i bestemt form og ikke i en ubestemt, flertals form: - ”De religiøse dimensioner”, der kunne have inviteret andre religioner høfligt ind i faget. Det spørgsmål må vi lade fare til daværende undervisningsminister Bertel Haarder og hans udvalg: "Læseplansudvalgenes forhandlinger og mødereferater var fortrolige". (Steffen Johannesen)

Det er jo netop en trossag, om man tror på, at ens religion er determinerende for ens tilværelse. Der er tale om et synspunkt med en tilhørende synsvinkel og stiller man sig på et andet synspunkt skifter synsvinklen fx hvis man som jeg mener, at der var et Big Bang og ikke tror bogstaveligt på biblens to skabelsesberetninger. Nuvel, der er stadigvæk tale om tro i begge eksempler: i biblen eller troen på et Big Bang, fordi jeg ikke var tilstede på de pågældende tidspunkter!

Jeg kan godt være enig i præmissen om at “mennesker har behov for at kunne se en mening med tilværelsen” (Fra fagformål 2009) og i at “en sådan mening gives ikke entydigt”, men herfra og til “præmissen om usikre trosvalg, der implicerer relationen til transcendente fænomener og dermed angiver den religiøse dimension i tilværelsen.” er efter min mening, at gå over stregen. Det kan ikke være folkeskolens opgave, at pådutte tro, transcendente fænomener og angive den religiøse dimension i tilværelsen, men derimod at åbne op for en ligeværdig og fordomsfri diskussion af tilværelsens store og små spørgsmål via filosofiske tænkere, etiske retninger (fornuften) og forskellige religionernes lys (tro).

En ændring af formålsparagraffen og navnet til ”Religion” ville invitere mange flere med ind i faget, så her kommer mit eget forslag til en reformulering af formålsparagraffen:

Stk. 1. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.

Stk. 2. Eleverne møder i faget viden og holdninger til tilværelsens mange spørgsmål om hvordan sprog, identitet, kultur, filosofi og etik former os som mennesker - herunder det religiøse menneske. Eleverne formulerer spørgsmål ud fra læsning af store tænkere og forskellige religioners bud, deres hverdagserfaringer og tanker om tilværelsens betydning og meningen med livet.

Stk. 3 Eleverne skal i faget tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til forskellige religioners betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Der skal indgå skriftens religioner, der alle tre - Jødedom. Kristendom og Islam - bygger på en forståelse af det gamle testamente.

"Udgangspunktet for undervisningen er, at alle religiøse tekster læses som menneskeskabte tekster, der er blevet til og indgår i dynamiske fortolkningsfællesskaber i både fortid og nutid." (emu.dk)

Āmán, Amen, آمن 

Litteratur

Johannesen, J 2006. "Den religiøse dimension", Harbsmeier, E. (2006). Den religiøse dimension: Paul Tillich og religionspædagogikken, Frederiksberg: Forlaget Aros, 95-108

Tillich, P. 1979. "Den glemte dimension", I: P. Tilllich Den glemte dimension. Århus: Aros, s. 6-14

Krogh-Madsen. H. 1998. På sporet af den religiøse dimension

Skovmand. K. 2003. Den religiøse dimension tur retur.

https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/Gsk_fagh%C3%A6fte_Kristendomskundskab.pdf