"Det her er relevant for alle dansklærere, danskvejledere og læsevejledere. Og det er særligt interessant for lærere, der kunne tænke sig at forny deres litteraturundervisning. Hvis man vil ud af den fastlåste form, hvor man altid gennemgår teksten i klassen, eller af fastlåste analysemodeller, hvor man har for meget fokus på fagbegrebet, og hvad man skal kunne til prøven", fortæller Tom Steffensen, som er docent i dansk på Københavns Professionshøjskole.

Han har været med i det store forskningsprojekt KiDM, hvor man gennem en omfattende række interventioner i 7. og 8. klasser har afprøvet og undersøgt, hvad der fungerer, hvis man vil arbejde med henholdsvis undersøgende litteraturundervisning og matematik. Og i modsætning til så megen anden forskning, er projektet mundet ud i helt konkrete undervisningsforløb, der er klar til brug gratis for lærerne. Det er udviklet til udskolingen, men kan - med lidt kritisk sans for teksterne - bruges på mellemtrinnet også.

Stort projekt: Undersøgende tilgang virker godt på eleverne i dansk og matematik 

Forløbene er klar til brug, og man kan sætte sig for at læse forskningsprojektet og alle beskrivelserne og indføringerne i, hvordan man arbejder efter denne metode.

Men man kan altså også melde sig til et af de gratis fyraftensmøder, hvor man får forklaret det hele Her underviser blandt andre Tom Steffensen og lader lærerne prøve de syv arbejdsgange i metoden af på egen krop: Forforståelse, oplevelse, opdagelse, uddybning, afprøvning, fortolkning og perspektivering.

Lov til at opleve naturen

Den undersøgende litteraturundervisning handler om at åbne teksterne for eleverne, så de får mere mulighed for at gå nysgerrigt til værket, og også sådan at læreren selv kan gå mere nysgerrigt til værket sammen med eleverne. Det betyder, at man vender tilgange på hovedet, så man godt nok arbejder med elevernes forforståelse for en tekst, men ikke ved at præsentere dem for alle de klassiske træk ved en periode eller forfatter, så de bare skal lege findeleg i teksten.

"Hvis vi for eksempel skal arbejde med en novelle af Pontoppidan, så er det vigtigt at eleverne kan danne sig billeder, mens de læser, så man hjælper dem ved at fortælle, hvordan folk fx boede på den tid. Det kan være gennem en indflyvningstekst, så de kan forestille sig hvordan det var at leve i 1800-tallet. Men man fortæller dem ikke, at Pontoppidan er kendt for at skrive noveller, der er kritiske over for de fattiges kår. Det handler om ikke at blive styrende, hverken i forhold til temaet eller analysebegreber".

Dansklærer: Én bog kan knække koden til læselysten 

Pointen er, at eleverne skal have lov til at opleve litteraturen - støttet af et stillads - men de skal gøre deres egne opdagelser. Og blive nysgerrige. Og teksterne er nøje valgt ud, så de er særligt velegnet til at udvikle elevernes undersøgende kompetencer.

"Samtidig er forløbene typisk bygget op på den måde, hvor eleverne arbejde med teksterne i tre bidder. Så i stedet for, at man bare læser novellen 'Plastikhjerte' i et hug, så læser de kun den første side i oplevelsesfasen. Så går man ind i det litterære univers og taler om det. Så læser man en bid mere, har nye aktiviteter og til sidste den tredje del, hvor de får den overraskende slutning. Det kendetegner mange af de tekster, vi har valg, at de leger med læserens forventninger. Og vi vil gerne holde dem tilbage og skabe baglæns inferens".

Det er på ingen måde kun tekster, der arbejdes med. Der findes også forløb med kortfilm, serier og andre former for danskfaglige emner. 

Netværksmiddag med kolleger 

Fyraftensmøderne foregår over hele landet fra 7. oktober til 5. november fra 16-19, og de indeholder også en middag, hvor man kan netværke med kolleger. Der er plads til 28 deltagere på hvert møde, så tilmelding er efter først til mølle-princippet. Se tilmelding via linket herunder.