Blog
0   14

Hvorfor gør jeg det, jeg gør?

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I denne blog omtales bogen ”Hvorfor gør jeg det, jeg gør – refleksionshåndbog for sproglærere” Er du bevidst om, hvorfor du underviser, som du gør? Ved du, hvordan dine elever lærer bedst? Hvad synes du er svært eller let? Taler du med dine kolleger om din undervisning? Vil du gerne have hjælp til besvarelse af disse spørgsmål, kan du roligt læse videre.

Spørgsmålene dukker op på bagsiden af bogen ”Hvorfor gør jeg det, jeg gør – refleksionshåndbog for sproglærere” af Birgit Henriksen, Susana S. Fernandez, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup. Og forfatterne er ikke hvem som helst, når vi tænker på den udvikling, der de seneste 15 – 20 år er foregået inden for den kommunikative og interkulturelle undervisning.

Vi støder på navnene igen og igen, når der tales fremmedsprogspædagogik i teori og praksis. Bogen er udgivet på forlaget Samfundslitteratur. Se eventuelt https://samfundslitteratur.dk/bog/hvorfor-gør-jeg-det-jeg-gør

Lærernes arbejdssituation

Vi er i en situation, hvor en ny arbejdstidsaftale muligvis muliggør, at lærerne i fagteams igen kommer til at arbejde sammen. Vi står sandsynligvis i en arbejdssituation, hvor (sprog)lærerne igen får mulighed for at videreuddanne sig eller komme på kortere kurser.

Artiklen fortsætter under banneret

”Hvorfor gør jeg det, jeg gør?” vil her kunne blive et værdifuldt redskab.

Enhver sproglærer er interesseret i, at eleverne får mulighed for at oparbejde en viden, og at eleverne tilegner sig færdigheder og kompetencer, de kan bygge videre på, når de fra grundskolen bevæger sig ind i de videregående uddannelser.

At give eleverne god undervisning er en kompleks proces, når den skal udmøntes i praksis. Det er her, refleksionshåndbogen kommer til hjælp, hvor lærerkognitionen sætter fokus på egne refleksioner.  Bogen giver med sit indhold og sin form mulighed for, at lærerens implicitte tankeprocesser (viden, antagelse og erfaring) kan bruges til at skabe forandringer i tråd med den enkeltes personlige undervisningsstil, hvorved selvforståelsen styrkes. 

Bogen er opdelt i 5 kapitler

Indholdet i kapitlerne siger noget om, hvad læseren udsætter sig selv for:

Kapitel 1: Lærerkognition og lærermotivation – den reflekterende praktiker.

Kapitel 2: Lærerens udvikling.

Kapitel 3: Sprogundervisning fra forståelse til praksis.

Kapitel 4: Indhold i undervisningen – herunder ordforrådets betydning, grammatikundervisningen før og nu samt betydningen af den interkulturelle kompetence.

Kapitel 5: Færdighedslæring: lytte, tale, læse og skrive.

Bogen er rigt forsynet med referencer til artikler og undervisningsprojekter, der stort set alle refererer til perioden fra 2000 og frem. Med andre ord særdeles aktuel forskning og erfaringsudveksling.

Reflekterende opgaver

En af bogens stærke sider er rækken af reflekterende opgaver/øvelser. Betydningen af at arbejde sammen med kolleger kan ikke undervurderes, selv om de reflekterende øvelser også kan løses alene. Som det udtrykkes side 11: ”Når den enkelte lærer begynder at sætte ord på sine tanker, antagelser og følelser, styrkes selvforståelsen, hvilket kan være med til at skabe en stærkere identitet og understøtte kompetencen som sproglærer. Når man formår at sætte ord på det, man gør og tror ved hjælp af et fælles sprog sammen med andre, skaber man muligheder for at udvikle sig selv og sin egen praksis – og at udveksle erfaringer med andre på et sagligt grundlag. De mange konkrete refleksions- og praksisøvelser, som bogen indeholder, lægger op til en indbyrdes diskussion mellem lærere med det formål at skabe bevidsthed om individuelle eller fælles antagelser om sprog, sprogtilegnelse og undervisningspraksis.”

Lærerens motivation

Her et enkelt eksempel fra afsnittet om lærerens motivation.

Refleksionsøvelse 1.4: Hvad motiverer dig som sproglærer?

- Hvad har motiveret dig til at blive sproglærer?

- Hvad er det, der gør rollen som sproglærer spændende for dig?

- Hvad vil du gerne opnå som lærer og sproglærer?

- Hvad gør du selv for at fastholde motivationen?

Indrømmet, det er svært ikke allerede nu at komme i gang med egne overvejelser, og øvelsen vil da være helt oplagt at benytte næste gang, du er sammen med sprogkolleger på skolen.

Har du lyst til at få analyseret din undervisningspraksis, at få refleksioner i gang, der kan være med til støtte og måske ændre din undervisningspraksis i det eller de fremmedsprog, du underviser i, skal du anskaffe dig ”Hvorfor gør jeg det, jeg gør?”, helst til dig selv, så du kan understrege og tekstmarkere, men i det mindste til skolens lærerbibliotek.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
889 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.597 andre er allerede tilmeldt