I forbindelse med praktikker og anden undervisning er Maria Olsen Jørgensen og Sandie Mygind Kieper ofte stødt på en tendens til at fokusere på at give de lavt præsterende elever lyst og mulighed for at deltage i matematikundervisningen. Under et specialiseringsmodul 'Tutoring i matematik', som var en kommunal indsats for at hjælpe elever i matematikvanskeligheder, oplevede de, at én af eleverne på holdet ikke havde vanskeligheder med matematik, men derimod var højt præsterende med en særlig måde at anskue matematik på. Ligesom de andre på holdet brød han sig ikke om faget. Eleverne omtalte matematik negativt og viste manglende interesse og decideret lede. Faget var, sagde de, "kedeligt og ensformigt".

"Denne oplevelse gav os indsigt i, at vi ikke kun taber de lavt præsterende elever i den almene undervisning,hvis den bliver kedelig og ensformig, men også de højt præsterende. Vi bliver derfor nødt til at fokusere på begge grupper, hvis vi skal retfærdiggøre udsagnet at skabe lighed for alle", skriver de i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Absalon.

Meget nyere forskning, i særdeleshed om matematikvanskeligheder og matematikangst, har ambitioner om, at matematik er for alle, skriver de. Som et led i at skabe lighed og gøre matematik tilgængelig for alle, er der tendens til at have fokus på de svage elever, som blandt andet kan være i vanskeligheder, være talblinde eller har blokeret indlæring på grund af angst for matematik.

"Vi har en formodning om, at alle kan udvikle matematiklede, men at det primært er de elever, der ikke føler sig inkompetente eller udfordrede til at deltage aktivt i undervisningen. Ligeledes forestiller vi os, at lede er tæt forbundet med undervisningen, og hvordan matematik bliver begrundet og italesat", skriver Maria Jørgensen og Sandie Kieper. 

I problemformuleringen til deres projekt spørger de:

"Hvorfor udvikler elever især lede i et fag som matematik og hvordan kan undervisningen tilrettelægges så den modvirker, at matematiklede udvikler sig hos eleverne?"

Matematiklede er ikke angst

I deres forsøg på at definere matematiklede, læner Maria Jørgensen og Sandie Kieper sig op ad de eksisterende begreber matematikvanskeligheder, særlige forudsætninger og særligt matematikangst, der defineres som "en følelse af spænding, bekymring og ængstelse, der spiller negativt ind på matematikpræstationer". Angst for matematik omfatter desuden følelsen af ikke at tro på egne evner, angsten for at fejle og manglende motivation til deltagelse.

Eleverne behøver dog ikke at have angst for at udvikle matematiklede. Lede opstår af negative følelser til et område, og det kan udvikles af flere grunde.

"Vi forestiller os, at lede især udvikles, hvis man oplever faget uvedkommende, når niveauet ikke er retvisende, hvis man bliver stigmatiseret eller hvis matematik bliver omtalt negativt eller med ligegyldighed af lærer og forældre", skriver de.

Matematiklede kan opstå, uanset hvilket niveau eleven befinder sig på. De lavt præsterende kan ikke deltage aktivt i undervisningen, når det faglige niveau er for højt. De højt præsterende føler sig derimod ikke udfordret, når niveauet er for lavt, og det kan føre til manglende deltagelse eller underydelse, påpeges det.

Maria Jørgensen og Sandie Kieper definerer matematiklede som "en negativ holdning til matematikfaget, der er udledt af en følelse af ikke at være imødekommet i undervisningen. Dette kan skyldes den faglige sværhedsgrad eller den manglende enighed mellem lærer og elev omkring fagets didaktiske kontrakt, samt forståelsen af faget på baggrund af andres udtalelser om matematik". 

Undersøgelseslandskab eller opgaveparadigme

Jørgensen og Kieper har ofte mødt matematiklærere, der føler sig nødsaget til at undervise færdighedsorienteret for at klæde eleverne på til de mange test og eksamener, så de går på kompromis men ellers forståelsesbaseret undervisning.

Undersøgende matematikundervisning tager udgangspunkt i en åben tilgang, hvor eleverne får mulighed for at tage ansvar og ejerskab for opgaven, så de bliver aktive aktører i processen.

Professor emeritus Ole Skovsmose betegner denne tilgang til matematikundervisning som et undersøgelseslandskab, hvor eleverne inviteres til at udforske ud fra deres forundring og nysgerrighed, som udfoldes af lærerens spørgsmål som "Hvad nu hvis…?", der efterfølgende overtages af eleverne. Et undersøgelseslandskab er karakteriseret ved ikke at have nogen entydig løsning, men derimod er styret af elevernes forundring.

Modsat et undersøgelseslandskab findes ifølge Skovsmose opgaveparadigmet, som henviser til den traditionelle undervisning, hvor har opgaveløsning er i fokus og derfor repræsenterer facit paradigmet, som beskriver de matematikopgaver, der kun har ét rigtigt resultat.

Matematikundervisning er ofte præget af modsatrettede krav. På den ene side forventes det, at den skaber dybere forståelse gennem kreativ tænkning, og på den anden side florerer et færdighedsorienteret syn, hvor eleverne skal præstere godt i tests. 

Matematik opleves ofte som et abstrakt og isoleret fag, og det gør det svært for eleverne at se meningen med at lære matematik. Det bliver ofte oplevet som svært tilgængeligt og irrelevant for ens omverden, især hvis faget bliver begrundet med at "det skal du kunne til eksamen".

Når undervisningen tager udgangspunkt i den traditionelle tilgang, får eleverne en opfattelse af, at matematik er et kedeligt præcisionsfag, og de får ikke indsigt i matematikkens kreative udfoldelsesmuligheder, hvor gæt og estimeringer i højere grad kan beskrive den verden, vi lever i. Manglende indsigt i matematikkens anvendelsesmuligheder i hverdagen medfører, at eleverne ikke erkender, at matematik er vigtig i forhold til at forstå verden og til at kunne begå sig.

Stigmatisering og mindset

Den britiske matematikprofessor Jo Boaler har forsket i hjernens funktioner i forhold til matematik, og hans studier viser, at hjernen har en utrolig evne til at udvikle sig på kort tid, særligt når man kæmper med at løse svære problemer. Det er vigtigt, at eleverne får stillet udfordrende opgaver, hvor de undervejs skal overvinde frustrationer og gennemleve fejl for at udvikle sig. Fejl bør anskues positivt, da de er nødvendige for at blive dygtigere, siger hun. 

Jo Boaler mener, at det største problem med matematik er, at eleverne bliver stigmatiseret, tildelt et niveau og dømt ud fra deres præstationer. Denne kategorisering af elever forstærker et "fixed mindset" om, at man enten er  god eller dårlig til matematik. Hun fremhæver to grupper af elever, som har en større tendens til at udvikle negative følelser for matematik.

De højt præsterende elever er ikke født med et matematisk gen, men har lært at anvende gode strategier, som de er i stand til at videreudvikle i nye udfordringer. De har som alle andre behov for at forstå dybden i matematik, men når de bliver stigmatiseret som naturtalenter, føler de, at de ikke kan stille spørgsmål og undre sig. De føler derfor et stort pres, da de er bange for ikke at leve op til forventningerne til deres intelligens.

Hjerneforskning viser, at der sker størst matematisk læring, når elever aktiverer forskellige dele af hjernen. Boaler påpeger, at det har stor betydning at anvende matematiske repræsentationer i undervisningen, da det gør læringen mere effektiv og giver større indsigt i "virkelig matematik". 

De lavt præsterende elever har svært ved at følge med i den traditionelle undervisning, hvor det forventes, at de kan gengive viste metoder uden dybere forståelse. I modsætning til de højt præsterende elever, har de tendens til at opfatte alle metoder som lige vigtige, og de har ikke lært at anvende strategier, se mønstre eller på andre måder fået redskaber til at danne sig overblik over problemstillinger. Mange af de lavt præsterende elever er tidligt i skolesystemet blevet stemplet som dårlige til matematik, og det vil følge dem resten af livet,hvis de ikke får mulighed for at bryde denne forestilling. De lavt præsterende har større tendens til at hade matematik, hvis de kun bliver undervist i traditionel undervisning og bliver fastholdt i et "fixed mindset".

Hvad har det med min hverdag at gøre?

Maria Jørgensen og Sandie Kieper har i projektet interviewet fem voksne om deres oplevelser af matematik for at få indsigt i, hvad der har været medvirkende til, at de udviklede matematiklede, og hvordan nogle af dem har vendt denne lede til glæde for faget.

De interviewede fremhæver at en traditionel tilgang til matematik har medvirket til deres negative holdning. Størstedelen af de traditionelle klasserum taler ind i, at der er et fixed mindset, hvor eleverne er blevet stigmatiseret og derfor ikke har fået den fornødne hjælp til at forstå matematiske processer. Dog omtales et enkelt traditionelt klasserum, hvor læreren havde et "growth mindset" og at det medvirkede til, at interviewpersonen følte glæde ved faget og troede på sine evner. I forbindelse med den traditionelle undervisning siger de fem interviewede, at de ikke kan se fagets anvendelsesmuligheder hverdagen. 

For de interviewpersoner, der er kommet ud af leden, gælder, at de har oplevet en undervisning, der handlede om, at de skulle opnå større forståelse. De har oplevet eksperimenterende matematikundervisning, som har givet fornemmelse af, at matematik er vigtig i hverdagen. "Undersøgende opgaver skal tage udgangspunkt i et interessefelt, for at eleverne kan se en mening med, hvorfor man skal have matematik", skriver Maria Jørgensen og Sandie Kieper 

Tendensen er fortsat at undervise ud fra en traditionel tilgang, hvor eleverne ikke lærer at begå sig i fagets forskellige områder, og det betyder, at de har svært ved at oversætte læring i matematik til virkelighedsnære situationer. Når der derimod undervises ud fra en undersøgende tilgang, ses det, at eleverne i højere grad kan se matematikkens anvendelsesmuligheder og oplever større glæde ved faget. Undervisningstilgangen har derfor stor betydning for, i hvilken grad man ser matematik som et relevant fag.

"Når undervisningen tager udgangspunkt i den traditionelle tilgang og særligt bygger på et fixed mindset, er der større tendens til, at elever udvikler matematiklede. Hvis man derimod tilrettelægger undervisningen ud fraen undersøgende tilgang, kan man modvirke at lede opstår, da eleverne kan se meningen med faget. Når Læreren tilmed har et growth mindset vil eleverne føle sig anerkendt og dermed udvikle positive holdninger til matematik", konkluderer Maria Olsen Jørgensen og Sandie Mygind Kieper i deres professionsbachelorprojekt.