Blog
0   6

Virtuel undervisning – et videoprojekt om uhygge

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Amalie, der pt. er udvekslingsstudent fra USA på Egå gymnasium, gennemfører sammen med 1G på gymnasiet et videoprojekt. I nedenstående fortælles om Amalies baggrund samt om, hvorledes arbejdet med projektet forhåbentlig kan inspirere til, at også elever i folkeskolen kan arbejde på lignende måde.

Foto af Amalie Smith

Ret som man troede, at nu lukkede Covid-19 ikke flere undervisningsinstitutioner, blev Aarhus ramt, og politikerne besluttede, at gymnasierne i kommunen skulle give eleverne virtuel undervisning.

Det ramte derfor også Egå Gymnasium, hvor Amalie Smith skal tilbringe skoleåret 2020 – 2021 som udvekslingsstudent.

Amalie kommer fra Long Beach, Californien, hvor hun går på Woodrow Wilson High School på andet år.  Undervisningen har siden marts været virtuel og ikke meget tyder i Californien på, at det vil blive anderledes i det kommende skoleår. Hun drømte derfor om et ophold på et dansk gymnasium med direkte undervisning. Det skal siges, at Amalie foruden amerikansk statsborgerskab også har et dansk, hvorfor hun taler begge sprog flydende.

Artiklen fortsætter under banneret

Da hun for et år siden fik mulighed for at vælge et nyt fremmedsprog, valgte hun tysk med en sikker forvisning om, at mange tyske ord lignede de danske, og derfor ikke ville være så svært.

Hun har med gennemsnitlig tre ugentlige lektioner bag sig i tysk nået et niveau, der stort set svarer til 7. – 8. klasse i Danmark.

Det er derfor noget af en udfordring at følge undervisningen i tysk på Egå Gymnasium, hvor hun indtil videre har de virtuelle timer sammen med 1. G.

Hvad sproget angår, har Amalie motivationen og lysten, og det er som bekendt det, der driver værket.

Tysklærerne på Egå har tilrettelagt et virtuelt forløb, hvor eleverne henholdsvis arbejder selvstændigt med glosetræning og henholdsvis får til opgave at optage en video med et uhyggeligt islæt.

Quizlet

Til træning af gloser har eleverne mulighed for at arbejde med det simple værktøj ”Quizlet”, der ved hjælp af blandt andet flashcards træner ord og begreber. Der kan laves konkurrencer som hjemmearbejde, og der kan samarbejdes om at lave tests.

Nedenfor angives de gloser, eleverne arbejder med som oplæg til opgaven: ”Mache dein eigenes Video von etwas Unheimlichem“

Vokabeln/Gloser

Unheimlich, uhyggelig

Dunkel, mørk

Hell, lys

der Wald, skoven

der Traum, drømmen

verdrängen, fortrænge

der Alptraum, mareridtet

der Tod, døden

tot, død

sterben, dø

töten, dræbe

allein, alene

die Höhle, hule

finster, dunkel

das Monster, monstret

der Mörder, morderen

krank, syg

unbekannt, ukendt

schwarz, sort

erscheinen, dukke op

verschwinden, forsvinde

übernatürlich, overnaturlig

geheimnisvoll, hemmelighedsfuld

sich bedroht fühlen, føle sig truet

spuken, spøge

die Leiche, liget

der Geist, spøgelse

den Tod vor Augen haben, se døden i øjnene

dämonisch, dæmonisk

wiederbeleben, genoplive

verbergen, skjule

das Ereignis, oplevelsen

vor etwas Angst haben, være bange for noget

etwas trauen, turde noget

ich bekomme Gänsehaut, jeg får gåsehud

hier ist es unheimlich, weil, her er der uhyggeligt, fordi

ich befinde mich, jeg befinder mig

ich habe diesen Ort gewählt, weil er, jeg har valgt dette sted, fordi det

man erzählt sich, dass es hier spukt, man siger, at det spøger her

es gibt, der er

der Friedhof, kirkegården

gruselig, uhyggelig

På dagen for optagelse af videoen har eleverne sat sig ind i de nævnte gloser, men først når de sidder foran skærmen til en dobbeltlektion på 90 minutter, får de følgende instruktion:

Ein Video drehen  Mache dein eigenes Video von etwas Unheimlichem.

Aufgabenstellung – das Unheimliche präsentieren:

Heute haben wir zwei Doppelstunden Deutschunterricht, und wir wollen diese Zeit für eure erste Hausarbeit (aflevering) nutzen.

WIE?

Du sollst jetzt dein eigenes kurzes Video machen, indem du entweder eine unheimliche Geschichte erzählst ODER 2-3 unheimliche Orte in deiner Nachbarschaft präsentierst. Du entscheidest, wie du das machen willst. Du sollst selber im Video zu sehen sein, aber es muss nicht die ganze Zeit sein. Sei kreativ! Ich schlage vor, dass du das Video mit deinem Handy aufnimmst. 

 WIEVIEL?

Du entscheidest, wie lang der Film sein soll. 3-4 Minuten reichen völlig. 

FORM

Alle machen ein Video 

(HUSK! Videoen skal markeres „skjult“ og ikke „privat“). 

 

ANSPRÜCHE (=krav)

In deinem Film sollst du relevante Vokabeln aus dem Quizlet benutzen. Du sprichst natürlich Deutsch. Wichtig ist das FREIE SPRECHEN – das fehlerfreie Sprechen ist weniger wichtig.

Amalie arbejdede selvstændigt og endte med følgende resultat: 

  

Hun fortalte mig efterfølgende, at det havde været en spændende opgave, og at hun selv følte, at hun havde fået meget ud af arbejdet. Jeg har naturligvis fået Amalies tilladelse til at videregive videoen. Ligeledes har jeg af opgaveproducenterne fra Egå Gymnasium fået tilladelse til at videregive gloseforlæg og opgaveformulering.

Jeg håber således, at dette produkt kan være til inspiration også for 9. klasser, der måtte have lyst til at prøve en sådan opgave.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
900 andre er allerede tilmeldt