Men først et par ord om debatten: Den er ivrig! I debattråden på Folkeskolen.dk og på Facebook går bølgerne højt. Der er flere tillidsvalgte, som har sagt, de undgår debatterne på de sociale medier fordi tonen er meget hård. Flere af dem, der anbefaler ja til aftalen har sagt, at de ikke ønsker at deltage i den skriftlige debat, og måske har nogle af de, der anbefaler et nej, det samme forbehold.

Til jer vil jeg sige: Ring eller skriv direkte til os i hovedstyrelsen, hvis I har spørgsmål til aftalen eller til hvordan I kan håndtere debatten på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at vi kan have en god debatkultur, selvom den er meget engageret.

I det følgende vil jeg prøve at svare på tre spørgsmål som jeg ofte er blevet stillet i debatten, og på forhånd beklage, hvis jeg ikke når at svare hurtigt og individuelt på de spørgsmål, som mine svar måtte afføde

De tre spørgsmål er:

Er der nogen konkrete forbedringer for lærerne i denne aftale?

Består aftalen blot af hensigtserklæringer?

Hvad sker der ved et nej?

Er der nogen konkrete forbedringer for lærerne i denne aftale?

Ja, det er der. For det første er aftalens bestemmelser om åbenhed og inddragelse helt konkrete forbedringer. Det uddyber jeg i svaret på næste spørgsmål, men derudover er det konkrete forbedringer,

at aftalen fastlægger 1924 timer som bruttoårsnorm for den enkelte lærer. Det er lidt teknisk, men det betyder i sin enkelthed, at lærere under Lov 409 oplevede op til 2 ekstra arbejdsdage om året. Gennemsnittet for de ekstra arbejdsdage henover årene har været 1 ekstra arbejdsdag. Det er slut nu.

at lederen skal tage specifikt hensyn til din og dine kollegaers forberedelsestid og sætte estimeret tid på den for den enkelte. Som det er nu , er forberedelsen ´mange steder blot den tid der er tilbage, når alle andre opgaver er varetaget. Nu skal du have en opgaveoversigt, hvor ledelsen sætter tid på forberedelsen. Før ledelsen gør det, har både din tillidsrepræsentant og jeres samlede lærerkollegie drøftet prioriteringen af forberedelsen i forhold til hvor meget alle de andre opgaver skal fylde, og på den baggrund har du et bedre grundlag for din vurdering af, om der er et rimeligt forhold mellem mængden af undervisning og tiden til forberedelse. Den vurdering skal din leder tage sammen med dig, og han eller hun skal kunne godtgøre, at det hænger sammen.

at du kan få ledelsen til at skemalægge din tid til forberedelse, hvis du kan se, at tiden forsvinder pga. for mange andre opgaver

at forberedelsen ikke kan forventes foretaget i elevernes pauser. De ting du og dine kollegaer skal nå i elevpauserne er beskrevet i aftalen med det formål at man ikke kan forvente at I har tid til at forberede jer der.

at alle opgaver i opgaveoversigten skal beskrives, og der skal tid på undervisningstimerne, tiden til forberedelse, og den tid, som ledelsen ikke endnu har sat opgaver på (”ikke disponeret tid”). Disse opgaver skal ledelsen skriftligt fortælle hvor meget tid man regner med vil tage, uanset hvor ”små” tallene er. Derudover skal der i opgaveoversigten tid på opgaver der skønnes at vare mere end 60 timer årligt, men alle opgaver skal beskrives. Det er slut med at have en stor pulje uden navn på.

at du, når du fylder 60 år kan gå 175 timer ned i tid og bevare den samme pensionsindbetaling som før du gik ned i tid. Før 2013 havde vi en ”seniorordning” som betød, at vi kunne gå ned i tid ved de 60 år og bevare både løn og pension. Den ordning blev frataget os ved lockouten og indgrebet med Lov 409, og der blev indført en overgangsordning, hvor man bevarer pensionsindbetalingen, men den ordning ville udløbe snart. Nu er den permanent. De penge der forsvandt fra lærerne, da man fjernede retten til at bevare sin fulde løn i seniorordningen blev delvist kompenseret i et fælles løntillæg.

at din arbejdstid skal gøres op hver 3. måned. Det er ledelsens ansvar at det sker, og det betyder, at der løbende bliver holdt øje med den præsterede arbejdstid.

at din tillidsrepræsentant og I som samlet lærerkollegie nu har fået en helt ny status i samarbejdet med ledelsen. I Lov 409 er tillidsrepræsentanten slet ikke med, og hele intentionen var at køre fagforeningen og dermed lærernes indflydelse ud på et sidespor. Nu er din tillidsrepræsentant igen centralt placeret, og skoleledelsen er forpligtet til at drøfte sit planlægningsgrundlag med jer.

at I som lærerkollegie, når skoleåret er ved at være omme, skal give jeres vurdering til kredsen om hvordan prioriteringen af opgaver har fungeret. Jeres tillidsrepræsentant skal sammen med skolelederen give en rapport herom til kredsen og kommunen til brug for næste års prioritering af ressourcer til skolen. Det giver en synlighed ift den kommunale prioritering, som meget få lærere – og meget få af kommunens borgere - har haft før, og det vil fremover få betydning for udmeldingen af ressourcer til skolens forskellige opgaver.  Det er også et meget stærkere grundlag for jeres kreds og for DLF centralt i arbejdet for at argumentere for ressourcer til folkeskolen  

Består aftalen blot af hensigtserklæringer?

Nej – hvert eneste bogstav i aftalen er en overenskomstsikret rettighed. Der er ingen ”hensigter” i aftalen. Der er alene bestemmelser om, hvad der SKAL ske på alle skoler. I Danmark regulerer vi ikke arbejdsvilkårene via lovgivning, men via overenskomster. Derfor har en overenskomst samme juridiske status som en lov. Når noget er skrevet ind i en overenskomst, så kan man forfølge eventuelle brud herpå via det fagretslige system. Der har været mange overvejelser i debatten om nu den og den skoleleder vil følge bestemmelserne – men det skal alle skoleledere og kommuner nu gøre. Vi har også en anden slags aftaler – nemlig MED aftaler, eller aftaler om samarbejdsudvalg osv. Den slags aftaler er i langt højere grad aftaler der består af hensigter. Her kan vi ikke forfølge bestemmelserne i det fagretslige system. Det kan vi med en overenskomst.  

Hvad sker der ved et nej?

Hvis et flertal af medlemmerne af DLF stemmer nej til aftalen, så skal kongressen tage stilling til, hvordan foreningen skal arbejde videre i forhold til at få Lov 409 erstattet med en aftale, indgået af parterne.  Jeg – og andre hovedstyrelsesmedlemmer – har forklaret, hvad vi i det tilfælde vil lægge op til kongressen, nemlig at vi lader Forhandlingsfællesskabet (FF) overtage forhandlingerne om arbejdstid for lærerne ved OK-21. Kongressen skal så beslutte, om det skal være den vej vi går, og det er min vurdering, at den vil det. Det er en forventning hos nogle, der anbefaler et nej til aftalen, at vores egne forhandlere eller FF vil kunne forhandle en forbedring af den nuværende aftale – fx med tid på flere opgaver, et max for undervisningstimetallet og en fast faktor for tid til forberedelse ift undervisning. Det er såvel hovedstyrelsens, som FFs vurdering, at det ikke vil kunne lade sig gøre. Det var allerede tidligt vores erfaring, at der ikke ville kunne indgås en aftale af den karakter – vel at mærke med tilstrækkeligt acceptable tal. En aftale med et max på undervisningstiden på fx 30 lektioner ugentligt og en forberedelsesfaktor, som garanterer 5 eller 10 minutters forberedelse pr lektion vil ikke være en aftale hovedstyrelsen vil kunne anbefale. Her i ”periodeforhandlingen”, hvor arbejdstidsaftalen blev forhandlet, var der ikke ressourcer til fordeling, og det vil kræve en ressourcetildeling i milliardstørrelse at indgå en aftale med acceptable tal. Der er principielt ressourcer til fordeling ved en overenskomstindgåelse, og det vil der derfor principielt være ved OK-21. Så en forhandling ved en ”rigtig” overenskomstforhandling giver et lidt bedre udgangspunkt. Covid-19 betyder imidlertid, at der næste forår højst vil være økonomi til at forsøge at sikre reallønnen for offentligt ansatte. Havde der nu været ressourcer udover det, der skal til for at sikre reallønnen, ville samtlige andre offentligt ansatte skulle acceptere, at alle deres egne forbedringer skulle droppes og at alle ressourcer skulle gå til at sikre lærernes forberedelse. Så langt rækker solidariteten ikke, og det kan jeg godt forstå. Og det ville sandsynligvis heller ikke være nok. Solidariteten rækker derimod til at der indgås en arbejdstidsaftale der ikke koster mange ressourcer – om nogen – men som sætter et værn om lærernes arbejdstid på samme vis som der er sikringer i andre overenskomster. Og det vil FF forlange, for fagbevægelsen kan ikke acceptere, at en stor gruppes arbejdsforhold er dikteret ved en lov. FF kan fx indgå en aftale med normperioder der er kortere end en årsnorm. En månedsnorm vil være bureaukratisk og besværlig og vil slet ikke passe til skolens hverdag, så det er også et pres på vores arbejdsgiver. Et pres som har været medvirkende til at vi er nået så langt med den aftale vi har nu om indflydelse og ret til samarbejde, tid på opgaverne osv.  

Aftalen som vi har indgået, har meget store og gode perspektiver. Der er mulighed for at lærerne kommer tilbage i førersædet i udviklingen af skolen og undervisningen. Der skal nu tages hensyn til mulighederne for at undervise godt – og det er lærernes faglige professionelle vurderinger der skal lyttes til. Slut med diktater oppefra – fra folk der ikke ved noget om undervisning. Jeg håber, at du og dine kollegaer stemmer ja til aftalen fra på tirsdag – og inden 1. september kl 16.