Det har medført vrede og knubbede ord fra mange lærere, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu slår fast, at hun ikke vil være med til at skære ned på undervisningstiden, når partierne i folkeskoleforligskredsen skal drøfte, hvad man kan lære af skole-nedlukningerne i foråret.

På sociale medier og i kommentarsporet under artiklen om ministerens udtalelser på folkeskolen.dk lader adskillige lærere forstå, at de med ministerens kategoriske udmelding nu har fået det afgørende argument for at stemme nej til arbejdstidsaftalen, der netop er sendt til urafstemning blandt medlemmerne af Danmarks Lærerforening.

"Godt argument for at bakke op om aftale"

Det har DLF-formand Anders Bondo Christensen også noteret sig.

"Jeg kan godt se, at der er nogen, der bruger det her til at sige, at man skal stemme nej. Men jeg synes da, at man skal bruge det til det stik modsatte. For mig at se er det her da nærmest et voldsomt godt argument for, at vi skal se at bakke op om den aftale", lyder svaret fra Anders Bondo Christensen, da folkeskolen.dk spørger til sagen.

Han tilføjer:

"Det her viser jo netop, at der i høj grad er brug for, at vi får professionen meget stærkere på banen i forhold til udvikling af skolen. Og det er præcist det, der ligger i den aftale, vi har sendt til afstemning. Den giver jo lærerprofessionen en helt anden mulighed for at gå ind i, hvad der skal prioriteres ude i kommunerne og på de enkelte skoler".

Undervisningsminister vil ikke skære ned på undervisningstid

Samtidig undrer han sig over ministerens udtalelser, der faldt mandag på et virtuelt pressemøde med folkeskolen.dk og andre fagmedier.

Godt nok erklærer ministeren sig klar til at se på rammerne for folkeskolens undervisning i kølvandet på corona-nedlukningen, og hun peger på, at øget hjemmeundervisning kan komme på tale for visse elevgrupper - men samlet set skal der ikke skæres i undervisningstiden, pointerede Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Undren over udtalelser

Det har fået SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, til at kalde ministeren i samråd for at få en forklaring. Og Anders Bondo lægger heller ikke skjul på sin undren over ministerens udtalelser.

"Meldingen undrer mig da, for dels har jeg været på rundtur med ministeren, hvor jeg klart oplevede, at hun også lyttede til meldingerne fra lærerne, og dels har vi i flere sammenhænge snakket om, at der er brug for nogle større frihedsgrader ude på skolerne".

"Det var noget af det, som både ministeren, ordførere og mange andre konkluderede oven på forårets folkeskole i covid-19's tegn. Det viste sig jo, at hvis man gav nogle større frihedsgrader til skolerne, så greb lærerne dem og lavede en rigtig god skole til eleverne - på trods af at det var under meget vanskelige vilkår", siger lærerformanden.

Han oplyser, at Danmarks Lærerforening lige før sommerferien sendte et brev til undervisningsministeren med en opfordring til at bruge folkeskolelovens paragraf 55 - forsøgsparagraffen - i langt højere grad.

Justeringer af folkeskoleloven

"Det har jeg en fornemmelse af, at ministeren ser positivt på, og jeg har også set flere ordførere sige, at det er en god idé, så vi kan videreudvikle på nogle af de gode erfaringer fra foråret", siger Anders Bondo.

Han forestiller sig, at de erfaringer, der vil kunne drages fra nye forsøg med mere frihed til folkeskoler, efterfølgende skal bruges til at skabe de nødvendige justeringer af folkeskoleloven.

"På den baggrund kan man lave kvalificerede justeringer af folkeskoleloven i stedet for de mere politisk funderede reformer, som vi har oplevet gennem de seneste 20 år ", siger han.

Møde med ministeren torsdag

Bondo oplyser, at han vil tage sagen op, når han allerede torsdag skal mødes med undervisningsministeren.

Her vil han også benytte sig af lejligheden til at kritisere ministeriets konklusioner på baggrund af en evaluering af 50 folkeskolers forsøg med nedsættelse af antallet af skoletimer.

Kortere skoledage: Elever synes selv, de er blevet gladere og dygtigere - men der kan ikke måles nogen effekt

Ifølge ministeren viser evalueringen af forsøgene bl.a., at det kan have en negativ faglig effekt, i hvert fald i læsning, hvis skoletiden afkortes med mere end to timer om ugen. Det er analysebureauerne Pluss og Epinion, der har stået for evalueringen af forsøget, der blev sat i værk under den tidligere regering.

"Jeg forstår simpelthen ikke ministeriets konklusion. Evalueringen kan lige så godt bruges til at vise nøjagtigt det modsatte", fastslår Anders Bondo Christensen.

Skoledagens længde: Nu kalder SF undervisningsministeren i samråd