Debat

I job til halsen?

I Hus Til Halsen er et boligsalgsprogram på DR. Konceptet er sikkert velkendt blandt læserne, men kort fortalt er der landet over boligejere, som er havnet i en uløselig knibe, fordi de har et hus til salg, som ikke kan sælges. DR sender først én ekspert udefra, og fortæller dem at huset, som har været sat til salg under deres økonomiske smertetærskel, koster 25% for meget (og det siger de HVER gang). Herefter kommer der en anden ekspert med spændende tanker udefra, og sætter boligejerne til at smide alt deres indbo ud, male nogle andre farver og få ryddet op. Første ekspert kommer tilbage og er nu SÅ tilfreds med de forandringer der er foregået, at at prisen kan sættes 20% lavere end boligejernes smertetærskel, hvilket de så lettet accepterer, og vupti er boligen solgt. Eksperternes hårde arbejde og vigtige viden 'hjalp' de stakkels mennesker videre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eneste malurt i bægeret er vel, at boligejerne selv betaler for tabet som prisnedsættelsen giver, selv udfører alt arbejdet med renoveringen og at de taknemmeligt modtager de 5% som prisen opjusteres efter malearbejdet - den har de jo selv betalt!

Næste år kommer opfølgeren I Job Til Halsen, hvor eksperterne fra et skrivebord sætter lærerne 25% op i undervisning, og da de stakkels case-ofre er ved at dø af stress, kommer eksperterne fra deres fagforening og siger: "Vi kan måske mindske jeres arbejdsbyrde med 5%, hvis I selv betaler det? Og så får I retten til at blive lyttet til?"

Så er alt jo godt, og eksperterne kan tage videre og hjælpe det næste fagområde! Tilbage står  de hjulpede lærere - men er deres problemer løst?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Eller har vores forhandlere solgt os for billigt, for at få et hurtigt salg?

Jeg stemmer NEJ!