Blog
0   29

Voldsparathed - en kultur med konsekvenser

Abonner på nyt om Virkelighedens Vestby i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Læring sker alle steder. Også i skolegården, og også i fritiden. Desværre er der ikke altid overenstemmelse mellem de værdier vi prædiker, og børnegruppens eget værdisæt.

Nogen dage er bare lidt hårdere end andre. I dag var en rigtig mandags-dag, eller som en af mine elever døbte den 'man-hård-dag'. Der var virkeligt tryk på i middagspausen, med en kæmpe konflikt der havde ulmet hele weekenden, og nu sprang i luften da eleverne så hinanden igen. Det lykkedes mig aldrig at få hoved og hale i hvad der var sket, og det er egentlig heller ikke min pointe.

Pointen er, at da jeg efter arbejde var nede at handle ind, overhørte jeg en samtale mellem 4 drenge. De var vel omkring 8-9 år, og går i en anden skole end den jeg arbejder på. Samtalen lød cirka sådan her:

"Kan du huske da XX drillede dig, og du begyndte at græde?"

"Nej, jeg græd ikke."

Artiklen fortsætter under banneret

"Jo du gjorde. Skal du ikke smadre ham?"

"Jo, hvis jeg ser ham!"

"Han bor lige herhenne. Skal vi gå hen til ham?"

 

Jeg ved ikke om de gik hen til ham. Jeg tror det ikke. Men det er drenge på 8-9 år, der ihærdigt benægter at de græder, når de bliver kede af det. Til gengæld er det vigtigt for dem, at de er klar på at 'smadre' en jævnaldrende. Det er måske ikke deres første reaktion, men det er den forventede, og den de bliver nød til at italesætte overfor hinanden.

Hvor kommer den voldsparathed fra? Hvor kommer den undertrykkelse af legitime negative følelser fra? Hvordan vokser de drenge op, og hvilken slags unge mænd bliver de? Hvem kan gøre noget ved det, så 8-9-årige ikke benægter at de græder, men til gengæld siger fra overfor forslaget om at 'smadre' nogen de er sure på?

Når børn taler sådan til og om hinanden, så tror da pokker at vi ender med kæmpekonflikter i skolegården. På bare lidt længere sigt ender vi også med kæmpekonflikter og slagsmål på byturen, ved demonstrationer, til fodboldkampe og hvor unge mænd ellers mødes. Vi må og skal have forældrene i tale, og vi må og skal gøre op med ’drenge er bare drenge’ og ’så slås de lidt, og så er konflikten slut’-mentaliteten. Ikke for skolens skyld, men for fremtidens!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
699 andre er allerede tilmeldt